onsdag den 22. november 2017

Julie M. Day; Den halves arv [Sponsoreret]

Julie M. Day; Den halves arv (Grænsen til Trafallas, #1) [Sponsoreret af forfatter og Skriveforlaget]

Bagsidetekst:
"Hvad er jeg?" gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlag. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret.
"Du er halv," sagde han så.
De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl - den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Jeg indrømmer at dette er en bog jeg har valgt at takke ja til, ud fra bagsideteksten og ikke forsiden. Jeg kan godt lide forsiden, det er ikke det, jeg synes bare ikke den er på højde med indholdet. Beklager meget! (og håber ikke at jeg har gjort en illustrator sur nu!) Forsiden viser to af personerne i bogen, men jeg synes det er mærkeligt at Grace holder sin hold op, som for at beskytte sig - skal det ligne at hun udfører magi eller? Tigeren virker også unaturligt stor i forhold til Grace og lidt underligt placeret - bagved, men det er kun hovedet vi kan se? Nåh, ligegyldigt - man skal ikke dømme en bog på dens cover!

Som sagt synes jeg ikke at forsiden matcher indholdet - for indholdet er en rigtig god fantasyfortælling! En enkelt ting vil jeg dog lige sige, inden jeg fortsætter med roserne. Det tog mig lidt tid at vænne mig til sproget i bogen. I starten synes jeg det virkede meget staccato-agtigt, med mange forholdsvis korte sætninger efter hinanden. Det stressede mig faktisk lidt at læse, fordi jeg ikke følte der var nogle oplagte pauser, men at det hele skulle overstås hurtigt. Samtidig synes jeg også at sproget var lidt kedeligt.

Efterhånden som historien skred frem, gled disse irritationsmomenter dog i baggrunden og til sidst lagde jeg slet ikke mærke til dem, da handlingen begyndte at tage fart. Det var som om sproget og handlingen blev mere frit og levende så snart Grace kom til Trafallas. Der skete i hvert fald et eller andet og jeg blev virkelig grebet af historien. Jeg begyndte at føle med Grace, over tabet af sin moster derhjemme, over at finde ud af, at hun er halvt elver, at mærke frustrationen over sine manglende evner og mange flere ting. Dog blev forholdet til Zachos lidt en torn i mit øje, da han irriterede mig grænseløst. Nogle gange var han total wimpy og andre gange mega macho. Jeg håber det bliver bedre i næste bind!

Det er - trods disse - en virkelig god, velfungerende og spændende historie. Jeg skulle lige ordentligt i gang med den, men så var den også svær at lægge fra mig igen. Der er god balance mellem drama og ro, mellem glæde og sorg. Det fungerer rigtig godt og jeg vil klart anbefale den til fantasysultne læsere! Det er fedt at der er så mange gode danske fantasyforfattere derude og jeg nyder virkelig at læse det - det her, er helt klart noget af det bedre jeg har læst og jeg glæder mig meget til næste bind, for altså, jeg er ikke fan af cliffhangerslutninger!

Tak til forfatteren og Skriveforlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet i: 2017
Antal sider: 466
4 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar