10 spørgsmål #18: Benni Bødker
Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
- Jeg var bogsluger også som barn, så der røg ubegribeligt mange bøger ind gennem ørerne og øjnene, men jeg kan tydeligt huske at sidde foran brændeovnen, mens min mor læste op af noget Astrid Lindgren
Hvad er den første bog du selv læste?
- Et bind af De 5 var den første bog, jeg selv læste færdig. Min mor læste den for mig som godnathistorie, men den var så absurd spændende, at jeg bare måtte snyde og læse færdig selv. Den første hele bog, jeg læste, var et bind i Narnia-serien. Jeg lånte den på skolebiblioteket, gik hjem og læste den i ét stræk og afleverede den næste dag, hvor skolebibliotekaren ikke troede på, at jeg havde nået at læse den og skældte mig ud for at spilde hans tid med at låne og aflevere bøger uden grund ...
Din yndlingsbog som barn/ung?
- Ingen enkelt bog, men forfattere som Knud Holten, Louis Jensen, Dennis Jürgensen, Philip Pullman, Douglas Adams, tegnserier af Carl Barks, Tardi, Hergé, Hugo Pratt, Freddy Milton, Peter Madsen.
Din yndlingsbog som voksen?
- Forfattere som Raymond Chandler, Shakespeare, Paul Auster, Henrik Pontoppidan, Leif GW Persson, Karl Ove Knausgård, Neil Gaiman, Homer, Philip Pullman. Ja, Pullman går igen på begge lister!
En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
- På sporet af den tabte tid. Jeg endte med at kløjs i de mange navne et sted mellem første og andet bind, men en dag vender jeg tilbage! Nå, ja, i Manden uden egenskaber er jeg vist aldrig nået længere end til vejrudsigten i første bind.
En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
- Hvis jeg vil læse bogen, så sker det også. En dag. Jeg har været i gang med at læse Shakespeares samlede værker i 15 år, og jeg er ikke færdig endnu.
Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
- Jeg botaniserer hele tiden på mit natbord og lægger stakke af bøger frem. Nye bøger, der virker interessante, gamle titler jeg er faldet over, eller læseprojekter der strækker sig over flere år. Lige nu er jeg med i prisjuryen til Karen Blixen-prisen, så i denne tid er det kun nye danske børnebøger, jeg kaster mig over.
En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
- At sidde i en sejlbåd og læse Odyseen i sommersolen var nok den ultimative måde at læse den ultimative rejseroman.
Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
- Ikke når jeg læser, men derimod når jeg skriver. Jeg bruger musik til koncentration, så jeg kan komme i stemning og fordybe mig i teksten. Men det kræver, at musikken ikke afbryder mig, så det skal være instrumentalt og helst langtrukkent og gentagende. Ingen disco her! Jeg lytter til obskure ting som Øresund Space Collective, Causa Sui, Träd, Gräs och Stenar, gammel elektronika og black metal.
Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
- Jeg har lige læst Chris Riddells illustrerede Ada Goth-børnebøger. De er virkelig, virkelig sjove! Og Michael Chabons nye roman Moonglow var ikke overraskende også ret fantastisk.
fredag den 31. marts 2017
torsdag den 30. marts 2017
Peter Solberg Dirksen; Cutter
Peter Solberg Dirksen; Cutter
Bagsidetekst:
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.
Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.
I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.
Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle forvente af den her bog, men jeg havde dog ikke forventet at den ville være så rå og tankevækkende som den er. Selvom jeg var hurtig til at læse den, sidder historien stadig i mig, og jeg kan få helt ondt i maven, af at tænke på hvad både Mila og Marty bliver udsat for - både af dem selv, men især også af andre.
Der er ingen børn der burde blive udsat for den slags. Især ikke af dem der burde beskytte og elske dem højere end noget andet. Samtidig er der ingen unge mennesker der burde tumle med så mørke dæmoner, der truer med at ødelægge liv og sjæle. Man burde kunne snakke om det. Hjælpe og støtte hinanden, når tankerne bliver for dunkle og dyster. Mila og Marty finder - efter en del skepsis - tryghed i hinanden og en enorm støtte, der medfører at de faktisk kommer ud på den anden side. Godt nok med ar - fysisk og psykiske - men dog i live, og måske endda stærkere end før?
Selvom handlingen foregår i slut 80'erne, er emnet stadig aktuelt og vigtigt at italesætte. Jeg synes bestemt ikke at historien led af at foregå for efterhånden en del år siden, for jeg er sikker på at mange af tingene ikke ændret sig. Når man som ung er kommet ud på det forkerte spor, er det stadig de mørke gyder, alkoholen og stofferne der trækker.
Som "Er du okay, Fie?" og "Hjertet er 1 organ" fortæller denne historien på en rå, brutal og skræmmende præcis måde hvordan det er at kæmpe en, tilsyneladende umulig kamp, mod indre dæmoner. Samtidig sporer man også håb, forståelse og endda kærlighed i de mørke stunder i livet, og historien viser, at hvis man har de rette mennesker til at støtte en, er der lys for enden af tunnellen og en chance for et godt liv.
Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.
Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.
I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.
Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle forvente af den her bog, men jeg havde dog ikke forventet at den ville være så rå og tankevækkende som den er. Selvom jeg var hurtig til at læse den, sidder historien stadig i mig, og jeg kan få helt ondt i maven, af at tænke på hvad både Mila og Marty bliver udsat for - både af dem selv, men især også af andre.
Der er ingen børn der burde blive udsat for den slags. Især ikke af dem der burde beskytte og elske dem højere end noget andet. Samtidig er der ingen unge mennesker der burde tumle med så mørke dæmoner, der truer med at ødelægge liv og sjæle. Man burde kunne snakke om det. Hjælpe og støtte hinanden, når tankerne bliver for dunkle og dyster. Mila og Marty finder - efter en del skepsis - tryghed i hinanden og en enorm støtte, der medfører at de faktisk kommer ud på den anden side. Godt nok med ar - fysisk og psykiske - men dog i live, og måske endda stærkere end før?
Selvom handlingen foregår i slut 80'erne, er emnet stadig aktuelt og vigtigt at italesætte. Jeg synes bestemt ikke at historien led af at foregå for efterhånden en del år siden, for jeg er sikker på at mange af tingene ikke ændret sig. Når man som ung er kommet ud på det forkerte spor, er det stadig de mørke gyder, alkoholen og stofferne der trækker.
Som "Er du okay, Fie?" og "Hjertet er 1 organ" fortæller denne historien på en rå, brutal og skræmmende præcis måde hvordan det er at kæmpe en, tilsyneladende umulig kamp, mod indre dæmoner. Samtidig sporer man også håb, forståelse og endda kærlighed i de mørke stunder i livet, og historien viser, at hvis man har de rette mennesker til at støtte en, er der lys for enden af tunnellen og en chance for et godt liv.
Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner
tirsdag den 28. marts 2017
Klaus Frederiksen; Williams jul
Klaus Frederiksen; Williams jul
Bagsidetekst:
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, som sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.
Ja, jeg ved det godt - vi er lidt meget forbi jul og julestemning, men nogen siger jo at julen varer lige til påske - så i den optik kan jeg lige nå det!
Inden jul, blev jeg spurgt om jeg vil læse og anmelde denne lille fine julebog og jeg takkede ja. Det er så først blevet her, knap tre måneder senere, at jeg har fået den anmeldt. Jeg beklager ventetiden!
Bogen er en sød fortælling om et barns glæde, forundring og til tider også forvirring, når det kommer til de ting vi skal til jul. William skal forsøge at holde op med at bruge sut og heldigvis bliver han distraheret mange gange op til jul, så til sidst er det slet ikke så slemt som han troede. Derudover lærer William en masse om juletraditioner og hvor hurtigt tiden føles, når man har noget at glæde sig til.
Samtidig er det en fin fortælling om hvad skilsmissebørn (og deres forældre) må gå igennem i en højtid som julen. Heldigvis er der ikke så meget drama i denne bog, men jeg har da hørt om familier, hvor det går knapt så rolig for sig. Udover emner som juletraditioner og skilsmisse, bliver der, efter hvert kapitel, besvaret nogle af de spørgsmål som William stiller den pågældende dag - nogle af svarene er lidt for opstillede til min smag, men de er hyggelige nok og jeg er sikker på, at hvis man læste højt sammen med et barn, vil de fungere meget bedre, end da jeg bare læste dem alene. Samtidig irriterer illustrationerne mig lidt - det skal forestille at være vinter, men William og søsteren har ikke vintertøj på når de er ude - det ville jeg måske undre mig over hvis jeg var barn ...
Alt i alt en ganske fin julehistorie, der måske ikke indbyder så meget til at julehygge, men mere til at få snakket om juletraditioner og hvad julen bringer.
Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 55
3 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, som sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.
Ja, jeg ved det godt - vi er lidt meget forbi jul og julestemning, men nogen siger jo at julen varer lige til påske - så i den optik kan jeg lige nå det!
Inden jul, blev jeg spurgt om jeg vil læse og anmelde denne lille fine julebog og jeg takkede ja. Det er så først blevet her, knap tre måneder senere, at jeg har fået den anmeldt. Jeg beklager ventetiden!
Bogen er en sød fortælling om et barns glæde, forundring og til tider også forvirring, når det kommer til de ting vi skal til jul. William skal forsøge at holde op med at bruge sut og heldigvis bliver han distraheret mange gange op til jul, så til sidst er det slet ikke så slemt som han troede. Derudover lærer William en masse om juletraditioner og hvor hurtigt tiden føles, når man har noget at glæde sig til.
Samtidig er det en fin fortælling om hvad skilsmissebørn (og deres forældre) må gå igennem i en højtid som julen. Heldigvis er der ikke så meget drama i denne bog, men jeg har da hørt om familier, hvor det går knapt så rolig for sig. Udover emner som juletraditioner og skilsmisse, bliver der, efter hvert kapitel, besvaret nogle af de spørgsmål som William stiller den pågældende dag - nogle af svarene er lidt for opstillede til min smag, men de er hyggelige nok og jeg er sikker på, at hvis man læste højt sammen med et barn, vil de fungere meget bedre, end da jeg bare læste dem alene. Samtidig irriterer illustrationerne mig lidt - det skal forestille at være vinter, men William og søsteren har ikke vintertøj på når de er ude - det ville jeg måske undre mig over hvis jeg var barn ...
Alt i alt en ganske fin julehistorie, der måske ikke indbyder så meget til at julehygge, men mere til at få snakket om juletraditioner og hvad julen bringer.
Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 55
3 ud af 5 stjerner
mandag den 27. marts 2017
The Reading Habits Tag
The Reading Habits Tag
Jeg er blevet tagget af Simone til at svare på "The Reading Habits Tag" og det er jeg glad for! Jeg synes nemlig - ligesom Simone - at det er rigtig hyggeligt at svare på tags. Både fordi det sætter nogle tanker i gang hos mig selv, men det er også med til at I kommer til at kende mig bedre. Tagget er oprindeligt lavet af TheBookJazz - Simone har selv oversat dem og jeg genbruger hendes spørgsmål.
1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Jeg læser for det meste i min dejlige lænestol inde i mit lille bibliotek. Hvis jeg ikke sidder der, sidder jeg i sofaen i stuen.
2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Det er meget forskelligt. For det meste bruger jeg lige det jeg har ved hånden - om det er en bon fra biblioteket, et bogmærke eller et postkort, er faktisk mig ligegyldigt - bare jeg kan se hvor langt jeg er nået.
3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg bliver helt klart nødt til at vente til jeg når til et kapitel. Jeg kan slet ikke finde ud af bare at stoppe midt i det hele. Derfor var det også meget irriterende at læse "The Circle" - da der kun er to kapitler ...
4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Ja. Jeg har næsten altid et glas vand til at stå når jeg læser, nogle gange også the - det kommer lidt an på om jeg har lyst til the. Jeg spiser også gerne - om det er frokost, snacks eller frugt er afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Men jo, jeg spiser og drikker gerne mens jeg læser.
5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Musik! Helt klart musik. Jeg elsker at høre musik - som I også kan læse i dette indlæg. Jeg finder gerne noget der passer til den bog jeg skal læse. For det meste er det noget klassisk musik uden sang, men ligesom med valg af bog, er det meget lystbetonet.
6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Én bog ad gangen. Jeg er faktisk ikke så god til det med at jonglere mellem flere bøger. Jeg kan godt hvis jeg skal læse en lektørbog mens jeg har gang i en anden, men ellers holder jeg mig til én bog.
7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Mest hjemme. Jeg kan godt læse hvis jeg skal køre langt i bil - nu var jeg i København i starten af februar, og der sad jeg på bagsædet hele vejen og fik læst "Solen er også en stjerne". Selvom jeg kører i bil i ca. 1 time hver dag, hører jeg ikke lydbøger. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig nok om at lytte efter, så der får jeg ikke "læst". Hvis jeg ved, at jeg skal noget, hvor der godt kan opstå ventetid, har jeg dog nogle gange en bog med, men har svært ved at lægge den fra mig når det så bliver min tur - tænk nu, hvis jeg ikke er nået til et kapitel? Så bliver jeg jo nødt til at læse hen til næste kapitel inden jeg går hjem ...
8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Stille læsning i mit hoved - helt klart. Jeg er faktisk ikke så glad for lyden af min egen stemme, så jeg læser aldrig højt for mig selv. Jeg kan dog godt læse mærkelige nye ord op for mig selv, så jeg lige kan vænne mig til hvordan det lyder.
9. Læser du forud eller springer sider over?
Som hovedregel, nej. Tænk nu, hvis jeg gik glip af noget! Jeg synes dog selv at jeg er god til at skimme, og derfor kan jeg godt, især ved erotiske fortællinger, springer sexscener over, hvis jeg synes de bliver for ensformige, lange osv. Det er jo i bund og grund bare det samme der er beskrevet flere gange i løbet af bogen, og det er ikke altid at jeg gider læse det igen og igen.
10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Uha - svært. Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at knække ryggen. Hvis bogen tillader det. Nogle bøger kan godt være så tykke at det besværliggør læsningen, hvis jeg skal passe på ryggen hele tiden og så kan jeg godt i frustration, bare tænke "What the hell" og knække ryggen - jeg kan dog godt få lidt dårlig samvittighed når jeg så er færdig bogen.
11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg gjorde med mine studiebøger, men det er også noget andet, ikke? Hvis der er gode citater eller stave-/slåfejl undervejs i bogen, bruger jeg små post-it-sedler til de steder, så jeg kan finde dem igen bagefter.
12. Hvem tagger du?
Det er svært at holde styr på, hvem der har svaret på dette tag, men jeg tagger Bente, Ea, Iben og Pernille til at lege med!
Jeg er blevet tagget af Simone til at svare på "The Reading Habits Tag" og det er jeg glad for! Jeg synes nemlig - ligesom Simone - at det er rigtig hyggeligt at svare på tags. Både fordi det sætter nogle tanker i gang hos mig selv, men det er også med til at I kommer til at kende mig bedre. Tagget er oprindeligt lavet af TheBookJazz - Simone har selv oversat dem og jeg genbruger hendes spørgsmål.
1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Jeg læser for det meste i min dejlige lænestol inde i mit lille bibliotek. Hvis jeg ikke sidder der, sidder jeg i sofaen i stuen.
2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Det er meget forskelligt. For det meste bruger jeg lige det jeg har ved hånden - om det er en bon fra biblioteket, et bogmærke eller et postkort, er faktisk mig ligegyldigt - bare jeg kan se hvor langt jeg er nået.
3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg bliver helt klart nødt til at vente til jeg når til et kapitel. Jeg kan slet ikke finde ud af bare at stoppe midt i det hele. Derfor var det også meget irriterende at læse "The Circle" - da der kun er to kapitler ...
4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Ja. Jeg har næsten altid et glas vand til at stå når jeg læser, nogle gange også the - det kommer lidt an på om jeg har lyst til the. Jeg spiser også gerne - om det er frokost, snacks eller frugt er afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Men jo, jeg spiser og drikker gerne mens jeg læser.
5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Musik! Helt klart musik. Jeg elsker at høre musik - som I også kan læse i dette indlæg. Jeg finder gerne noget der passer til den bog jeg skal læse. For det meste er det noget klassisk musik uden sang, men ligesom med valg af bog, er det meget lystbetonet.
6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Én bog ad gangen. Jeg er faktisk ikke så god til det med at jonglere mellem flere bøger. Jeg kan godt hvis jeg skal læse en lektørbog mens jeg har gang i en anden, men ellers holder jeg mig til én bog.
7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Mest hjemme. Jeg kan godt læse hvis jeg skal køre langt i bil - nu var jeg i København i starten af februar, og der sad jeg på bagsædet hele vejen og fik læst "Solen er også en stjerne". Selvom jeg kører i bil i ca. 1 time hver dag, hører jeg ikke lydbøger. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig nok om at lytte efter, så der får jeg ikke "læst". Hvis jeg ved, at jeg skal noget, hvor der godt kan opstå ventetid, har jeg dog nogle gange en bog med, men har svært ved at lægge den fra mig når det så bliver min tur - tænk nu, hvis jeg ikke er nået til et kapitel? Så bliver jeg jo nødt til at læse hen til næste kapitel inden jeg går hjem ...
8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Stille læsning i mit hoved - helt klart. Jeg er faktisk ikke så glad for lyden af min egen stemme, så jeg læser aldrig højt for mig selv. Jeg kan dog godt læse mærkelige nye ord op for mig selv, så jeg lige kan vænne mig til hvordan det lyder.
9. Læser du forud eller springer sider over?
Som hovedregel, nej. Tænk nu, hvis jeg gik glip af noget! Jeg synes dog selv at jeg er god til at skimme, og derfor kan jeg godt, især ved erotiske fortællinger, springer sexscener over, hvis jeg synes de bliver for ensformige, lange osv. Det er jo i bund og grund bare det samme der er beskrevet flere gange i løbet af bogen, og det er ikke altid at jeg gider læse det igen og igen.
10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Uha - svært. Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at knække ryggen. Hvis bogen tillader det. Nogle bøger kan godt være så tykke at det besværliggør læsningen, hvis jeg skal passe på ryggen hele tiden og så kan jeg godt i frustration, bare tænke "What the hell" og knække ryggen - jeg kan dog godt få lidt dårlig samvittighed når jeg så er færdig bogen.
11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg gjorde med mine studiebøger, men det er også noget andet, ikke? Hvis der er gode citater eller stave-/slåfejl undervejs i bogen, bruger jeg små post-it-sedler til de steder, så jeg kan finde dem igen bagefter.
12. Hvem tagger du?
Det er svært at holde styr på, hvem der har svaret på dette tag, men jeg tagger Bente, Ea, Iben og Pernille til at lege med!
søndag den 26. marts 2017
Søndags sandheder #11: Musik
Søndags sandheder #11: Musik
Jeg har snakket lidt om min kærlighed til musik før. I det indlæg fortalte at jeg gerne høre musik mens jeg læser, og at jeg gerne finder noget der passer til den bog jeg læser. Men generelt hører jeg gerne musik hele tiden. Jeg er dog ikke særlig musikalsk selv. Jeg har spillet el-bas i folkeskolen og gik også til undervisning på Musikskolen i Aalborg. I gymnasiet mistede jeg dog lidt interessen og jeg har aldrig rigtig fundet den igen. Desværre. Det forhindrer mig dog ikke i at lytte til fede basgange i det musik jeg hører.
Et af de numre jeg lyttede meget til dengang og som jeg også kunne spille var Alicia Keys "Why Do I Feel So Sad". Det kørte virkelig på repeat i flere måneder og det betyder stadig utrolig meget for mig. Alicia Keys' album "Songs in A Minor" er et album jeg altid kan vende tilbage til.
Celine Dion skal spille i København til sommer og jeg spurgte Emil om han ville med. Han kiggede bare mistroisk på mig og sagde at han hellere ville slås ned med et jernrør. Godt så. Jeg må dog indrømme at hun også gør et eller andet godt for mig. Jeg har hendes "Let's Talk About Love" album og det har jeg heller ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt. Ved ikke om det er pinligt at indrømme, men elsker bare at synge med på hendes sange. Har det på samme måde med Shania Twain's album "Up".
Et andet album jeg altid er vendt tilbage når jeg synes livet blev lidt svært og tungt, er Linkin Parks "Reanimation" og især nummeret "My [Dsmbr". Jeg er faktisk ikke særlig pjattet med det originale album, men remix udgaverne har bare et eller andet over sig, som jeg rigtig godt kan lide. Det kørte på repeat i nogle svære måneder i flere af mine teenageår og det hjalp mig virkelig.
Jeg har også haft stor fornøjelse ved at se hele Daft Punk's "Discovery"-album på YouTube, for alle sangene fortæller faktisk en meget fin historie. Selvom jeg ikke er den store manga fan, synes jeg bare den form for illustration og tegneteknik kan noget helt specielt. Jeg er også stor fan af Studio Ghibli's film, som både er meget smukke på billedsiden og har noget meget stemningsfyldt musik.
Det der kører på repeat lige nu er især Pentatonix. Jeg faldt over deres udgave "Hallelujah" en gang før jul og jeg elsker det nummer! Jeg får virkelig gåsehud hver eneste gang jeg hører det og så snart det er slut, starter jeg det forfra og forfra og forfra.
De har også lavet en udgave af "Jolene" sammen med Dolly Parton og Miley Cyrus som jeg synes er helt fantastisk. Jeg har egentlig aldrig rigtig fattet interesse for acapella, men synes virkelig at Pentatonix er dygtige. Det lyder jo virkelig som om de har instrumenter med! Imponerende.
Som nok I kan se hører jeg meget forskelligt musik. Ligesom min læsning er det meget betonet af hvad humør jeg er og hvad jeg har lyst til. Jeg hører også gerne Metallica, Volbeat, Backstreet Boys, techno og dance musik.
Hvis I har lyst, må I gerne dele et stykke musik som I holder meget af, i kommentarfeltet!
Jeg har snakket lidt om min kærlighed til musik før. I det indlæg fortalte at jeg gerne høre musik mens jeg læser, og at jeg gerne finder noget der passer til den bog jeg læser. Men generelt hører jeg gerne musik hele tiden. Jeg er dog ikke særlig musikalsk selv. Jeg har spillet el-bas i folkeskolen og gik også til undervisning på Musikskolen i Aalborg. I gymnasiet mistede jeg dog lidt interessen og jeg har aldrig rigtig fundet den igen. Desværre. Det forhindrer mig dog ikke i at lytte til fede basgange i det musik jeg hører.
Et af de numre jeg lyttede meget til dengang og som jeg også kunne spille var Alicia Keys "Why Do I Feel So Sad". Det kørte virkelig på repeat i flere måneder og det betyder stadig utrolig meget for mig. Alicia Keys' album "Songs in A Minor" er et album jeg altid kan vende tilbage til.
Celine Dion skal spille i København til sommer og jeg spurgte Emil om han ville med. Han kiggede bare mistroisk på mig og sagde at han hellere ville slås ned med et jernrør. Godt så. Jeg må dog indrømme at hun også gør et eller andet godt for mig. Jeg har hendes "Let's Talk About Love" album og det har jeg heller ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt. Ved ikke om det er pinligt at indrømme, men elsker bare at synge med på hendes sange. Har det på samme måde med Shania Twain's album "Up".
Et andet album jeg altid er vendt tilbage når jeg synes livet blev lidt svært og tungt, er Linkin Parks "Reanimation" og især nummeret "My [Dsmbr". Jeg er faktisk ikke særlig pjattet med det originale album, men remix udgaverne har bare et eller andet over sig, som jeg rigtig godt kan lide. Det kørte på repeat i nogle svære måneder i flere af mine teenageår og det hjalp mig virkelig.
Jeg har også haft stor fornøjelse ved at se hele Daft Punk's "Discovery"-album på YouTube, for alle sangene fortæller faktisk en meget fin historie. Selvom jeg ikke er den store manga fan, synes jeg bare den form for illustration og tegneteknik kan noget helt specielt. Jeg er også stor fan af Studio Ghibli's film, som både er meget smukke på billedsiden og har noget meget stemningsfyldt musik.
Det der kører på repeat lige nu er især Pentatonix. Jeg faldt over deres udgave "Hallelujah" en gang før jul og jeg elsker det nummer! Jeg får virkelig gåsehud hver eneste gang jeg hører det og så snart det er slut, starter jeg det forfra og forfra og forfra.
De har også lavet en udgave af "Jolene" sammen med Dolly Parton og Miley Cyrus som jeg synes er helt fantastisk. Jeg har egentlig aldrig rigtig fattet interesse for acapella, men synes virkelig at Pentatonix er dygtige. Det lyder jo virkelig som om de har instrumenter med! Imponerende.
Som nok I kan se hører jeg meget forskelligt musik. Ligesom min læsning er det meget betonet af hvad humør jeg er og hvad jeg har lyst til. Jeg hører også gerne Metallica, Volbeat, Backstreet Boys, techno og dance musik.
Hvis I har lyst, må I gerne dele et stykke musik som I holder meget af, i kommentarfeltet!
Abonner på:
Opslag (Atom)

