Bagsidetekst:
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges af hrge et afsidesliggende område af Afrika.
Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anne Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.
Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.
Jeg er ret ambivalent over denne bog, og når jeg har det sådan, er det virkelig svært for mig at få skrevet en anmeldelse. For på den ene side synes jeg historien var spændende og original. Jeg kunne godt lide spændingen i fortællingen, hemmelighederne der skulle afdækkes og at historien flere gange blev vendt på hovedet, når jeg lige havde troet jeg havde regnet den ud.
På den anden side er det en virkelig lang historie og jeg synes egentlig ikke at den bliver afsluttet særlig godt. Så da jeg havde læst de 665 sider, som bogen fylder, sad jeg med en lidt flad fornemmelse af; ”var det det?”
Samtidig er der virkelig mange personer at holde styr på og vi skifter mellem dem i et hæsblæsende tempo af, ofte, meget korte kapitler. Jeg er fan af at høre fra forskellige karakterer i de bøger jeg læser, men i denne giver det historien et forjaget udtryk og jeg følte slet ikke at vi kom nok i dybden med dem – hvilket er utroligt, når historien netop er så lang som den er. Jeg ville hellere have haft lidt længere og mere dybdegående kapitler, end de korte og til tider lidt overfladiske kapitler vi får.
Når jeg ikke kan relatere til karakterne er det svært for mig at føle mig investeret i historien, og jeg må indrømme at, selvom ”Kongamato” havde sine øjeblikke, var det ikke lige min kop the. Måske havde det fungeret bedre hvis bogen havde været delt i to, måske tre bøger, så man kunne have fået en bedre forståelse for personerne og en mere ordentlig afslutning. Nu ved jeg ikke om der er en toer på tegnebrættet, men jeg føler i hvert fald at der manglede noget til sidst.
Jeg kan se potentialet i forfatterens skrivestil, grad af detaljer og personkarakteristik og jeg er frisk på at give hende en chance mere. ”Kongamato” var desværre bare ikke lige mig.
Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 664
3 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar