Bagsidetekst:
New York, 2118. En glitrende vision af en fremtid, hvor alt er muligt - hvis man ønsker det brændende nok.
Leda bliver hjemsøgt af mareridt om det, der skete den værste aften i hendes liv. Hun er bange for, at sandheden skal slippe ud, og derfor hyrer hun Watt, hendes personlige superhacker, til at holde øje med vidnerne fra den aften.
Rylin får et legat til en eliteskole på de øverste etager. Men hvis hun skal gå i skole der, kan hun ikke undgå at møde den fyr, hun er forelsket i; ham, som fik sit hjerte knust af hende, og som knuste hendes som straf.
Avery kæmper for at leve med sin forbudte forelskelse - findes der noget sted i verden, hvor hun og Atlas kan få lov at være sammen?
Og så er der Calliope, den mystiske og frisindede skønhed, som er kommet til New York med ét mål - og flere hemmeligheder, end nogen aner.
Imens er der en, som tørster efter hævn, så de gør klogt i at huske, når man bor i de blændende højder, skal man ikke gå for tæt på kanten ...
I andet bind i denne hæsblæsende serie hvirvles vi dybere og dybere ind i hovedpersonernes liv og hemmeligheder. Vi ved nu hvem der dør i første bind (bare rolig, jeg afslører det ikke), men det betyder ikke at verden ved hvem der slog hende ihjel. Leda truer nemlig alle der var tilstede den skæbnesvangre aften. Hvis de siger sandheden, vil hun afsløre deres inderste hemmeligheder - og det er der ingen af dem der tør risikere. Dog undervejs finder flere og flere personer ud af disse hemmeligheder, så jeg er spændt på hvad der sker i bind tre. Der er allerede lagt i kakkelovnen til den helt store finale. For hvem gør det af med den eneste person, udenfor fællesskabet, der ved alt om dem alle?
Jeg er stadig meget fascineret af denne historie. Det er lidt "Gossip Girl", "Pretty Little Liars" og "Rivalerne" blandet med de vildeste gadgets og teknik. Jeg ved ikke om jeg tør håbe på om vi nogensinde får sådan en fremtid. For det virker på mig kold og kynisk. Alle typer af mennesker "spærret" inde i et højt tårn. Aldrig komme udenfor. At man er så afhængig af teknik at man får det inkorporeret i ens egen krop? Det virker vildt. Som noget der er meget langt ude i fremtiden, og alligevel forholdsvis tæt på. Jeg tænker på Watts computer og på de linser de alle sammen har. At man konstant er koblet sammen - aldrig alene. Og alligevel, sikkert mere alene end nogensinde før. Det er en skræmmende tanke at vi kan nærme os sådan en fremtid.
At vi følger så mange af de forskellige personer, er med til at give historien sit hæsblæsende tempo. Handlingen spænder ikke over mange uger, og der er aldrig tid til at stoppe op, trække vejret og slappe af. De er alle sammen i konstant beredskab og frygter hele tiden det værste. Ingen kan vide sig sikre på noget som helst, og det medfører at ingen rigtig stoler på hinanden - selvom alle gerne vil udnytte alle til deres egne fordele. Jeg kan godt lide at blive holdt hen i uvished og at vi, som læser, heller aldrig rigtig kan vide os sikre på noget. Der bliver stadig lagt små brødkrummer ud til os, det er bare op til os at stykke det hele sammen.
Der er dog et par steder hvor jeg følte handlingen kørte lidt for meget i ring og hvor jeg følte personerne var lidt for konfliktsky. Det ødelægger dog ikke min helheds opfattelse af bogen og historien og jeg kan roligt sige jer, at I er underholdt hele vejen igennem! Der er masser af underspillet humor og gode stikpiller undervejs, som pifter historien godt op. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad det hele ender med!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Dazzling Heights
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 450
5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar