Bagsidetekst:
Alina Starkow - pigen med de magiske kræfter - er flygtet fra Ravka og Mørkningen, og nu må hun sammen med Mal forsøge at overleve i et fjendtligt område og holde sin identitet som Solopvækker skjult. Samtidig vokser hendes kræfter - og hendes fortid og skæbne vinder ind på hende.
Sturmhond - en lovløs og skrupelløs kaperkaptain - tager Alina og Mal til fange og fører dem ud på en farefuld rejse, hvor Alina opdager nye sider af sig selv. Men Sturmhond er ikke bare kaperkaptain. Og han har sin helt egen dagsorden.
Mørkningen - Ravkas farlige leder - dukker frem af skygger med frygtelige, nye kræfter og en ny og dødsensfarlig plan, som kan ødelægge alt. Både Alina, grishaerne og Ravka er i fare, hvis han får held med den.
Der hviler et tungt ansvar på Alinas skuldre. Skal hun vælge sit land og sine kræfter eller den kærlighed, hun altid har troet var hendes skæbne? Lige meget hvad hun vælger, risikerer hun at tabe det hele i den krig, der er på vej.
Jeg elskede "Pigen og Mørkningen"! Som i virkelig elskede. For mig havde den det hele der kendetegner, i min optik, god fantasy. Et land i krig, en "helt" der vil redde det og to venner der skal bekæmpe det onde samtidig med at de skal finde dem selv. Spændende, gennemtænk og veludført.
"Den sorte kætter" er lige så god! Jeg er vild med forfatterens skrivemåde, hendes beskrivelser af både landskab og de følelser som Alina har og de problemer hun går og tumler med. Jeg er vild med Alinas form for humor, for selvom hun er presset, stresset og udkørt, formår hun på en eller anden måde at finde lyspunkter - også selvom de er små.
"Meget farveglade," brumme Toyla.
"Pas nu hellere på," hviskede jeg tilbage. Jeg kunne
finde på at beordre, at min livgarde skal gå klædt
i kanariegule klovnebukser."
For første gang nogen sinde så jeg Toyla se bange ud.
Men Alina må snart indse at hendes kamp mod Mørkningen bestemt ikke er overstået og at hun, Mal og Ravka er i langt større fare end hun først havde troet. For Mørkningen overlevede en tur i Forkastningen og han er tilbage, mere magtfuld, mere hævntørstig end nogensinde. Og det han vil have, er Ravka - og Alina.
Den første fortælling var dyster og mørk. Den her er også dyster, men nu på en anden måde. Hvor vi i "Pigen og Mørkningen" måtte følge Alinas kamp for at blive Solopvækker og for hendes følelser for både Mal og Mørkningen, er kampen i "Den sorte kætter" anderledes. For nu skal hun slås for alle dem hun holder af, alle dem der følger hende og alle dem hun endnu ikke har mødt. Hun skal forsøge at redde et kongerige, uden at miste sig selv og sin kærlighed mens hun gør det.
Det er fantastisk! Hvis du har læst og kunne lide "Pigen og Mørkningen", vil den her bestemt ikke slutte. Nu er det store spørgsmål så bare, hvem skal Alina ofre for at vinde krigen? Sig selv? Mal? Folket? Sin magi? Hm, jeg håber vi får svar i sidste bog! Der er lang tid til efteråret næste år!!
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Siege and Storm
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 429
5 ud af 5 stjerner
Hold da op, hvor lyder den god!
SvarSletJeg glæder mig simpelthen SÅ meget, til selv at få fingrene i den!