Bogforumjomfru

Bogforumjomfru!

Da jeg kom hjem fra ferie i midten af oktober, havde jeg godt set at mange af de andre bogbloggere jeg kender, havde fået en fin kuvert af Tellerup med en keyhanger, et badge og ikke mindst en invitation til en af dagene på dette års Bogforum. Jeg håbede derfor at der også var en kuvert til mig - og sørme om der ikke var det!

I starten var jeg meget i tvivl om jeg skulle af sted, for Bella Center ligger ikke lige rundt om hjørnet. Efter en del diskussioner med mig selv, besluttede jeg mig dog for at tage af sted! Jeg bookede en flybillet og satte mig til at undersøge programmet. To af min kollegaer skulle derover om fredagen, så jeg bestemte mig for at følges med dem.

I fredags kom så dagen hvor jeg skulle af sted - det skal lige siges at jeg ikke har været til Bogforum før, så jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle forvente, men skuffet blev jeg på ingen måde!

Vi lagde ud med at se Kim Fupz Aakeson, Mette Finderup og Sanne Munk Jensen der fortalte om ungdomslitteratur, især om der er noget man må og ikke må når man skriver til unge - det var både interessant og underholdende. Så gik turen til at høre Sidsel Katrine Slej fortælle om Sanddrømmeren, Runemagikeren, kærlighed til nordisk mytologi og hvordan det er at være forfatter. Det var virkelig spændende at høre, og vi der lyttede fik virkelig fornemmelsen af hvor meget hun brænder for sine bøger.

Herefter tullede vi lidt rundt, kiggede stande, lyttede lidt hist og her, inden vi spiste frokost. Så gik turen forbi Tellerups stand for at få lidt til rygsækken - og det må siges at jeg fik! En vidunderlig stor stak bøger kom med hjem, som selvfølgelig nok skal blive anmeldt her på bloggen. Tusind tak!

De bøger jeg fik som anmeldereksemplarer af Tellerup var:
Becca Fitzpatrick; Sort is
Christina Bonde; Skyggesider
Jon Rex Laugen; Den hvide pige
Nanna Foss; Geminiderne (Spektrum, #2)
Haidi Wigger Klaris; Skæbnens kald (Dæmonherskerens arving, #2)
Jennifer Echols; Over stregen

Derudover købte jeg:
Amanda Sun; Regn (Blæk, #2)
R. A. Salvatore; Mørkets Rige

Jeg var så heldig at støde ind i Haidi Wigger Klaris og Christina Bonde ved Tellerups stand og selvom Christinas nye bog først udkom i går, fik jeg lov til at få et eksemplar med hjem som oveni købet fik en lille krusedulle. Hvor heldig har man lov til at være?!

Så var det tid til at hvile benene inden "Geminiderne" skulle signeres af Nanna Foss, som jeg havde fornøjelsen af at møde til bloggertræf sidste år, hvor hun fortalte om "Leoniderne". Herefter gik vi ind for at høre Linse Kessler fortælle om sin nyeste bog inden turen gik tilbage til lufthavnen og Aalborg.

Det var alt i alt en fantastisk dag med en masse oplevelser, møder og samtaler og ikke mindst med en masse dejlige bøger! Tusind tak til Tellerup for at sponsorere en dagsbillet!

Pierce Brown; Rød opstand

Pierce Brown; Rød opstand (Red Rising, #1)

Bagsidetekst:
"Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed," siger hun. "At de kan være em, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem."
"Jeg lever for dig", siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden.
"Du må leve for mere."

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker. 

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundrede nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere. 

Tiden er inde til rød opstand.

Darrow lever i undergrunden sammen med sin kaste, sin familie og sin kone Eo. Eo er en drømmer. Hun drømmer om et frit land, hvor Røde endelig får det de har krav på - mulighed for at være frie og ikke skulle arbejde for de Gyldne. Vi ved alle sammen hvad der sker med drømmere i dystopiske fortællinger - de dør.

Darrow slutter sig - om ikke helt frivilligt, så næsten - til en gruppe oprørere som viser ham sandheden bag kastesystemet og Rødes liv under Mars' overflade. Den fortælling om at Mars er ubeboelig og at det er de Rødes skyld at den engang bliver beboelig, er en stor løgn. En løgn fortalt af de Gyldne for at holde de Røde i skak. For at sikre at de bliver i undergrunden og graver efter det vigtige grundstof.

Darrow får en farlig mission: han skal transformeres til en Gylden. En transformation der ikke alene kan slå ham ihjel, men når den er slut vil han for altid være forandret, forbedret og fraskilt fra sit tidligere liv som Darrow-minearbejder. For at missionens første del skal lykkedes skal Darrow dog først klare sig i et ritual. Et ritual som skal sikre de stærkeste, de klogeste og de kløgtigste af de Gyldne muligheden for at vælge karriere indenfor forskellige vigtige poster i samfundet. Det er Darrows mission at blive en del af toppen og derved få en fod indenfor.

Der er bare den hage at der er ingen der ved hvad ritualet går ud på og snart må Darrow kæmpe alt hvad han har lært for at overleve. Han skal vise at han, som Rød, er bedre end nogen af de andre Gyldne der er med i spillet. Det er en kamp alle vil vinde, men der kan kun være én vinder!

Da jeg først læste om "Rød Opstand" tænkte jeg "åh nej, ikke endnu en dystopi som handler om at unge mennesker skal slå hinanden ihjel for sjov". Jeg syntes efterhånden at der er rigeligt at den slags serie, men den her er dog anderledes! Selve tanken er ikke ny - verden er gået under, der er nogle gode der ingen magt har, nogle onde der har al magten og nogle enkelte der gerne vil ændre denne magtbalance.

Sandt at sige, sådan er det også i "Rød Opstand", men så holder lighederne også op. For det første er den her bestemt ikke for sarte sjæle - der er rigelig med blodige scener, Darrows transformation er utrolig detaljeret og ulækkert beskrevet, men det er alligevel virkelig fascinerende læsning. De mange kampscener, hvad de Gyldne må gå igennem i ritualet er eller ikke for svæklinge.

For det andet, bliver der brugt lang tid på forklaring af hvorfor tingene er som de er, hvorfor kastesystemet er der, de forskellige rige Gyldne familiers interne kampe osv., det er virkelig detaljeret og det klæder læseren rigtig godt på, til at kunne forstå hvorfor de handler som de gør under ritualet.

Samtidig synes jeg at humoren heri giver den lige lidt ekstra også - selvom selve historien er tragisk, sørgelig og forfærdelig, bibringer flere af personerne til at man alligevel sidder med et lille smil på læben og hepper på dem - det er nemt at få yndlings- og hadepersoner i denne bog, og det fede er, at de overrasker en undervejs!

Tak til Gyldendal for bogen og I kan tro at jeg glæder mig til at læse mere om Darrow!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Red Rising
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 413
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Oktober wrap-up

Oktober wrap-up

Så er det blevet den tid igen. Tid til at gøre status på endnu en måned. Og hvilken måned det har været! Efter at have haft en del måneder hvor jeg ikke har fået læst så meget, har jeg taget revanche i oktober - hele 20 bøger er det blevet til! Ud af de 20 er der kun én som jeg har selv har købt, ellers så er det lektørbøger og anmeldereksemplarer jeg har fået læst.

Jeg synes selv jeg har fået gjort et godt indhug i min anmelderstak, men det er vist bare indbildning. Men mere om det en anden god gang. Jeg går og udtænker et indlæg om alle de anmelderbøger jeg har fået indtil videre i år, så det kommer der mere om!

Oktober blev også måneden hvor, jeg ifølge Goodreads nåede mit mål på 150 bøger! Det skal dog siges, at jeg reelt har læst over 180 bøger i år, men det er desværre ikke dem alle sammen der er på Goodreads - øv! 

Grunden til det er blevet til så mange i år, er at jeg har talt de 55 lektørbøger jeg har læst med - også selvom nogle af dem ikke har indeholdt så meget tekst. Jeg har valgt at tælle dem med fordi jeg jo trods alt læser dem og skriver en udtalelse.


De lektørbøger det blev til i oktober er:

Michael Kamp; Alt godt fra graven
Michael Kamp; Gas og gespenster
Lars Kramhøft; Dæmonernes spil
Zoo vrimlebog
Salla Simukka; Sort som ibenholt
Looney Tunes - skøre historier
Edward Fuglø; Janus er en stjerne
Edward Fuglø; Apollonia
Byggeplads vrimlebog
Katja Bøggild-Qwist; En magisk julenat
Marianne Holmen; A er for aber

De anmeldereksemplarer jeg har læst er:

Jojo Moyes; Mig før dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Jojo Moyes; Efter dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Salla Simukka; Sort som ibenholt (Tak til Gyldendal)
Patrick Ness; Mere end det (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Brent Weeks; Som en skygge (Læs anmeldelse her - tak til Tellerup for bogen)
Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Læs anmeldelse her - tak til forfatteren for bogen)
Pierce Brown; Rød opstand (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Chris Weitz; De overlevende (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Harlan Coben; Seks år (e-bog - tak til Plusbog)

Til slut har jeg også læst "Isla og jagten på lykke" (læs anmeldelse her), som er sidste bind i Stephanie Perkins' serie om venneflokken vi bliver introduceret til i "Anna og det franske kys".

Alt i alt er det blevet til nogle fantastiske, fremragende og følelsesladede læseoplevelser. Jeg har haft glædelige gensyn med elskede karakterer, jeg har stiftet bekendtskab med nye som jeg glæder mig til at følge fremover og jeg har sagt farvel til karakterer som jeg har nydt at lære at kende.

Af månedens bedste læseoplevelse kan jeg ikke komme udenom genlæsningen af "Mig før dig" og jeg kan ikke anbefale den nok, men "Mere end det" af Patrick Ness må helt klart komme på en første plads. Skynd jer at låne, købe, leje den og læs den - jeg glæder mig til at høre hvad I synes!

Tak oktober - nu venter november og jeg glæder mig!

Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren

Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Sanddrømmeren, #2)

Bagsidetekst:
"Hvordan kunne du gøre det imod mig!? Du svigtede mig!" skreg Fréa, imens hun forsøgte at mase ham væk.
"Jeg elsker dig så højt," sagde han ind i hendes våde hår.
"Du løj for mig!" græd hun.
"Ikke om det vigtigste."

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømte vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi. Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sin evner, da nogen lykkedes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogende om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder. I Fréas drømme bruser det sorte hav uroligt, mens en mystisk fiskestime svæver hen over himlen. Hvad prøver Fréas syn at fortælle hende?

Fréa er godt i gang med sin træning som valkyrie. Hun er rigtig god til at helbrede, men er dog langt fra så succesfuld når det kommer til våben og kamptræning - for at sige det rent ud, så stinker hun til det. Det frustrere hende, især fordi hun gerne vil kunne forsvare sig selv. En dag bliver hun opsøgt af Groa, vøvlen der forudså Ragnarok. Groa mener at Fréa har talentet og kræfterne til at lære at tøjle runernes magi og hun vil lære Fréa at forsvare sig ved hjælp af runerne.

Det er en god ting at Fréa lærer at forsvare sig, for snart er Asgård under angreb, men et usynligt et af slagsen. Yduns ungdomsæbler bliver forgiftet og senere er det mjøden som ingen af aserne kan undvære der er giftige.

Det er dog ikke de eneste ting Fréa må kæmpe med. Efter det der skete med Fenris ulven, er hun ikke ligefrem populær og hun føler sig meget alene også selvom Magne forsøger at hjælpe. Der bliver hvisket i krogene om at han har noget med de forgiftede æbler og mjød at gøre, og Fréa ved ikke hvem hun kan stole på. Snart bryder helvede løs og hun må flygte, men hvem kan hun stole på? Og hvad er det hendes drømme forsøger at fortælle hende - fisk der flyver på himlen og narhvaler der synger, hvad betyder det?


Jeg var meget fascineret af "Sanddrømmeren" og jeg må sige at min fascination ikke er blevet mindre efter at have læst efterfølgeren, som jeg synes er bedre end forgængeren. Jeg ved ikke om det er fordi vi har fået taget hul på historien og den nu bare kører sit eget løb. Det føles i hvert fald som om der er bedre flow i denne bog.

Jeg er vild med nordisk mytologi, "Erik Menneskesøn"-serien er stadig en af mine yndlings, så jeg synes det er rigtig fedt at være tilbage blandt gamle kendinge og stifte nye bekendtskaber. For selvom jeg føler jeg er ok kendt med de nordiske guder, har denne serie alligevel fået introduceret mig for nogle nye.

Selvom bogen er hurtig læst keder man sig ikke på noget tidspunkt. Der er fart over feltet og der sker hele tiden noget nyt som man skal forholde sig til - Fréa er under konstant følelsesmæssigt pres og skal hele tiden tage stilling til nye og svære problemstillinger, som kan få store konsekvenser, ikke alene for hende selv, men for hele Asgård og dens indbyggere.

Jeg glæder mig meget til at læse mere om Fréa - og nu vil jeg lige advare jer, slutningen er, ja, irriterende! Jeg læste den sidste sætning flere gange og kunne ikke forstå at der ikke var mere! Jeg ville have mere!

Tak til forfatteren for bogen!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 288
4 ud af 5 stjerner

Brent Weeks; Som en skygge

  

Brent Weeks; Som en skygge (Night Angel, #1)

Bagsidetekst:
Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner. For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og tage chancer. Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend. 

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi. Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Azoth kæmper en daglig kamp for overlevelse i Slummen. Han er upopulær hos lederen i den gruppe af gadebørn han tilhører og netop af denne grund kæmper Azoth endnu hårdere for at overleve og skaffe penge nok til at Durzo Blint muligvis vil overveje at tage ham ind som lærling.

Durzo Blint er byens bedste blodsvend. Han har gjort det at dræbe til en kunstart - en kunstart der snart kommer alvorlig efterspørgsel på. Durzo lever livet alene, fordi livet skal være tomt for at man kan være en god blodsvend. Dog gemmer Durzo på hemmeligheder og en skjult kærlighed, som han for alt i verden vil have skal forblive hemmelig.

Azoth kommer i lære hos Durzo, men det er ikke uden tab, svig og svigt og flere gange undervejs kæmper Azoth med moralen - for kan han virkelig leve ligesom Durzo? Da Azoth endelig er klar til at blive til Kylar Stern og dermed blodsvend, mangler Kylar dog stadig det vigtigste element - nemlig magi. Før Kylar kan regne ud hvordan han klarer det problem begynder fremmede magter at røre på sig og både Durzo og Kylar for deres sag for, for at beskytte både sig selv, men også de få venner de nu engang har.

Kylar befinder sig snart i endnu et dilemma og den eneste udvej er at enten ham eller Durzo skal dø. Samtidig skal de andre karakterer i bogen også kæmpe for deres liv, nogle mere end andre, før de grusomme sandheder og skæbner der er knyttet til hver af dem, kan gå op for dem. Hvem vil overleve?

Jeg har efterhånden haft denne mursten - den er på 708 sider - af en roman til at ligge i alt for lang tid, men nu skulle det være. Det er ikke fordi størrelsen skræmte mig, sidst jeg gik i gang med en bog af den dimension gik det hurtigt og det gjorde det bestemt også med denne.

Til at starte med bliver der præsenteret en hel del personer, som får en vigtig rolle længere inde i historien, så det er med at holde tungen lige i munden. Men så snart handlingen har fået fat, går det hurtigt. Siderne vender nærmest sig selv og før jeg vidste af det var der ikke mere.

Udover de mange personer, er der også en hel del fakta om den verden vi befinder os i, om hvordan Azoth bliver til Kylar og om hvordan samfundet i det hele taget fungerer. Det ødelægger ikke bogen, tværtimod synes jeg den giver fortællingen en rigtig god dybde, som jeg håber der bliver brug for i de næste bøger i serien.

Sproget er flydende, detaljeret - man kan virkelig fornemme hvordan Slummet er bygget op, hvordan der ser ud på slottet osv. Humoren er herlig sort - især kongen der ikke bande er et herligt underholdende element i fortællingen og personerne er meget forskellige, hvilket gør det spændende at læse når forskellighederne mødes. Alt i alt synes jeg virkelig at bogen fungerer og jeg glæder mig rigtig meget til næste bind i serien!

Tak til Tellerup for bogen!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: The Way of Shadows
Udgivet i: 2008 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 708
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner