Bagsidetekst:
Ingrid har alting: en bedste veninde, en kæreste og en Instagram fyldt med øjebliksbilleder. Men da veninden pludselig finder en ny, spændende veninde, og hendes kæreste er hende utro med eks'en Johanne, bliver der længere mellem virkeligheden og øjebliksbillederne på Instagram.
Johanne er den, hun altid drømte om at være. Hun har Silas, og selvom det måske mere er sex end kærlighed, så gør han hende til mere end den freak, hun var i folkeskolen. Indtil Silas falder for Ingrid, der droppede Johanne som veninde til fordel for de populære piger. Så er Johanne pludselig ikke så smuk mere.
Det er ikke så tit at jeg vælger at anmelde en bog jeg har skrevet lektørudtalelse på, men jeg vil gøre en undtagelse ved denne. For det første fordi jeg har læst forfatterens første bog, "Sindstequila", som var en gribende læseoplevelse og som bragte mig tilbage til den usikkerhed jeg selv oplevede i gymnasiet. For det andet, fordi jeg gerne vil dele denne bog med jer - den er nemlig rigtig god og vil helt sikkert kunne hjælpe mange unge der står i gymnasiet (eller folkeskolen) og har svært ved at finde deres egne ben og deres egen stemme i en virkelighed der kan være svær at navigere i.
Jeg ville ønske at jeg havde haft en bog som denne og som "Sindstequila" at læse og finde støtte i, da jeg gik i gymnasiet. Ikke at jeg har oplevet fuldstændig det samme som der sker i bøgerne, men noget der ligner. Jeg var ikke populær i min folkeskole, jeg var det heller ikke på gymnasiet. Men jeg havde dog nogle få gode veninder, der gjorde at kampen om popularitet var ligegyldigt. For sammen med dem var jeg populær. Sammen med dem var jeg speciel. Sammen med dem, var gymnasietiden meget bedre. At vi er gledet fra hinanden nu, er vel desværre sådan noget der sker, men i gymnasiet hang vi sammen. Vi støttede hinanden. Festede sammen. Grinede sammen. Græd sammen. Sammen med dem turde jeg godt stå ved hvem jeg var. For ligesom Ingrid og Johanne, synes jeg også livet var svært. Det var svært det med pigerne og med drengene. Hvis man ville elskes af den ene gruppe, udelukkede det nogle gange den anden. Jeg kan huske hvordan den der altopslugende kærlighed føltes, den man ikke troede man kunne leve uden - ligesom Johanne og Ingrid har det. Jeg kan også nikke genkendende til tvivlen om man nu er god nok. Er man en god nok datter, veninde og kæreste - de tvivl kommer stadigvæk hos mig. Ikke så ofte, men de kommer en gang i mellem, og så tror jeg det er vigtigt at huske på, at vi alle gør det så godt vi kan. Ultra posse non obligatur est!
Heldigvis - og jeg det mener jeg - var Instagram eller Facebook ikke opfundet dengang jeg gik i gymnasiet, så vi skulle ikke stræbe efter det perfekte både i den virkelige verden og den virtuelle. Det er jeg glad for. Jeg forstår udmærket godt det pres nutidens unge kan være under. At de udelukkende skal score 12-taller, have mange venner, få mange likes og have mange følgere. Men det er bare ikke lykken. Jeg mindes ikke at jeg fik 13 i gymnasiet, jeg var altid "middel", men jeg var godt tilfreds med det. Og det ville jeg da ønske mange andre også var. Hvorfor skal vi stræbe efter noget, som højst sandsynligt ikke vil gøre os lykkelige? Hvorfor ikke stå ved dem vi er, ved vores meninger og holdninger, og leve et liv, vi kan se tilbage på med stolthed?
Ingrid og Johanne skal begge to lære at sige fra. De skal finde deres egne ben og deres egen stemme. De må mange forfærdelige oplevelser igennem, men sådan er det at være ung. Jeg har også lavet ting jeg ikke er stolte af. Begået fejl. Kysset med de forkerte og så videre, men jeg tror på, at netop de fejl og erfaringer, har gjort mig til den jeg er i dag. Og jeg kan faktisk godt lide den jeg er blevet til. Selvom Ingrid og Johanne synes det er hårdt, så ved jeg at der er lys for enden af tunnellen. De skal nok klare sig - især hvis de kan tilgive hinanden, for så har de et solidt venskab, der nok skal holde.
Netop fordi bogen viser at det hele nok skal gå, selvom alt ser sort ud, selvom man føler sig udenfor i klassen, måske er forelsket i den forkerte fyr, vil jeg anmelde den her på bloggen. Historien bliver aldrig for meget, og jeg igen bliver jeg kastet tilbage til gymnasietiden og kan genkalde mig de følelser som Ingrid og Johanne kæmper med. En gang i mellem tænker jeg, at en tur "down memory lane" kan være lidt sundt - at få sat lidt perspektiv på tingene. Jeg giver i hvert fald bogen mine varmeste anbefalinger - den er både for unge og voksne, måske endda de voksne (med børn i gymnasiealderen) kan mindes hvordan det var, og lære lidt!
Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2018
Antal sider: 355
5 ud af 6 stjerner
Eksemplar af bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i anmeldelsen er mine egne - det eneste jeg har modtaget betaling for er lektørudtalelsen, der bruges af biblioteker landet over i forbindelse med indkøb af materialer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar