Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
Bue kan befale over andre med sit ord. Om halsen bærer han et sanjategn. En nøgle af ben, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel.
I Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen.
I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.
Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.
Det her er sådan en historie man skal afsætte tid til at læse – god tid, for når man først er gået i gang kan den være svært at lægge fra sig.
Det er dog også en historie der kræver at man holder tungen lige i munden, og selvom jeg var meget optaget af den, måtte jeg lige holde pause et par dage, så jeg havde det helt rigtige mindset til at læse den færdig.
Der er både tidsrejser, mystiske portaler, hemmeligheder og en morder, hvis identitet først bliver afsløret til allersidst – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke havde set det komme. Der er mange ledetråde der skal holdes styr på og brikkerne falder først på plads til sidst.
Hovedpersonerne er henholdsvis Agnete fra nutiden og Bue fra fortiden, men deres spor flettes også sammen undervejs. Der var enkelte steder hvor begge personer irriterede mig, da de både virker lidt naive og egoistiske, men undervejs voksede de alligevel på mig. Dog synes jeg at den romantiske scene (læs: spicy), ikke tilføjer historien noget og for min skyld havde den ikke behøvet at være med.
Samtidig synes jeg at hele tidsrejse-portal-aspektet var rigtig godt skruet sammen, med begrænsninger og kodeord der skal siges før det virker. Det føles gennemtænkt og sommerfugleeffekten ”virker” i bedste velgående.
Sprogligt fungerer det godt og selvom der er mange skift både i tid og mellem personerne, er det ikke for forvirrende. Derudover har bogen en af de smukkeste forsider jeg længe har set. Den er både stemningsfuld, enkel og emmer af den stemning der er i hele bogen: lidt uhyggelig og magisk.
Sanjategnet” er altså en velskrevet, spændende og original dansk fantasyhistorie – og så kan det også noget at læse standalones.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 353
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar