Louise Haiberg; Låsen & Vogteren [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
”Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax’ dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent.”
Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være.
Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham.
Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død.
Louise Haiberg er tilbage i topform med ”Låsen & Vogteren”. Jeg har ikke læst ”Død verden”-serien, men jeg elskede serien om dæmondræberen Dominic og efter at have læst om Alina og Dax, har jeg lyst til at genlæse den. Jeg kan genkalde mig meget af Dominics humor i Dax og især i samspillet mellem Dax og Alina. Samtidig er de helt deres egne.
Netop samspillet mellem de to er noget af det der virkelig bærer den her historie. Selvom præmissen for fortællingen er interessant og universet er godt beskrevet, er det når Alina og Dax snakker, skændes og kommenterer hinandens gøren og laden, der virkelig fangede mig. Det var lidt som at få to nye venner. Det er et hate-love-forhold og det fungerer overraskende godt.
Universet er beskrevet med detaljer og masser af indlevelse, så det var ikke svært for mig at se det hele for mit indre blik og kombineret med en historie, der var svær at slippe, gjorde at bogen var virkelig svær at lægge væk, da jeg først var gået i gang. Derfor læste jeg den også på et par timer – og jeg nød at læse en fuldfed fantasy fortælling, der rent faktisk bliver afsluttet. Enkeltstående historier kan altså også noget.
Hvis jeg skal sætte min finger på en ting jeg ikke helt brød mig om, var de mange gentagelser der er undervejs. Vi får ”spådommene” eller gåderne, som Alina bliver stillet under sine prøvelser, gentaget ret mange gange – lidt for mange. Samtidig er der andre ting der også bliver gentaget lidt ofte. Det gjorde de passager lidt kedelige og ensformige. Men, det ødelægger ikke den overordnede læseoplevelse.
Hvis man skal have en spændende, medrivende, underholdende, barsk historie om forudbestemte skæbner, kærlighed, drama, krig og monstre, kan man roligt kaste sig over ”Låsen & Vogteren” – og så man kan læse ”Dæmondræberen” bagefter!
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar