Nathali & Bettina Liane; Kaldet fra Galathea [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Kaldet fra Galathea (Awen, #1) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Billet til Galathea.
Afgang: D. 28. august, de sene nattetimer (eller hvornår det lykkes Dem at ankomme)

Medbring venligst: Kufferten samt Dem selv, intakt.
Skynd dem.
De ønskes en god rejse.

Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrene trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell.

Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Magiske skoler, kampen mod det onde og om at finde sig selv - det er bare noget der fungerer. Selvom jeg ikke kunne lade være med at tænke på Harry Potter da jeg læste denne bog, er den alligevel helt sin egen. Det kan godt være den er inspireret af Potter, men samtidig er idérigdommen og fantasien bag fuldstændig fantastisk og enestående. Jeg er dybt imponeret over alt det forfatterne har fundet på - og jeg har på fornemmelsen at jeg vil blive endnu mere overrasket i de næste bøger.

Tænk på Harry Potter og placer så handlingen på et magisk skib, dannet omkring (og af) et stort træ. Der er mange mange etager med klasseværelser, caféer, butikker, elevkahytter og meget mere. Det virker som et ret vildt sted. Forfatterne formår også at gøre det hele meget virkelighedstro - jeg kunne næsten fornemme skibets bevægelser under mine fødder mens jeg læste eller dufte maden og mærke kulden. Det hele er beskrevet med en stor detaljerigdom, men uden at det bliver for meget eller langtrukket.

Aia er fortælleren og hun må kæmpe med et voksende mørke indeni og med følelsen af ikke at være god nok. Heldigvis har hun gode venner omkring sig, som er gode til at støtte hende, give hende plads og hjælpe hende når hun har brug for det. Mon hun også er fortæller i det næste bind? Jeg synes faktisk den her historie ville kunne bære at vi skiftede fortæller undervejs.

Selve historien er virkelig spændende og jeg var hooked fra første side. Som historien skrider frem bliver den mere og mere dyster og Aia og hendes venner får virkelig noget at se til. Men det løber ikke løbsk. Det bliver ikke for meget eller for tvivlsomt. Det hele spiller rigtig godt sammen og historien har et naturligt flow. Der sker hele tiden noget man skal forholde sig til, uden at det bliver uoverskueligt. Sproget er godt og der er humor undervejs, så det hele ikke bliver alt for dystert.

Som jeg skrev til at starte med er jeg dybt imponeret over alt det arbejde der må ligge til grund for sådan en fortælling. At få ideen til handling, personer, skolegang, det magiske og alt hvad der ellers er i bogen og få det hele til at gå op i en højere enhed må have været en vild oplevelse. For jeg kan ikke komme på nogen steder hvor jeg synes historien halter. Der er virkelig noget at komme efter for både unge og voksne fantasyfans.

Jeg er i hooked og er klar til at pakke mine kufferter til mere sejlads, magi og spændende undervisning!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 557
6 ud af 6 stjerner

Leigh Bardugo; Den besatte konge [Anmeldereksemplar]

Leigh Bardugo; Den besatte konge (King of Scars, #1) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Nikolajs kongedømme er omringet af fjender, og interne magtkmape har minimeret den kreds af allierede, han kan stole på.

Zoya prøver indædt at holde hadet i skak efter Mørkningens forræderi.

Nina skal begrave Matthias, men hun kan ikke finde styrken til den endelige afsked.

Hver især kæmper de en indædt kamp, for at bevare deres forstand. Men der er større kræfter på spil i det sårbare rige - og Nikolaj, Zoya og Nina finder snart ud af, at de er brikker i et uhyggeligt magtspil, der tager livet af dem langsomt.

Hvis du endnu ikke har begivet dig på rejse i Grishaverse, så har jeg kun det råd at du skal gøre det! Leigh Bardugo har skabt et fantasyunivers der er episk. Nu har jeg sagt det. Det er episk!

Det er dystert. Det er gennemført. Det er fyldt med farer og uhyggelige væsner der ikke altid har godt i sinde, men samtidig skal man ikke dømme folk på udseende. Universet er ikke for sarte sjæle, og selv dem der bør være de gode, har skyggesider der truer med at overtage og fordærve dem. Det er fyldt med smukke kvinder der kan få dit hjerte til at stoppe med at slå - bogstavelig talt. Det er fyldt med mystiske mænd, der vil fortrylle og skræmme dig.

Jeg er vild med stemningen der er i alle historierne. Selv når man tror det ender godt, bliver det hele vendt på hovedet og du er tilbage ved start. Man ved aldrig hvad der kommer til at ske. De døde forbliver ikke altid døde og selv dem man elsker har hemmeligheder.

"Den besatte konge" er nyeste skud på stammen og den er ligeså god som de andre bøger. Før man giver sig i kast med Nikolaj, Zoya og Nina, vil jeg dog bestemt råde jer til at have læst "Grisha" og "Six of Crows"-serierne - da de indeholder meget nyttig baggrundsviden. Handlingen i "Den besatte konge" foregår efter slutning i "Det korrupte rige" og der er flere af personerne der går igen og der er mange referencer til hvad der er sket i både serien om Kaz og Alina, i "Grisha"-serien.

Som i de andre bøger flettes historierne sammen og alt har betydning. Vi hører skiftevis fra Nikolaj, Zoya og Nina og når man er vant til de skiftende stemmer fra Leighs tidligere bøger, er det ikke noget problem at finde ind i den rette stemning. Jeg læste bogen på ganske få dage og var fuldstændig opslugt. Jeg var slet ikke klar til at stoppe og kunne sagtens have læst meget mere.

Dette er noget af det bedste, fedeste, mest medrivende, nervepirrende, sindsoprivende og spændende fantasy jeg længe har læst! Jeg kan slet ikke få armene ned over hvor godt jeg synes det er. Nu kommer Grishaverse som Netflix-serie og det kan gå begge veje. Jeg er spændt på om de gør det ordentligt, hvis hvis de gør - så bliver fedt!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: King of Scars
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 450
6 ud af 6 stjerner

Stéphane Melchior; Det gyldne kompas (graphic novel)

Stéphane Melchior; Det gyldne kompas, vol. 1 (graphic novel)

Bagsidetekst:
Lyra Belacquas verden ligner på mange måder vores egen, men er alligevel ikke den samme. I Lyras verden har alle mennesker en trofast følgesvend, en daimon, i form af et dyr. Højt oppe i Nord hersker intelligente isbjørne i rustning. Der findes også hekse - og Snappere, som i onde hensigter bortfører børn. Og ikke mindst findes alethiometeret, det gyldne kompas, hvormed det er muligt at forudsige fremtiden - hvis man har evnen til at tolke det. 

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker historien om Lyra og Pan. Jeg har læst første bog, "Det gyldne kompas" et hav af gange og jeg glæder mig virkelig meget til serien har præmiere til november. Jeg har svært ved ikke at have høje forventninger til den. Spændende bliver det i hvert fald - det kan ikke blive dårligere en filmen!

Selve historien om Lyra, Pan, panserbjørne, Støv og parallelle verdener er kendt, elsket eller hadet verden over og meget omdiskuteret. Philip Pullman sætter spørgsmål ved religion, om Gud virkelig findes, om vi kan rejse mellem tider og meget mere. Jeg er ikke engang sikker på at jeg selv forstår det til fulde og jeg har ellers læst den mange gange. Jeg holder dog rigtig meget af historien, da især "Det gyldne kompas" var en ven for mig mens jeg havde en svær periode i skolen.

Jeg havde egentlig først troet at denne grafiske udgave var hele "Det gyldne kompas", men det er det ikke. Den slutter umiddelbart efter at Lyra er taget på rejse med jypsierne og har fanget spioninsektet. Så vidt jeg kan læse mig til, kommer der altså to bind mere og så er "Det gyldne kompas" komplet.

Først var jeg lidt usikker på om jeg brød mig om tegnestilen, men så gik jeg i gang med at læse og blev fuldstændig indfanget af magien en gang til og så passede illustrationerne bare så godt til stemningen. Illustrationerne er holdt i neutrale farver, de er forholdsvis simple, men alligevel er der masser af liv og følelser i dem.

Heldigvis er der ikke udeladt ret meget fra den "rigtige" bog, hvilket nok også er grunden til at tegneserien er delt i flere bind. Historien følger den allerede kendte fortælling, men at se og læse den som tegneserie er en ret fin oplevelse. Jeg nød den i hvert fald meget.

Nu kan jeg så vente i spænding på de næste to bind og på de to bind i "Forestillinger om Støv"-serien, så der er heldigvis nok at se frem til!

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse, men meninger og holdninger er mine egne.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Á la croisée des mondes (Les Royaumes du Nord: Tome 1)
Udgivet i: 2014 (på fransk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 80
5 ud af 6 stjerner

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken [Anmeldereksemplar]

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken (De tre tyste, #3) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.

Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.

Hvis du spørger mig, så får den her serie slet ikke nok opmærksomhed. Den kan og bør læses af alle fantasyfans - både store og små (fra 10 år) kan være med og der er virkelig noget for enhver.

Forfatteren har skabt et helt unikt univers. Der er skumle ting der lurer i mørket og en frygt for hvad der vil ske hvis mørket vinder over lyset. Jeg er vild med den dunkle stemning og at selvom der er lysglimt, er de få og sjældne.

I "Dødeklokken" har Sigurd ringet med #Elaras trøst" og har fået fjernet sin smerte - hvilket har efterladt ham i en komatilstand, som Myrhat og hans venner frygter at han aldrig vil komme ud af. Samtidig bliver mørket stadig tættere og det er svært at se hvordan det hele skal ende lykkeligt.

Dette sidst bind fortsætter i samme stil som de foregående to og som læser suges du med det samme ind i historien og du har ikke lyst til at slippe den før du har vendt sidste side. Det er virkelig gennemarbejdet og velovervejet. Alt har en betydning og mening. Den trykker på alle følelser - vrede over den uretfærdighed som Sigurd har været ude for, glæde når det endelig går hovedpersonerne det godt og sorg da Sigurd igen må sige farvel. Mit hjerte græd i hvert fald med ham.

Jeg synes personernes udvikling har været spændende at følge. Sigurd går fra at være optændt af had og hævnlyst, til blive forsonet med fortiden og han lærer at der måske er en helt anden fremtid for ham end blot at leve i skoven. Myrhat lærer at skyggefolket ikke nødvendigvis er onde. Grå finder også sit ståsted i denne verden - et sted hvor hun får mulighed for at lære at snakke.

Plottet og sproget er en fryd i sig selv. Der er gode dialoger, detaljerede beskrivelser af naturen og skoven, og flere steder siver mørket næsten ud af siderne. Det hele bliver foldet ud stille og roligt i takt med at historien udvikler sig og jeg kunne sagtens se det hele for mit indre blik. Det er medrivende på en helt særlig måde og jeg var fuldstændig opslugt.

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er noget helt særligt og som jeg startede med at skrive, synes jeg slet ikke den får nok omtale. Det er nok noget af det bedste danske fantasy der er skrevet for mellemtrinet - og større fantasyfans! Læs den!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar]

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Thomas, smedens søn, lever et stille landsbyliv lige indtil den dag, komtessen på slottet bliver tvunget til at gifte sig. Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser. Komtessen har desperat brug for at bevise Thomas' arveret til slottet og grevetitlen. Men han er ikke interesseret i at blive greve.
Samtidig har alferne mistet Hjertemuslingen, og det giver frit spil for troldene til at sprede sygdom.
Thomas bliver ufrivilligt en del af jagten på Hjertemuslingen og skatten i skoven, som beviser hans herkomst. Han må samle alt sit mod, når han skal flygte fra Egeskovgarden, tilbringe natten midt i Finlayskoven, begive sig ind i den ukendte tåge, slås med trolde, snige sig ind til et adeligt bryllup og udholde et bittert tab.
Desuden skal han forholde sig til sin nye "søster" og diverse overnaturlige skabninger. Men han finder også nye venner, der er villige til at løbe en risiko.

Den her historie har virkelig potentiale, men desværre ender det med at blive en klodset og rodet affære, som jeg kørte død i op til flere gange.

Jeg kunne rigtig godt lide ideen med historien: smedens søn da pludselig opdager at han er greve og et magisk aspekt med en hemmelighed, skjulte breve og en gemt skat. Det lyder umiddelbart som en god kombination. Historien skulle være koncentreret omkring Thomas og søsteren, Cassandra Rosenkrantz - desværre fylder bipersonerne rigtig meget. Lidt ligesom elgene i "Bjørnebrødre" flere gange overtager historien og gør den mere komisk end den burde være. Alferne og de andre magiske væsner fylder rigtig meget og flere gange er det uden egentlig betydning for resten af historien. Det bliver fyld og unødvendigt.

Sproget har også mangler hist og her. Flere steder fylder detaljer og beskrivelser alt for meget, og som læser fandt jeg det flere steder kedeligt og langtrukkent. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, men det føles også kluntet og der bliver kørt meget i det samme igen og igen. Der er meget direkte tale og det gør også noget ved flowet. Det føles ikke altid som om det er den samme historie der fortælles.

Jeg er heller ikke særlig pjattet med personerne. Cassandra er forkælet og snobbet og selvom hun mander sig op, finder jeg hende virkelig utiltalende og belastende. Thomas er en god dreng, der pludselig får udsigt til en grevetitel, som han ikke vil have, og så alligevel - for opmærksomheden der følger med har han ikke noget imod. De virker ikke helstøbte, men mere som karikerede udgaver af dem selv - hvis det giver mening.

Bogen er på knap 450 sider og for mit vedkommende kunne den sagtens have været det halve og derved være en bedre læseoplevelse. Det føles som om forfatteren vil fortælle rigtig mange ting og vil have alting med. Det havde næsten være bedre hvis Thomas og Cassandras' historie havde været en bog og alferne og de andre væsner en anden. Jeg tror faktisk det ville give et bedre flow i historien og ro og mulighed for at gå bedre i dybden med de to historier der fortælles.

Alt i alt er der flere ting der kunne være gjort anderledes og som ville have gjort læseoplevelsen markant bedre - i hvert fald for mig. Ideen er god, men desværre ikke særlig godt udført. Øv øv!

Tak til Forlaget mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 448
3 ud af 6 stjerner