Christian Engkilde; Sandstorm (Pandora, #2) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]
Bagsidetekst:
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der sig et dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til?
For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sine elskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.
”Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt lanbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”
Første bind i serien om Pandora var en hæsblæsende redningsaktion og ”Sandstorm” er ligeså. Denne gang er det Alexander som Pandora skal forsøge at redde. Jeg må indrømme at jeg havde det lidt stramt med Pandora i den første bog, men det er blevet bedre i denne. Hun er stadig rapkæftet og snakker ofte før hun tænker sig om, men vi ved også at hun har et hjerte af guld og vil gøre alt hvad hun kan for at beskytte dem hun holder af.
Ikke alene skal Pandora kæmpe mod tørst, sult, hævngerrige mennesker, udspekulerede skurke og folk fra hendes forældres fortid, men hun kæmper også med sig selv om hvad hun føler for Alexander og for Maarten. Jeg er spændt på at se hvem af dem hun ender med at vælge. Netop denne usikkerhed i forhold til sine følelser er noget af det jeg godt kan lide ved hende. Hun er ikke så bad ass som hun giver sig ud for at være.
Jeg ved dog ikke helt hvad jeg synes om Alexander. Nogle gange virker han som en god fyr og andre gange er bare clingy og virkelig irriterende. Jeg er med på at de har kendt hinanden altid, men derfor er jeg ikke helt overbevist om at jeg kan lide ham. Jeg er nok mere på Team Maarten, hvis det skulle være.
Selvom der er kærlighed med, er det på ingen måde det der fylder mest i historien. Hvilket faktisk er ret forfriskende. Det er Pandoras historie, udvikling og prøvelser der er i fokus. Det er samfundet, der på ingen måde fungerer, hvor alle har deres egne agender og ikke er bange for at bruge Pandora, Alexander og de andre børn, til at gøre det beskidte arbejde.
Jeg er spændt på hvor meget Pandora skal igennem i næste bind og hvilke prøvelser hun skal stå overfor. Jeg er sikker på at det ikke kommer til at gå stille for sig og forhåbentlig får vi igen et gensyn med Maarten!
Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 492
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar