Teri Terry; Nedtælling

Teri Terry; Nedtælling

Bagsidetekst:
Advarsel! En epidemi hærger landet. Ingen ved, hvordan den er opstået, og den spreder sig med dødsensfarlig hast. Der er ingen kur. Alle de smittede må øjeblikket under karantæne.

Callie er forsvundet.

Hendes storebror Kai er ved at miste håbet om nogensinde at se hende. Men så møder han Shay, som så Callie den dag, hun forsvandt, og pludselig er der igen håb. Men under deres søgen efter Callie udbryder der en frygtelig epidemi, og mens alle andre flygter, er Kai og Shay nødt til at trodse faren for at finde frem til sandheden om Callie. 

Hvis du er til dystre fremtidsfortællinger om en verden der er faldet fra hinanden - eller som er på vej til det - så kan Teri Terrys bøger varmt anbefales! "Slettet"-serien og "Mind games" tager dig med til en fremtid hvor din hjerne, minder og hukommelse ikke er sikkert.

"Nedtælling" giver dig historien om drengen der vil gøre alt for at finde frem til sin søster, om pigen der på mystisk vis overlever, hvor alle andre dør og om barnet der ser sin krop brænde og som vil have hævn. Den fortæller om de drastiske valg man træffer når man ser døden i øjnene. Om en verdensomspændende katastrofe, som godt kunne have været undgået, men som kan være svær at stoppe. Om at indse sandheden, men fortie den for dem der betyder mest for en.

"Nedtælling" tryllebandt mig og holdt mig fanget helt fra første side. Sproget har et godt flow, er beskrivende og stemningsfyldt og man kan ikke undgå at blive rørt over alle de skæbner der så brat får en ende, eller dem der må kæmpe til det sidste. Som læser blev jeg efterladt med flere spørgsmål end jeg havde svar, og det er på samme tid virkelig frustrerende og fedt når en læseoplevelse er sådan. Frustrerende, fordi man nu går en lang ventetid i møde uden at blive klogere, og fedt fordi man kom helt ud på kanten af stolen med bankende hjerte og sved på panden fordi handlingen blev ved med at optrappes.

Jeg var bestemt ikke klar til at stoppe da sidste side var læst. Jeg er hooked og jeg vil have mere. Det er helt klart noget af det bedste jeg har læst i år inden for dystopi-genren. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Contagion
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 442

5 ud af 5 stjerner

Klaus Frederiksen; Dagbog fra zombieland

Klaus Frederiksen; Dagbog fra zombieland

Bagsidetekst:
Ingen ved præcist, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier. Noah bor alene i København og har mistet sin familie under zombie-apokalypsen. Han beslutter sig for at tage på roadtrip igennem Danmark, hvilket han dokumenterer i denne dagbog. Dagbogen beskriver Noahs kamp imod flodbølgen af zombier og hans kamp for overlevelse. Desuden kan man opleve forskellige personer, der også kæmper for overlevelse, både fysisk og psykisk i en fuldstændig forandret verden, hvor man på intet tidspunkt kan føle sig sikker. Et roadtrip igennem et dansk zombieland.

Jeg har ikke set "The Walking Dead", men jeg forestiller mig at det her godt kunne gå for at være en dansk udgave. Jeg indrømmer dog også at zombier nok desværre aldrig bliver noget for mig - egentlig mærkeligt når jeg godt kunne lide "The Strain"-serien af Guillermo del Toro.

Denne bog starter med en notits om hvordan Noah (er det mon tilfældigt at han hedder det?) har taget kontakt fra fremtiden via Facebook for at fortælle sin historie og advarer os (læseren) mod den fremtid han befinder sig. Herefter følger vi Noahs kamp for overlevelse i dagbogsindførelser. Som læser lærer vi Noahs fortid at kende, og på baggrund af denne, kan vi godt forstå hans tanker, følelser og bevæggrunde. Jeg er ret vild med dagbogshistorier, da jeg synes det giver historien et ekstra lag og det kan give et godt flow i fortællingen.

Dagbogs indlæggene i denne bog er meget forskellige. Alt efter hvor mange dage Noah er sprunget over, jo længere og mere detaljerede er de. De giver et tydeligt billede af Noahs Danmark - et billede, der får mig til at tænke på "De gale" af Kim Fupz.

Det at Noah har taget kontakt fra fremtiden er - i min optik - lidt langt ude, men bevares, det passer fint til historien. Nogle steder synes jeg dog historien kører i ring. Noah skal møde mange mennesker og slå mange zombier ihjel før han når sit mål - og det er ikke alle de mennesker han møder, der er lige vigtige for den efterfølgende historie. Der er andre småting der gik mig lidt på nerverne, men jeg kan ikke afsløre dem her, uden at afsløre for meget af handlingen.

I bund og grund er det dog en spændende historie om et fremtids Danmark, ingen har lyst til at bo i. Hvis man er til blod, vold, statslige hemmeligheder og zombier kan bogen varmt anbefales.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 224
4 ud af 5 stjerner

Rick Yancey; Den sidste stjerne

Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)

Bagsidetekst:
Fjenden er de andre. Fjenden er os selv. De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder. De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Sammen med alle andre syv milliarder mennesker, som engang beboede vores plant. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Jeg var meget fascineret af både "Den 5. bølge" og "Det uendelige hav", selvom skrivestilen til tider kan være ekstrem irriterende. Det med at skrive "dagbog" og selv kommentere undervejs, som både Cassie, Zombie og Ringer gør, kan ofte være rimelig belastende og undervejs kan man også miste overblik over hvem der egentlig fortæller. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne serien. For ellers holder den!

"Tanken om becon - muligheden for bacon -

giver mig håb.

Alt er ikke tabt, hvis ikke bacon er."

I "Den sidste stjerne" har Cassie og vennerne 4 dage til at stoppe De Andre i at udslette de sidste rest af menneskeheden der er tilbage. Som læser er vi ikke i tvivl om at nogen må dø for denne sag - spørgsmålet er så bare, hvem. Samtidig opdager de den grusomme sandhed bag De Andre. Ingenting er som de troede.

Stemningen i bogen er om noget endnu mere dyster end i de foregående. Alting er sat på spidsen. Der skal konstant træffes valg og tages beslutninger. De skal overleve. De skal videre. De skal leve. De skiftende fortællere kan godt være lidt forvirrende, men selvom man lige skal stoppe og tænke over hvem, der nu fortæller, fandt jeg bogen umulig at lægge fra mig. Læste den på 3 timer og kunne simpelthen ikke stoppe da jeg først var kommet i gang. Jeg har også glædet mig rigtig meget til slutningen og jeg synes den holder. Selvom det er trist. Selvom jeg kneb en tåre. Så ender den på en eller anden måde som den skal.

Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af "Den 5. bølge" (er der nogen af jer der har?), men jeg synes traileren så spændende ud, og så ud til at følge bogens handling. Nu hvor jeg ved hvordan Cassie, Zombie og endda Evan "ser" ud, var det også disse billeder jeg så for mig mens jeg læste.

"Men det smukkeste af alt, vores største bedrift,

og den ene ting, jeg beder til, at vi altid vil blive husket for,

er at have stoppet en polyestermasse ind i en anatomisk

ukorrekt, tegneserieagtig udgave af et af naturens mest frygtede

rovdyr blot for at berolige et barn." 

Endnu en serie er slut. Endnu et farvel. Endnu en afsked. Tak for rejsen Rick, den har været voldsom, spændende, hjerteknusende og på sin vis, smuk.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Last Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
5 ud af 5 stjerner

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder. 

Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.  

Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.

Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.

Som sagt, det var som at komme hjem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two 
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret (Ilttyv, #3)

Bagsidetekst:
Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is gennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder, og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene. 
"Hvad har de gjort ved ham?" hvisker jeg.

Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.

Den her serie er virkelig god! Så er det sagt. Den dystopiske og mørke stemning trænger mere og mere igennem, jo mere handlingen udvikler sig og jo længere ind i historien vi kommer. For Troy og Shays handlinger og valg, rammer ikke kun dem selv, men også dem de har kærest.

At vi både hører fortællingen fra Troy og Shays synspunkt giver historien en god dybde, og som læser, kan man sagtens sætte sig ind i hvorfor de vælger som de gør - også selvom det er svære valg de må træffe. Der er ikke meget lys og humor i denne bog, men alligevel skimtes håbet ude i horisonten, og snart er de snublende tæt på. Blot de sidste skæbnesvangre valg skal træffes.

Det er en velskrevet og spændende historie, og som læser, havde jeg svært ved at lægge den fra mig igen. Der er mange dystopiske fortællinger, "Legend" minder lidt om denne, men så alligevel ikke. "Ilttyv" er helt sin egen og den fortjener al den ros den kan få!

Jeg var meget rørt over Koas historie i bind "Under sløret", men det er ingenting i forhold til hvad jeg blev her. Ja, jeg kneb et par tårer undervejs, og nu, hvor jeg skriver, bliver jeg igen rørt og ramt i hjertet over de forfærdelige ting Troy og Shay må igennem for deres drøm om et bedre liv. Og de tab der kommer i kølvandet.

Om deres drømme bliver virkelighed, ja, det må du selv læse dig frem tid, og det håber jeg du vil gøre, for det er endnu et mesterstykke indenfor dansk fantasy/dystopi.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 309
5 ud af 5 stjerner

Jon Zaar; DX Under Jorden

Jon Zaar; DX Under Jorden

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Han kneb øjnene sammen og forsøgte at scanne omgivelserne gennem den sitrende varmedis. Alt var afsvedet, intet liv - kun den forbandede varme, som langsomt fortærede ham. Det var ulideligt, luften rev og skar i svælget som tusinde knive ...

Hannibal er holdt op med at spille. Siden han med nød og næppe slap fri fra spilgiganten DX's kløer, har han prøvet at overbevise sig selv om, at det hele var en drøm. I stedet koncentrerer han sig om at få styr på sit liv. Skolen, sin mor, real life. Men da Hannibals gamle ven fortæller ham overraskende nyt fra det gamle spilunivers, kan Hannibal ikke holde sig væk, og snart er han suget ind i et spil, der handler om liv eller død ...

Hannibal er tilbage. Eller, han forsøger at lade være, men spillet trækker i ham. Nysgerrigheden over hvad DX nu har fundet på vinder. Det var uklogt. For igen suges han ind i spillet, men denne gang mener DX det seriøst og det kan få en dødelig udgang.

Lige som "DX Cyberkriger" både sprog og handling hæsblæsende, som et hvert givent action computerspil. Der er ikke mange tænkepauser eller tid til at reflektere hvad det bedste eller klogeste træk ville være. Det er instinktiv handling. Lige på og hårdt. Denne gang skal Hannibal ikke bare redde sig selv og sine venner. Han er åbenbart blevet valgt til den der skal redde jordens befolkning fra DX's skumle plan.

Bogen er henvendt til unge drenge, og jeg håber på, at den kan være med til at lokke dem lidt væk fra computeren og alt det virtuelle og ind i den magi som læsning kan give. For den er skrevet i et sprog som de vil forstå. Humoren er også lige i skabet og der er flere sammenligninger der virkelig fungerer rigtig godt.

Handlingen ender dog med noget af en cliffhanger, og jeg sad tilbage med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. For, jeg mener, hvad sker der med Hannibal og hans venner? De er fanget i en umulig situation og det virker usandsynligt at alle kan slippe ud med livet i behold. Kan det lade sig gøre? Jeg håber på at næste bind indeholder flere svar!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2016
Antal sider. 242
4 ud af 5 stjerner

Gayle Forman; Bare en nat

Gayle Forman; Bare en nat

Bagsidetekst:
Efter én magisk dag sammen i Paris mistede Allyson kontakten til Willem. Bogen "Bare en dag" fulgte Allyson og hendes ønske om at finde sammen med Willem igen. Efterfølgeren "Bare et år" gav os historien fra Willems perspektiv om det år, hvor de ikke var sammen. Nu har de endelig fundet hinanden, og "Bare en nat" er det allersidste kapitel i parrets romantiske historie.

Den her bog skal ikke læses medmindre man har læst de to foregående. Ikke så meget fordi det er det afsluttende bind, men fordi der er så mange ting, personer og begivenheder der ikke bliver præsenteret og forklaret. Når det så er sagt, så skal den her bog helt klart læses hvis du har læst de to foregående bøger.

"Han ser på hende. Hun ser på ham. 

"Jeg sagde jo, at jeg ville huske det hele", siger Allyson. 

[...]

"Jeg husker også det hele, siger han."

Selvom jeg egentlig havde troet at "Bare en nat" var det afsluttende bind, passede det bare så fint at der lige skulle komme en til. En til der forklarede det hele, men ikke giver nogen endegyldig slutning, blot en mulighed. En tilfældig mulighed for at det hele nok skal lykkedes.

Det er bøger fyldt med kærlighed. Fyldt med problemer der skal overkommes. Fyldt med modsætninger. Diskussioner. Venner der vil gøre alt for en. Fyldt med tilfældigheder, som ikke burde ske, men som sker alligevel. Som at være til den samme fest, på den samme strand i Mexico, uden at vide at den anden også er der, men man mødes ikke. For det er ikke tid endnu.

Det er en historie om at finde den dobbelte lykke. Om at finde det menneske der passer til en selv. En hjertevarm, skøn og forførende historie.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Just One Night
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 60
5 ud af 5 stjerner

Jessica Brody; Unremembered - uden minder

Jessica Brody; Unremembered - uden minder (Unremembered, #1)

"Freedom Airlines' Flight 121's tragiske styrt over Stillehavet i aftes er fortsat omgærdet af mystik. Eksperter arbejder i døgndrift på at identificere den foreløbig eneste overlevende passager, en sekstenårig pige. Læger på hospitalet i Los Angeles, hvor den unge kvinde er indlagt, bekræfter, at hun lider af omfattende hukommelsestab og ikke kan huske noget forud for ulykken"

Ingen ved, hvem pigen er, hvordan hun slap fra flystyrtet med livet i behold, og hvorfor hun hverken står opført på passagerlisten eller i nogen offentlige registre.

Netop som hun er ved at forlige sig med, at hun er helt alene i verden, dukker en ung mand op ud af den blå luft. Han påstår, at de kendte hinanden før flystyrtet. Og at de var forelskede. Men kan hun stole på ham ...?

Prøv at forestille jer at vågne på et stykke vraggods fra et fly. Kold. Våd. Alene. Og uden nogen erindring om at have været med flyet? Det er netop det som "Violet" oplever. Sygeplejersken på hospitalet kalder hende Violet fordi hendes øjne er lavendelfarvede. Violet kan intet huske, om noget som helst! Hun ved ikke hvad en mobiltelefon er eller en bil. Hun kan snakke alverdens sprog og er rigtig god med tal - hvorfor ved hun ikke.

Hun bliver sat i pleje hos en sød og venlig familie. Deres søn, Cody, bliver Violets plejebror og fortrolige i kampen om hendes minder og hukommelse, men selvom de bliver venner, er det ikke sikkert at Violet kan stole på ham.

Hun ved heller ikke om hun kan stole på den mystiske Zen der bliver ved med at dukke op og forklare hende at de har kendt hinanden, stolet på hinanden, ja, endda elsket hinanden. Da han ved hjælp af fremmed teknologi viser Violet hendes minder, begynder brikkerne at falde på plads. Hun er ikke Violet, men Seraphina. En forsøgsperson. Fra fremtiden.

Da Zen bliver kidnappet af mændende bag Seraphinas opvækst, må hun træffe et valg - vil hun hjælpe ham eller flygte?

Denne bog skuffer ikke! Har glædet mig længe til at læse den, og nu glæder jeg mig til fortsættelsen. Den er spændende og virkelig fangende - man æder den råt. Den er velskrevet og man føler virkelig hvor forfærdeligt det må være ikke at kunne huske noget som helst, om noget som helst, men være i stand til at kunne alt muligt, som der ikke er nogen logisk forklaring på. Læs den hvis du vil have en god sci-fi-fantasy bog!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2013
Original titel: Unremembered
Antal sider: 331
Læst på dansk
Målgruppe: 14-16 år