Bagsidetekst:
"Tror du ikke, det går?" hvisede hun til Kuno. "Du er jo en dygtig sejler."
Kuno stirrede intenst hen på revene.
"Det går ikke, vi må prøve at vende. Der er ikke vand nok!" råbte han til Mark.
Lavt mumlede han til Sara: "Og Elefantfisken hvisker ... den hvisker død."
Sara har fået en rejse til Indonesien i eksamensgave af sin far. En tidlig morgen sejler de sammen på delfintur. I båden er foruden Sara og hendes far også den selvsikre fyr Mark og bådens fører, den unge indonesiske dreng Kuno.
Da Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner gennem nogle rev, får det skæbnesvangre konsekvenser. Pludselig befinder Sara sig i en kamp for overlevelse, hvor troen, håbet og den spirende kærlighed føles stærkere end nogensinde før.
Sara nyder livet sammen med sin far på en paradisagtig strand i Indonesien. De har svømmet, nydt solen og hinanden selskab og nu kommer feriens højdepunkt: de skal ud og kigge på delfiner! Sara elsker delfiner og glæder sig helt vildt! De skal have Mark med, han arbejder sammen med Saras far, og han er en rigtig charmør, hvis den slags ellers virkede på Sara. Hun kan godt se han er flot, men han er også røvirriterende og alt for selvsikker. Bådens fører er den unge indfødte Kuno, det skulle have været hans far, men han er blevet syg. Det gør dog ikke noget, for Kuno har sejlet siden han var barn og kender vandene.
Halvvejs bliver Saras far dog dårlig og de sætter ham af på Kunos onkels ø, så kan de samle ham op på tilbagevejen. Den tilbagevej kommer imidlertid aldrig. For Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner, selvom Kuno giver udtryk for at det vil gå galt. Mark vil dog ikke høre efter. Kuno mister kontrollen over båden og pludselig befinder Sara og Mark sig i vandet, hvor de kun holder sig oppe ved hjælp af et stykke drivtømmer. Sara er flere gange ved at give op og lade sig drukne, men Mark redder hende.
Efter hvad der føles som en evighed ser de dog land og kæmper sig op på stranden. Heldigvis er de ikke alene, Kuno har også reddet sig op på denne strand, men deres prøvelser er langt fra forbi, for hvis de skal overleve, skal de samarbejde - hvilket bestemt ikke er nogen nem opgave!
Samtidig kæmper Saras far sin egen kamp på den lille ø hvor de efterlod ham, for han er syg og ved ikke hvornår hjælpen kommer.
Når man kysser med øjnene er en realistisk beskrivelse af hvad der vil ske hvis du ender på en øde ø. De farer du står overfor, de valg du må træffe samt de følelser du med garanti kommer til at opleve. Bogen er hurtig læst, men både sprog og handling fungerer godt sammen, og jeg synes det er en solid fortælling. Personerne er nemme at holde af, bortset fra Mark der virkelig bare er et røvhul, og selvom jeg holdt af Sara, synes jeg hun er længe om at sige ordentlig fra og sige sin mening. Alle personerne ændrer sig dog markant undervejs i bogen, for de bliver alle udsat for noget der for altid vil ændre ens opfattelse af livet.
Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 226
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar