Rick Yancey; Den sidste stjerne

Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)

Bagsidetekst:
Fjenden er de andre. Fjenden er os selv. De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder. De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Sammen med alle andre syv milliarder mennesker, som engang beboede vores plant. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Jeg var meget fascineret af både "Den 5. bølge" og "Det uendelige hav", selvom skrivestilen til tider kan være ekstrem irriterende. Det med at skrive "dagbog" og selv kommentere undervejs, som både Cassie, Zombie og Ringer gør, kan ofte være rimelig belastende og undervejs kan man også miste overblik over hvem der egentlig fortæller. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne serien. For ellers holder den!

"Tanken om becon - muligheden for bacon -

giver mig håb.

Alt er ikke tabt, hvis ikke bacon er."

I "Den sidste stjerne" har Cassie og vennerne 4 dage til at stoppe De Andre i at udslette de sidste rest af menneskeheden der er tilbage. Som læser er vi ikke i tvivl om at nogen må dø for denne sag - spørgsmålet er så bare, hvem. Samtidig opdager de den grusomme sandhed bag De Andre. Ingenting er som de troede.

Stemningen i bogen er om noget endnu mere dyster end i de foregående. Alting er sat på spidsen. Der skal konstant træffes valg og tages beslutninger. De skal overleve. De skal videre. De skal leve. De skiftende fortællere kan godt være lidt forvirrende, men selvom man lige skal stoppe og tænke over hvem, der nu fortæller, fandt jeg bogen umulig at lægge fra mig. Læste den på 3 timer og kunne simpelthen ikke stoppe da jeg først var kommet i gang. Jeg har også glædet mig rigtig meget til slutningen og jeg synes den holder. Selvom det er trist. Selvom jeg kneb en tåre. Så ender den på en eller anden måde som den skal.

Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af "Den 5. bølge" (er der nogen af jer der har?), men jeg synes traileren så spændende ud, og så ud til at følge bogens handling. Nu hvor jeg ved hvordan Cassie, Zombie og endda Evan "ser" ud, var det også disse billeder jeg så for mig mens jeg læste.

"Men det smukkeste af alt, vores største bedrift,

og den ene ting, jeg beder til, at vi altid vil blive husket for,

er at have stoppet en polyestermasse ind i en anatomisk

ukorrekt, tegneserieagtig udgave af et af naturens mest frygtede

rovdyr blot for at berolige et barn." 

Endnu en serie er slut. Endnu et farvel. Endnu en afsked. Tak for rejsen Rick, den har været voldsom, spændende, hjerteknusende og på sin vis, smuk.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Last Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
5 ud af 5 stjerner

Leigh Bardugo; Den sorte kætter

Leigh Bardugo; Den sorte kætter (Grisha, #2)

Bagsidetekst:
Alina Starkow - pigen med de magiske kræfter - er flygtet fra Ravka og Mørkningen, og nu må hun sammen med Mal forsøge at overleve i et fjendtligt område og holde sin identitet som Solopvækker skjult. Samtidig vokser hendes kræfter - og hendes fortid og skæbne vinder ind på hende.

Sturmhond - en lovløs og skrupelløs kaperkaptain - tager Alina og Mal til fange og fører dem ud på en farefuld rejse, hvor Alina opdager nye sider af sig selv. Men Sturmhond er ikke bare kaperkaptain. Og han har sin helt egen dagsorden.

Mørkningen - Ravkas farlige leder - dukker frem af skygger med frygtelige, nye kræfter og en ny og dødsensfarlig plan, som kan ødelægge alt. Både Alina, grishaerne og Ravka er i fare, hvis han får held med den. 

Der hviler et tungt ansvar på Alinas skuldre. Skal hun vælge sit land og sine kræfter eller den kærlighed, hun altid har troet var hendes skæbne? Lige meget hvad hun vælger, risikerer hun at tabe det hele i den krig, der er på vej.

Jeg elskede "Pigen og Mørkningen"! Som i virkelig elskede. For mig havde den det hele der kendetegner, i min optik, god fantasy. Et land i krig, en "helt" der vil redde det og to venner der skal bekæmpe det onde samtidig med at de skal finde dem selv. Spændende, gennemtænk og veludført.

"Den sorte kætter" er lige så god! Jeg er vild med forfatterens skrivemåde, hendes beskrivelser af både landskab og de følelser som Alina har og de problemer hun går og tumler med. Jeg er vild med Alinas form for humor, for selvom hun er presset, stresset og udkørt, formår hun på en eller anden måde at finde lyspunkter - også selvom de er små.

"Meget farveglade," brumme Toyla.

"Pas nu hellere på," hviskede jeg tilbage. Jeg kunne

finde på at beordre, at min livgarde skal gå klædt 

i kanariegule klovnebukser."

For første gang nogen sinde så jeg Toyla se bange ud.

Men Alina må snart indse at hendes kamp mod Mørkningen bestemt ikke er overstået og at hun, Mal og Ravka er i langt større fare end hun først havde troet. For Mørkningen overlevede en tur i Forkastningen og han er tilbage, mere magtfuld, mere hævntørstig end nogensinde. Og det han vil have, er Ravka - og Alina.

Den første fortælling var dyster og mørk. Den her er også dyster, men nu på en anden måde. Hvor vi i "Pigen og Mørkningen" måtte følge Alinas kamp for at blive Solopvækker og for hendes følelser for både Mal og Mørkningen, er kampen i "Den sorte kætter" anderledes. For nu skal hun slås for alle dem hun holder af, alle dem der følger hende og alle dem hun endnu ikke har mødt. Hun skal forsøge at redde et kongerige, uden at miste sig selv og sin kærlighed mens hun gør det.

Det er fantastisk! Hvis du har læst og kunne lide "Pigen og Mørkningen", vil den her bestemt ikke slutte. Nu er det store spørgsmål så bare, hvem skal Alina ofre for at vinde krigen? Sig selv? Mal? Folket? Sin magi? Hm, jeg håber vi får svar i sidste bog! Der er lang tid til efteråret næste år!!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Siege and Storm
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 429
5 ud af 5 stjerner

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder. 

Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.  

Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.

Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.

Som sagt, det var som at komme hjem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two 
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Bagsidetekst:
Dinea har været syg så længe hun kan huske. Lægerne opfatter hendes sygdom som et mysterium, og hun må udstå mange pinsler i deres søgen på at helbrede hende. Om natten plages hun af det samme mareridt igen og igen ... et mareridt hvor hun regerer over et fremmed, koldt rige. Lucien tilhører en race som for længst er blevet forvist til sagn og overtro af menneskeheden. Da Dinea møder Lucien, bliver hun hvirvlet ind i sine mareridts verden; et smukt og koldt rige hvor kærlighed er en svaghed. Lucien har sine helt egne ambitioner, og for at opnå hvad han ønsker, har han brug for Dinea. Han har ikke tænkt sig at lade nogen form for svaghed stå i vejen for sine planer ... og absolut ikke kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg var fuldstændig vild med "Dæmondræber"-serien, om dæmonen Dominic, der må gå så grueligt meget igennem. Jeg synes det er imponerende at Louise kunne holde tungen lige i munden, med alle de flashbacks, personer osv, der er i den fortælling. Samtidig er Dominic bare en af mine yndlingspersoner - ja, han er rapkæftet, ubehøvlet, har en sort humor, men samtidig loyal, godhjertet og rimelig hot (i hvert fald som jeg forestiller mig). Derfor havde jeg også store forventninger til Louises næste bog. 

Jeg må indrømme at jeg ikke er ligeså betaget af denne som af Dominic-serien. Og det er egentlig ikke fordi der noget i vejen med historien, personerne eller humoren, jeg blev bare ikke lige så fanget af denne fortælling som jeg gjorde af Dominic. Måske er det alle de fremmede fe-navne der gør læsningen lidt forvirrende. Jeg ved det ikke.

Historien i "Dinea" er stadig virkelig spændende og interessant. Tanken om at der lever feer dybt under os, at de lever "af" os (det bliver forklaret i bogen), fører krig og at der faktisk er flere verdener end vi kender til, kan jeg rigtig godt lide. Dinea er en troværdig hovedperson, der har sine problemer at kæmpe med. Hendes sygdom der gør hende svag i vores verden, men stærk i feernes. Hendes drøm om at lære sin fortid at kende. Og hendes humor - den minder meget om Dominics - er fantastisk! Hun har noget med chokoladesovs - jeg er egentlig ked af at den fantasi ikke bliver realiseret.

Lucien virker på overfladen til at være "the good guy", men er han nu også det? Den skjulte dagsorden han har kræver at Dinea hjælper ham, men mon ikke hun har sin egen dagsorden? Jeg synes hemmelighedskræmmeriet er vældig interessant, for så snart man tror man har regnet noget ud, bliver det fordrejet og vendt om. Det virker rigtig godt.

Hvis du var vild med serien om Dominic, vil du uden tvivl også kunne lide denne. Jeg er spændt på om der kommer flere bøger om Dinea, jeg kunne godt tænke mig at læse mere i hvert fald.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 493
4 ud af 5 stjerner

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner