Bagsidetekst:
Jeg ved ikke, hvorfor det startede
Det kom snigende, som tåge
Først fuglene, som ingen andre kunne se
Så stemmen, der talte højere og højere
Indtil han en dag sad på min seng
Fuglemanden
Sarah Engell, du fortjener en medalje! En stor skinnende guld medalje. Og kram, masser af kram. For fandme (undskyld!) om du ikke har gjort det igen! Skrevet en rå, rørende og utrolig rammende ungdomsbog (som også kan læses af voksne og børn) om et emne som folk plejer at gå en stor bue uden om: psykisk sygdom. Jeg ved ikke hvordan du gør det, men du imponerer mig ved hver bog du skriver og dette samarbejde med Lilian Brøgger er et match made in Heaven. Din skrivestil og hendes illustrative evner er bare så gode sammen. Dine rå, men ærlige ord, og hendes tå, og til tider ufærdige tegninger giver en helt unik læseoplevelse. En læseoplevelse der borer sig ind i krop og sjæl hos dem der læser den.
Sarah er en gudsbenådet forfatter der har en utrolig fin evne til at skildre utrolig ubehagelige historier, oplevelser eller tabuer. Det bliver aldrig overgjort eller blæst op. Det bliver holdt nede på jorden og italesat som det de nu engang er: virkelige problemer, der kan ramme alle typer af mennesker. Hun har skrevet om mobning, selvmord, politik og nu psykisk sygdom - i grafisk novelle udgave, og det er som om det giver et ekstra lag til Sarahs fantastiske sprog. For selvom der ikke er meget af Sarahs normale skrivesprog i bogen, er den alligevel fyldt med det. I de små talebobler der er, er det så tydeligt at det er hendes hånd og tanker der har ført pennen. Jeg kender ingen der kan skrive som hun kan. Sat sammen med de utrolige uskønne illustrationer fra Lilian Brøgger giver det et indblik i hvordan det kan føles af lide af psykisk sygdom. Og jo, illustrationer er uskønne, fordi der er ikke noget smukt og pænt ved at lide af indre stemmer og tvangstanker. Det er en rodet affære, med mørke og uskarpe billeder og en evigt frygt for hvad der nu skal ske. Alt dette rammer Lilian virkelig godt med sine rå og brutale tegninger.
Der er intet pænt og nydeligt over denne bog. Det er præcis som jeg havde forestillet mig det skulle være - og mere til. For selv nu (et par uger efter jeg har læst den) kan jeg få ondt i maven når jeg tænker tilbage på den. Jeg får kuldegysninger når jeg kigger på forsiden og får en trang til at kigge mig over skulderen af frygt for at Fuglemanden rent faktisk skulle være der (det er han ikke, bare rolig!). Jeg har aldrig selv prøvet at have det sådan som hovedpersonen Barbara har, men jeg kender folk der har og ud fra deres fortællinger kan jeg sige at Sarah og Lilian har ramt hovedet på sømmet.
Tak Sarah for endnu en storslået (selvom den er på lidt over 100 sider) historie, der har holdt mig vågen og som jeg stadig bærer med mig. Tak Lilian for at give Fuglemanden ekstra liv. Selvom historien uden illustrationer ville have været utrolig, er det noget helt specielt med illustrationer til - især illustrationer som dine!
Tak til Carlsen for boggaven!
Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2018
Antal sider: 109
5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar