torsdag den 30. marts 2017

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Bagsidetekst:
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.

Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.

I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.

Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle forvente af den her bog, men jeg havde dog ikke forventet at den ville være så rå og tankevækkende som den er. Selvom jeg var hurtig til at læse den, sidder historien stadig i mig, og jeg kan få helt ondt i maven, af at tænke på hvad både Mila og Marty bliver udsat for - både af dem selv, men især også af andre.

Der er ingen børn der burde blive udsat for den slags. Især ikke af dem der burde beskytte og elske dem højere end noget andet. Samtidig er der ingen unge mennesker der burde tumle med så mørke dæmoner, der truer med at ødelægge liv og sjæle. Man burde kunne snakke om det. Hjælpe og støtte hinanden, når tankerne bliver for dunkle og dyster. Mila og Marty finder - efter en del skepsis - tryghed i hinanden og en enorm støtte, der medfører at de faktisk kommer ud på den anden side. Godt nok med ar - fysisk og psykiske - men dog i live, og måske endda stærkere end før?

Selvom handlingen foregår i slut 80'erne, er emnet stadig aktuelt og vigtigt at italesætte. Jeg synes bestemt ikke at historien led af at foregå for efterhånden en del år siden, for jeg er sikker på at mange af tingene ikke ændret sig. Når man som ung er kommet ud på det forkerte spor, er det stadig de mørke gyder, alkoholen og stofferne der trækker. 

Som "Er du okay, Fie?" og "Hjertet er 1 organ" fortæller denne historien på en rå, brutal og skræmmende præcis måde hvordan det er at kæmpe en, tilsyneladende umulig kamp, mod indre dæmoner. Samtidig sporer man også håb, forståelse og endda kærlighed i de mørke stunder i livet, og historien viser, at hvis man har de rette mennesker til at støtte en, er der lys for enden af tunnellen og en chance for et godt liv.

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar