Bagsidetekst:
Skal hun leve eller dø? Du bestemmer.
En berømt multimillionær er blevet myrdet. 16-årige Martha Honeydew er tiltalt for mordet. Nu er retfærdigheden i jeres hænder. Det er befolkningen, som skal beslutte, om Martha er skyldig. Hver dag ser tusindvis af mennesker tv-programmet "Stemt til døden", det eneste program som giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Martha har tilstået. Men er hun skyldig? Eller er virkeligheden en anden, end det de viser på tv?
Jeg tror vi alle kender det at læse en bog og virkelig kunne se det hele for ens indre øje. Eller ønske at den blev filmatiseret så man rent faktisk kunne få det hele at se. Det er her er sådan en bog.
For mig var det nemt at se "Blokkene" for mit indre blik. De skumle gader, svagt belyst af lygtepæle, der ikke giver meget lys. De forhutlede skæbner der lever der. Jeg kunne også sagtens se cellerne. Hvide, kliniske, uhyggelige. Jeg kunne se rummet hvor Martha og Eve snakker sammen, træet i baggrunden. Det hele er meget livagtigt og jeg tror at det også er derfor at den her fortælling rammer så hårdt som den gør.
Ikke alene fordi det er en forfærdelig historie om kampen for retfærdighed, men også fordi den rammer tæt på hjemme, eller hvad det nu hedder. Et samfund hvor der er kæmpe forskel på rig og fattig. Et samfund hvor de sociale medier pludselig ikke kun er til for at man kan komme til orde, men nu pludselig er både dommer, jury og bøddel. Et samfund som måske ikke er så langt fra det vi har i dag.
Det er en tankevækkende historie om at kærlighed findes i selv i mørkeste stunder af ens liv og at træffe et valg der ikke alene kan koste dig livet, men også være startskuddet til en ændret opfattelse blandt befolkningen.
Det er anderledes, spændende og intens læsning der krøb under huden på mig. Lige præcis som en bog skal gøre.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Cell 7
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 416
5 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
Kære dig
Sus' bogblog
De unges ord
Ingen kommentarer:
Send en kommentar