tirsdag den 4. august 2015

Juli wrap-up


Juli wrap-up

Juli har været en lidt stille læsemåned for mit vedkommende. Det skyldes egentlig ikke at jeg ikke har haft tid, nok nærmere at jeg har været alt for træt. Som jeg fortalte i sidste uge, så er jeg gravid (Jubiii!!!) og det har i juli medført at når jeg kom hjem fra arbejde, var det eneste jeg orkede at ligge på sofaen og stene tv. Jeg har også været hårdt ramt af kvalme, så der har simpelthen ikke rigtig været energi og lyst til at læse. Jeg håber jeg kommer efter det nu - for jeg har virkelig mange bøger der står og venter på mig!

I juli blev det til i alt 24 bøger, en hel del af dem har dog været lektørbilledbøger, så de har været meget overskuelige for mig at læse.


Det er blevet til disse lektørbøger:

Diane Fox; Katten, hunden, rødhætte, de eksploderende æg, ulven og bedstemors klædeskab
Kurt Nærum; Glemmestedet
Peter Bently; Prinsen og grisen
Trey King; Minions - søg og find
Christine Lund Jakobsen; Pigen med den sorte kuffert
Birde Poulsen; Langt borte
Mats Berggern; Onsdag aften lige før syv
Olafs sommerdag
Sørejsen
Line Leonhardt; La Gazzella dello Sport
Boldens 1000 ord

Men egentlig er det jo meget fint at jeg har fået så mange billedbøger, så er der til baby, når den tid kommer!


Jeg har ikke fået læst alle de bøger jeg havde slæbt med hjem fra biblioteket til min sommerferie, eller alle dem jeg har fået som anmeldereksemplarer, men jeg har gjort et forsøg!

Det er blevet til:

Susan Kreller; Elefanter ser man ikke (læs anmeldelse her)
Thomas Marco Blatt; Hvis du lyver
Christine Lind Ditlevsen; fredag lørdag søndag (læs anmeldelse her)
Mette Hegnhøj; Ella er mit navn vil du købe det
Neil Gaiman; Søvn og torne (læs anmeldelse her)
Emma Healey; Elizabeth er forsvundet (læs anmeldelse her)
Garen Ewing; Jagten på regnbueorkideen (tak til Tellerup!) (læs anmeldelse her)
Joe Hill; Welcome to Lovecraft (læs anmeldelse her)
Salla Simukka; Hvid som sne (læs anmeldelse her)
Barry Lyga; Blood of my blood (læs anmeldelse her)
Joe Hill; Head games
Søren Jessen; Robotmordene

Jeg tør ikke rigtig spå om hvad eller hvor meget jeg får læst i august, men jeg håber at kunne finde tid til at læse Brent Weeks' "Som en skygge" (Night Angel, #1) og "Forbandelsesbryder" (Soulless, #2) af Gail Carriger. Jeg har fået begge to af Tellerup og jeg glæder mig rigtig meget til dem! Derudover håber jeg inderligt på at kunne få læst sidste bind i Nattens Hus serien og "Vi var løgnere" af E. Lockhart, som jeg har hørt så meget godt om! Til sidst glæder jeg mig også til "Girl online" af Zoe Sugg, som jeg har fået af Gyldendal!

Hvad glæder I jer til at læse i august?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar