Bagsidetekst:
Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden - og magerne - krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, som han ønskede ...
Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live - ligesom Constantine.
Da det lykkedes Callum at flygte fra fængslet, går det op for ham, at han kan blive tvunget til at leve Constantines liv, og han står over for sin allerstørste udfordring: Skal han føre Constantines store plan ud i livet? Skal han forråde sine venner og læremestre og tilintetgøre alt det, han nogen sinde har holdt af? Har han noget valg?
Situationen i denne bog spidser mere og mere til og jeg elsker det! Det er dystert, mørkt og uden særlig mange lyspunkter, men det fungerer bare rigtig godt for mig. Jeg skulle lige huske tilbage hvad der skete i "Bronzenøglen", men da jeg var kommet i tanke om hvad der skete var historien ikke til at slippe igen. Jeg kunne nok godt sige at dette bliver det nye Harry Potter, men det gør det ikke, for der er aldrig noget der bliver det nye Harry Potter. Dette er dog en god pendant til det og til de børn og unge der vil læse god og spændende fantasy. Jeg vil lige sige at stemningen næsten allerede fra bind et er noget mere dyster end i Harry Potter, så det kræver måske en lidt stærkere mave. Det er som sådan ikke fordi der er mere vold i, men selve stemningen er bare helt anderledes - hvilket er rigtig fedt, for det er også med til at gøre "Magisterium" til sin helt egen!
I dette fjerde bind må Callum endnu en gang tage nogle meget svære og fatale valg - ikke kun for ham selv, men også hans venner og hele magernes samfund. Jeg ved ikke helt om jeg skal tro på at Constantines sjæl er med til at gøre Callum ond. For mig er Callum bare Callum, men ingen tvivl om at andre gerne ville have ham til at være Constantine. Jeg er helt sikker på at Callum har flere skrupler med at vække de døde og slå en masse folk ihjel end Constantine nogensinde havde og det må trods alt have noget at sige. Samtidig har han venner der elsker ham og som vil gøre alt for ham - endda dø (op til flere gange) og hvis man inkarneret ondskab, så tror jeg ikke man ville have venner der oprigtig elsker en. Som elsker en for den man er, ikke som den andre vil have en til at være.
Det er rigtig fedt at se Callums udvikling gennem disse bøger. Fra at være den der hadede magerne til at elske deres samfund. Callum var ensom og uden venner, nu har han venner der har hans ryg og han er nogenlunde selvsikker (som nu en teenager kan være) og ved han at godt kan klare sig selv og tænke selv. Selvom han stadig kan føle sig alene med sin ondhedspoint og gerninger, så tror jeg virkelig at han godt ved inderst inde at han er elsket. Alle mennesker tvivler en gang i mellem, og det tror jeg ikke er anderledes bare fordi det er en fantasybørnebog.
Jeg glæder mig til at læse slutningen - det kan næsten ikke blive andet end episk og jeg forventer mig store ting, både af Callum og de andre, og ikke mindst forventer jeg at sidde limet til siderne og forsvinde fuldstændig i historien - forhåbentlig fælde en lille tåre til undervejs og helt klart heppe på Callum og vennerne.
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Silver Marsk
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 209
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar