torsdag den 9. april 2015

Patrick Ness; Monster

Patrick Ness; Monster

Bagsidetekst:
Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.

Conor frygter et uhyre, men ikke det uhyre der en nat står uden for hans soveværelsesvindue. Det er det gamle takstræ oppe ved kirken der er blevet til et stort monster. Men Conor er ikke bange, i hvert fald ikke for det monster.

Monstret fortæller Conor at det vil komme igen og fortælle 3 historier til Conor og så skal Conor fortælle monstret en historie. Det skal ikke være en hvilken som helst historie, nej, det skal være sandheden!

Conors far er rejst til USA og har fået en ny kone og en ny søn. Conors mor er syg. Hun har kræft. Conor vil ikke bo hos sin mormor, for de kommer ikke så godt ud af det med hinanden, men Conors mor er for syg til at passe på ham. Selvom Conor ihærdigt forsøger at fortælle mormoren at de godt kan klare sig selv - uden hendes hjælp.

I skolen bliver Conor mobbet af nogle af de andre drenge, men en dag, er det som om at de ændrer syn på ham. En af drengene siger til Conor at nu er luft for ham. Conor går - med hjælp fra monstret - amok på drengen. Conor håber på en straf, for han vil straffes, men Conor får ingen straf fordi hans mor er syg.

Moren bliver mere og mere syg. Der er ingen behandlinger der virker. Og nu vil monstret have den sidste historie - sandheden.... Conor tør ikke, for han er bange... Sandheden gør ondt at sige, for han vil så gerne være en god dreng, men han er træt og kan ikke holde det ud mere. Vil sandheden sætte ham fri?


Monster er ikke en fortælling for sarte sjæle! Det er en meget barsk historie om død, tab og sorg. Om hvordan man både kan være en god og en ond heks. Om hvordan man både kan være en morder og en frelser. Om både at være vrangsindet og rettænkende. Om at være tro mod sit hjerte og svigte sin tro og om hvordan den usynlige mand bliver endnu mere ensom når han pludselig kan ses. Det er en historie om modsigelser og om at turde indrømme sandheden, også selvom det gør ondt.

Jeg sad med tåre i øjnene da jeg nåede til slutningen, for jeg synes virkelig det var ekstremt stærkt skrevet, og Conors frygt er næsten så håndgribelig at man kan række ud og røre ved det. At ønske noget så brændende, men samtidig ikke turde indrømme det, for man så ikke er en god dreng, det må være forfærdeligt.

Faktisk er det her vel næppe nogen børnebog. Det er i hvert fald, efter min mening, ikke en bog man skal læse alene, hvis man er barn. Til højtlæsning, måske, det er helt klart en bog der ikke kan stå alene. Det er en bog man skal snakke ud fra og lære noget af. En bog der kræver en at holde i hånd eller en der holder om en, mens den læses. Men bestemt en bog man ikke glemmer og en bog man kan vende tilbage til igen og igen.

Illustrationerne i denne bog er med til at underbygge den dystre og uhyggelige stemning på smukkeste vis. Det er blyants tegninger, kun i sort/hvid, meget detaljerede og flotte. Man har næsten lyst til at printe dem ud i stor størrelse og hænge dem op!

Jeg er enig med Philip Pullman, der bagpå bogen har skrevet: "Overbevisende ... stærk og imponerende." Så sandt, så sandt... En hjerteskærende fortælling, som nok, indtil videre i år, er noget af det bedste jeg har læst!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Monster Calls
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 215
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner