fredag den 23. marts 2018

Charlotte Fischer; Diali [Sponsoreret]

Charlotte Fischer; Diali (Sjælevandrer, #1) [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket. I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker. Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevidst om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Verden som vi kender den er gået under: Moder Jord har gjort oprør mod mennesket ved at spille med musklerne og ødelægge al civilisation som vi kender den i dag. Udover Jorden som vi kender den, er der også det sted hvor de døde vandrer inden de går til enten Helvede eller Himlen: Diali. Det sted som Cawi kan rejse til når han er tæt på at dø og muligvis også når han selv vil. Cawi og Dhalia må, efter deres fødested er blevet oversvømmet af en tsunami, klatre op i bjergene for at finde andre mennesker og forhåbentlig et sted at bygge en fremtid. Det de finder overstiger deres vildeste forventninger, samtidig med at det truer med at ødelægge det de har fuldstændig.

Jeg er ret vild med ideen om det her vadested mellem liv og død, som alle skal igennem før de går videre - op det bliver op eller ned (eller tilbage). Jeg synes dog ikke der bliver gjort nok ud af den verden i bogen. Vi snuser kun til den meget få gange, så lidt at det faktisk er lidt forvirrende når Cawi kommer dertil. Hvor er han? Hvad skal han der? Det er virkelig synd, for det lyder interessant og som om Cawi spiller en stor rolle der - sådan hintes det i hvert fald til sidst ... shh ... Men ja, det er lidt øv at vi ikke lærer mere om Diali, men det håber jeg da vi kommer til.

Af at bogen er solgt som en dystopisk fortælling eller som fantasy, bliver lidt udvandet af Cawi og Dahlias kærlighedshistorie. Jeg synes den overtager føringen alt for meget, og bliver det totale fokus, i stedet for netop det med den parallelle verden og måske endda også de underlige elektriske storme over bjergene. Jeg er med på at der godt må være en god kærligheds historie - det fungerer også rigtig godt i starten, men så bliver det bare de to og deres kvaler. Samtidig bryder jeg mig vitterligt ikke særlig meget om Cawi. Jeg ved godt at han kæmper med en indre kamp mod sig selv og at han måske (måske ikke) er helt rask - sådan efter nutidige standarter, men det skal ikke gå ud over Dahlia og da han slår hende, mistede jeg virkelig meget for ham. Jeg ved godt de er sjælevenner og ikke kan leve uden hinanden, men det overtrådte han bare min grænse - og Dahlia også, for hun blev. At han også udnytter hende seksuelt - på ingen måde, uden at hun giver samtykke - men alligevel, det hjælper heller ikke. Jeg ved han elsker hende, men alligevel.

I starten af bogen irriterede det sproglige mig også helt vildt. Der var mange korte sætninger, som gjorde læseflowet underligt opbrudt og stakato-agtigt. Samtidig bliver der startet mange sætninger med "jeg" eller der står Cawi mange gange efter hinanden, i stedet for han. Det var dog som om, jo længere forfatteren var kommet med at skrive, jo bedre flød historien. Er det mon fordi Cawi og Dahlia kommer til et mere civiliseret sted? Før boede de et sted uden stor fokus på uddannelse og opdragelse, men over bjergene kommer de til et velopbygget samfund og derfor afspejler skrivestilen det. Hm, det var lige en ny tanke der lige kom mens jeg skrev anmeldelsen ... Et godt stykke inde i bogen tænkte jeg ikke mere over sproget eller sætningerne, fordi historien flød rigtig godt og var spændende - selvom det blev en kærlighedshistorie mere end en dystopisk fortælling. Jeg ville have ønsket at der var mere vægt på den del, men som skrevet længere oppe, så håber jeg at det kommer i efterfølgeren. Jeg føler virkelig at dette var introen. Præsentationen til vores personer. Hvordan de er, hvad deres fejl og mangler af. Hvad de har af styrker. Så nu bliver det spændende at se hvordan disse skal bruges.

Fundamentet støbt til et ordentlig brag af en fortælling, med lyn, torden, mystiske væsner og sværdkamp - det takker jeg gerne ja til.

Tak til Forlaget Facet for boggaven.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 316
4 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar