tirsdag den 26. november 2013
Kristoffer Leandoer; Navnepigen
Da jeg så denne bog første gang tænkte jeg at den måtte jeg bare læse. Ikke alene fordi tegningerne, ved første gennemgang var virkelig flotte og stemnings fyldte, men også fordi det at leve i en fantasiverden er noget jeg kan nikke genkendende til.
Historien omhandler de to teenagere Robin og Kim, der fra barnsben, har fantaseret om Berghendia, et fantasiland som de har opfundet, hvor der både er prinser, prinsesser, onde troldmænd og meget mere. Robins lillesøster, Navnepigen (egentlig hedder hun Harriet, men skifter navn alt efter hvad dag det er), bliver fascineret af den verden Robin og Kim har skabt, så meget at hun en dag, da Kim skælder hende ud, trækker sig ind i sig selv og ind i Berghendia.
Robin og hendes mor ved ikke hvad de skal gøre, indtil en dag Navnepigen tegner våbenskjoldet fra Berghendia - vel og mærke, mens hun er i koma. Robin tager kontakt til Kim, for at få hjælp - men ingen af dem ved hvad de skal gøre for at vække Navnepigen.
Historien er en blanding af "den virkelige verden", hvor Navnepigen ligger i koma og en fortælling fra Berghendia. Begge dele er velskrevet og utrolig flot illustreret med flotte tegninger.
En rigtig god bog/graphic novel til en vinter aften under tæppet på sofaen.
Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet på dansk i 2013
Original titel: Namndagsflickan
173 sider
Etiketter:
fantasi,
graphic novel,
sygdom,
tegneserie,
venskab
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar