tirsdag den 19. november 2013
Cecilia Ahern; Mit livs øjeblik
Dette er historien om Lucy Silchester, der lyver for sine venner, sin familie og ikke mindst sig selv. En dag får hun brev om at hendes liv vil mødes med hende. Til at begynde med fandt jeg dette ret underligt, hvordan kan man få et brev fra ”sig selv”? Men det blev hurtigt opklaret. Til at starte med kan Lucy ikke fordrage sit liv – han er sjusket, grim og har det i det hele taget ikke godt, og dette passer jo slet ikke, for Lucy synes jo hendes liv er helt ok. Hen af vejen bliver det dog klart for hende at hun og hendes liv bestemt ikke har det godt – og det skal de i samarbejde forsøge at ændre på, bl.a. ved at afsløre alle Lucy’s løgne, hvilket hun bestemt ikke er stor fan af!
Lucy’s beskrivelse af hendes forhold til hendes far er en af mine yndlingspassager i bogen – der får den bestemt ikke for lidt ironi!
Det er en virkelig rørende, til tider tåkrummende pinlig og underholdende fortælling om hvor vigtigt det er at være gode venner med sit liv, og at er vigtigt at tage vare og passe godt på det – vi har jo kun det ene!
Fakta:
Forlag: Thaning & Appel
Udgivet på dansk i 2013
422 sider
Etiketter:
arbejde,
kærlighed,
livsomvæltning,
venskab
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg var egentlig gået i gang med den her.. Men jeg stoppede da hun er hjemme ved sin familie i starten af bogen. Fandt det måske også lidt underligt at hun var blevet kontaktet af sit liv. Men måske jeg skulle give den en chance mere, nu hvor jeg har læst din mening om den. :)
SvarSlet