Adam Silvera; Den dag jeg glemmer
Bagsidetekst:
Det er svært for 16-årige Aaron Soto at finde glæden ved livet igen efter faderens selvmord, men med støtte fra kæresten Genevieve og hans hårdtarbejdende mor er han langsomt ved at finde den igen. Glæden. Men sorg og arret på hans håndled forhindrer ham i helt at glemme, hvad der skete. Da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas, og de begynder at bruge meget tid sammen. Det bemærker Aarons venner, og de er slet ikke begejstrede. Men Aaron kan ikke fornægte følelserne for Thomas, og i et desperat forsøg på at lukke ned for disse følelser, overvejer han at lade sig indlægge på Leteo Instituttet, der har fundet en metode til at ændre folks hukommelse. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.
Jeg var egentlig rigtig glad for denne bog. Fortællingen var spændende. Ideen om at kunne få slettet minder man ønsker at glemme, er ret fascinerende. Men så alligevel. Er vores minder og erfaringer, om så de er gode eller dårlige, ikke med til at gøre os til dem vi er?
Der var humor og drama. Der lå hele tiden noget og ulmede under overfladen, men det er først i slutningen af bogen at det går op for en hvad det er. Jeg regnede det i hvert fald ikke ud.
Jeg kunne godt lide personerne, selvom jeg nogle gange synes at Aaron var lidt et skvat og ikke turde tage de valg der skulle til. Han klynkede lidt for meget. Jeg kunne også godt lide Thomas, Aarons redningsmand, også selvom Thomas selv har brug for at blive reddet. Igen manglede jeg dog lidt gå-på-mod. Genevieve, sød, smuk og forstående. Legede med på Aarons leg om det gode forhold, hvor alt var som det skulle være.
Der bliver taget emner som selvmord, pengeproblemer og homoseksualitet op. Emner som er svære at omtale, især hvis de er tabubelagte i det samfund man lever i. I et samfund hvor man skal være hård for at overleve, er der ikke plads til at have følelser for det samme køn. I hvert fald ikke i Aarons omgangskreds. Det overraskede mig hvor hårdt hans venner slog ned på det, for de burde vel være glade, når han var glad?
Da jeg var færdig med bogen var jeg til at starte med godt tilfreds. På en måde endte det som det skulle, men jeg kunne ikke helt slippe den. Der er gået noget tid nu, og selvom jeg ellers forsøger at skrive anmeldelsen kort efter jeg har læst bogen, måtte jeg have noget tænketid til denne. For ja, Aaron får på en måde sin lykkelige slutning, men på den anden side, får han den overhovedet ikke. Jeg bliver faktisk lidt irriteret på slutningen. Den er for nem. For let, selvom den for Aaron, på ingen måde er nem.
Jeg lagde ud med at give den 4 stjerner, men nu har jeg ændret det til 3. Den skal stadig have stjerner for en intens og medrivende fortælling, der virkelig krøb under huden på mig. Men den skal ikke have for slutningen, og personernes karakterbrister trækker også ned. Desværre.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: More happy than not
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 319
3 ud af 5 stjerner
Hej :)
SvarSletSkøn anmeldelse - og hvor er jeg dog enig!
Læste selv bogen færdig for en uges tid siden (også et anmeldereksemplar)
Jeg var totalt forelsket i hele det midterste af bogen - men de første og sidste 50 sider skuffede virkelig - virkelig en nedern slutning!
- Mia Cecilie