Sissel Moody; Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana, #1) [Sponsoreret]
Bagsidetekst:
"Jeg kiggede forsigtigt ind på mit værelse. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede - måske at der nogen derinde? Jeg gik hen for at lukke vinduet, og det var der, jeg fik øje på den! Jeg havde tegnet den masser af gange, men det var først nu, at jeg rigtig så den. Omkring syv meter fra vinduets åbning fløj den - lige hen over gaden med ryggen til. Jeg kunne s de store blå vinger på det lille væsen."
Linea har ingen venner. Hun bliver mobbet, og hendes liv består af kedelige, ensformige dage uden noget at glæde sig til. Hun forestiller sig ofte, at der findes en mere magisk og eventyrlig verden - en verden, hvor hun passer ind. Hun tegner de væsner, hun forestiller sig bor i den anden verden, og pludselig sker det, hun altid har ventet på. Hun får kontakt med et fremmed, magisk land ved navn Laitana.
Laitana er ramt af en forbandelse, og har brug for Lineas hjælp. Hun rejser med til det magiske land, hvor mod, styrke og evnen til at danne venskaber bliver vigtige egenskaber, når hun skal tage kampen op og være helten i sit eget eventyr.
Tror du på magi?
Dette er endnu en af de bøger jeg har haft til at ligge lidt for længe - jeg beklager meget, men det bliver nok heller ikke den sidste der kommer til at ligge lidt, for der er alt for mange bøger og alt for lidt tid. Heldigvis er jeg sikker på at jeg ikke er den eneste der har det problem! Og heldigvis viser det sig ofte at forfatterne har god forståelse for den (til tider) lidt lange ventetid.
Nu har jeg så læst "Den magiske sten" og det er jeg rigtig glad for - der var dog et par ting der nagede mig mens jeg læste, men dem vender jeg tilbage til, for først vil sige at jeg synes det her er rigtig god fantasy. Det hele er godt fundet på, og jeg er imponeret over de mange tråde det lykkedes forfatteren at holde styr på undervejs i fortællingen. Det tror jeg er noget af det der imponerer mig mest når jeg læser gode historier: det overordnede overblik så alle tråde ender hvor de skal. Mon det er noget man øver sig på, eller kan man det bare? Sidespor. Jeg kunne godt lide at Linea er pigen som drømmer om en fantasiverden for at ende i en - hvor mange gange har jeg ikke siddet på mit eget værelse og drømt mig til fremmede steder? Ønsket mig steder hen der ikke fandtes? Jeg gør det stadigvæk! Det er gaven ved at læse - man kan rejse, selvom man bliver siddende i sin yndlings stol. For Linea er det dog mere end bare en drøm. Det er et håb. Et håb om at finde et sted hvor hun passer ind. Hvor hun hører til. Hvor hun kan blive accepteret for den hun er: den stille pige, med et utroligt stort mod. Et mod hun ikke engang selv vidste hun havde. Samtidig udviser hun empati og medfølelse for sine rejsekammerater og hun opnår rent faktisk både at få venner og en forelskelse med hjem fra Laitana. Samtidig er handlingen spændende og medrivende - dog er der rigtig meget talesprog, der kan gøre det lidt staccatoagtigt at læse - jeg er ikke god til meget direktetale. Men efterhåndende som handlingen udviklede sig, synes jeg sproget flød bedre og bedre. Måske skulle forfatteren lige skrive sig varm.
Dog irriterede Linea mig grænseløst. Jovist er hun den stille pige, never been kissed og alt det der, men jeg følte virkelig at hun ynkede meget hele vejen igennem. At hun - selvom hun udviser mod - er pænt vattet, i hvert fald i mine øjne. Hun stikker af flere gange fordi hun ikke tør se sandheden i øjnene eller fordi hun bliver ked af noget, i stedet burde hun være blevet og have taget diskussionen. Ved hele tiden at flygte fra problemerne - selvom hun, til ros, dog vender tilbage - får det hende til at fremstå som usikker og ikke særlig tillidsvækkende. Alligevel formår hun at få venner som kæmper sammen med hende. Jeg fandt hende desværre ikke særlig likeable og det ødelagde lidt historien for mig. Jeg beklager! En lille ting der irriterede mig - især til sidst, er at vi konstant skal høre om hvad hun har på af tøj. Jeg ved godt at jeg selv bider mærke i det, hvis folk pludselig har noget andet på end de havde før, men det her er for meget.
Tak til forlag og forfatter for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Solvind
Udgivet i: 2017
Antal sider: 466
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar