Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...
Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder.
Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.
Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.
Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.
Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.
Som sagt, det var som at komme hjem!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar