Bagsidetekst:
I Katava er alle indbyggerne lyse, bortset fra én. Den kongelige falkoner Byriel. Han kommer fra kannibalernes ø, og det er kongen selv, der har bragt ham til Katava og opfostret ham på slottet. Men befolkningen tager afstand fra Byriel, fordi de frygter hans oprindelse og mørke hud.
I slottets skole arbejder Johanne. Hun assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen og urtehaven. Da hun finder et gammel brev i Lohrens’ studerekammer, går det op for hende, at skolemesteren holder noget skjut. Noget, der har med hende selv og Byriel at gøre.
Passer det, at Byriel ikke spiser mennesker, og hvem er han egentlig? Før Johanne ser sig om, ved hun ikke længere, hvem hun kan stole på, og hemmelighederne stikker dybere, end hun aner.
Jeg har efterhånden haft ”Henretterlunden” til at ligge et godt stykke tid, men nu har jeg endelig fået den læst og hvilken storslået læseoplevelse det var. Da jeg først var kommet i gang kunne jeg slet ikke slippe den igen. Hvis man er til high fantasy, skal man bestemt ikke snyde sig selv for denne – og jeg ser meget frem til at læse videre i serien.
Som med en del andet high fantasy, skal banen lige kridtes op. Univers og samfund skal forklares, inden historien sådan for alvor går i gang, men når man så er kommet i gang, kan det være svært at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg blev suget ind i en historie med sin egen form for racisme, magtmisbrug, klasseskel og tyranni. Men selvom det er et barskt samfund vi befinder os i, er der alligevel plads til det smukke – til håb, spirende kærlighed og loyalitet.
Jeg kunne rigtig godt lide samspillet mellem Johanne og Byriel – de har en god kemi og ping-pong, så deres relation føles med troværdig og reel. Samtidig er det fedt at både hende og Byriel ikke er teenagere, men derimod i 20’erne, hvilket giver historien et lidt andet feel, end de historier hvor hovedpersonerne er 16. Det er ikke småting Johanne og Byriel kommer ud for, men nok fordi de er lidt ældre og mere voksne, reagerer de på en lidt anden måde. Jeg kan bedre forstå og sætte mig ind i deres handlinger.
Universet vi befinder os i, med øerne, der til sammen danner Katava, er godt beskrevet og jeg kunne fint danne billeder for mit blik af både skov, landsby, ørken og de andre steder hvor handlingen udspiller sig. Enkelte steder synes jeg dog at handlingen føles lidt forjaget – der sker rigtig meget på ganske kort tid. Jeg forstår godt at personerne er pressede og det ødelægger heller ikke flowet i historien, men det giver ikke meget tid til at holde styr på alle informationerne.
Alt i alt er det en virkelig god og solid historie, der lægger op til en spændende efterfølger. Selvom vi har fået svar på en del af vores spørgsmål, er der stadig mange ubesvarede og ukendte faktorer. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse mere om Johanne og Byriels oplevelser – jeg har på fornemmelsen at det ikke kommer til at gå stille for sig.
Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 402
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar