lørdag den 31. oktober 2015

Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren


Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Sanddrømmeren, #2)

Bagsidetekst:
"Hvordan kunne du gøre det imod mig!? Du svigtede mig!" skreg Fréa, imens hun forsøgte at mase ham væk.
"Jeg elsker dig så højt," sagde han ind i hendes våde hår.
"Du løj for mig!" græd hun.
"Ikke om det vigtigste."

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømte vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi. Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sin evner, da nogen lykkedes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogende om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder. I Fréas drømme bruser det sorte hav uroligt, mens en mystisk fiskestime svæver hen over himlen. Hvad prøver Fréas syn at fortælle hende?

Fréa er godt i gang med sin træning som valkyrie. Hun er rigtig god til at helbrede, men er dog langt fra så succesfuld når det kommer til våben og kamptræning - for at sige det rent ud, så stinker hun til det. Det frustrere hende, især fordi hun gerne vil kunne forsvare sig selv. En dag bliver hun opsøgt af Groa, vøvlen der forudså Ragnarok. Groa mener at Fréa har talentet og kræfterne til at lære at tøjle runernes magi og hun vil lære Fréa at forsvare sig ved hjælp af runerne.

Det er en god ting at Fréa lærer at forsvare sig, for snart er Asgård under angreb, men et usynligt et af slagsen. Yduns ungdomsæbler bliver forgiftet og senere er det mjøden som ingen af aserne kan undvære der er giftige.

Det er dog ikke de eneste ting Fréa må kæmpe med. Efter det der skete med Fenris ulven, er hun ikke ligefrem populær og hun føler sig meget alene også selvom Magne forsøger at hjælpe. Der bliver hvisket i krogene om at han har noget med de forgiftede æbler og mjød at gøre, og Fréa ved ikke hvem hun kan stole på. Snart bryder helvede løs og hun må flygte, men hvem kan hun stole på? Og hvad er det hendes drømme forsøger at fortælle hende - fisk der flyver på himlen og narhvaler der synger, hvad betyder det?


Jeg var meget fascineret af "Sanddrømmeren" og jeg må sige at min fascination ikke er blevet mindre efter at have læst efterfølgeren, som jeg synes er bedre end forgængeren. Jeg ved ikke om det er fordi vi har fået taget hul på historien og den nu bare kører sit eget løb. Det føles i hvert fald som om der er bedre flow i denne bog.

Jeg er vild med nordisk mytologi, "Erik Menneskesøn"-serien er stadig en af mine yndlings, så jeg synes det er rigtig fedt at være tilbage blandt gamle kendinge og stifte nye bekendtskaber. For selvom jeg føler jeg er ok kendt med de nordiske guder, har denne serie alligevel fået introduceret mig for nogle nye.

Selvom bogen er hurtig læst keder man sig ikke på noget tidspunkt. Der er fart over feltet og der sker hele tiden noget nyt som man skal forholde sig til - Fréa er under konstant følelsesmæssigt pres og skal hele tiden tage stilling til nye og svære problemstillinger, som kan få store konsekvenser, ikke alene for hende selv, men for hele Asgård og dens indbyggere.

Jeg glæder mig meget til at læse mere om Fréa - og nu vil jeg lige advare jer, slutningen er, ja, irriterende! Jeg læste den sidste sætning flere gange og kunne ikke forstå at der ikke var mere! Jeg ville have mere!

Tak til forfatteren for bogen!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 288
4 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar