Bagsidetekst:
1982: Den forældreløse Mary bor på Thornhill-hjemmet og plages af en anden piges ekstreme mobning. Mary planlægger hævn.
2017: Ella er lige flyttet til byen, og fra sit kvistværelse har ud udsigt til et forladte Thornhill. En dag ser hun en pigeskikkelse i et af vinduerne.
De to pigers skæbner mødes, efterhånden som historierne flettes ind i hinanden. En gyserfortælling i både ord og billeder.
Dette må være en af de mest sørgelige og stemningsfyldte graphic novels jeg har læst. Den er virkelig noget helt for sig. Ikke alene på grund af historien, men også i høj grad på grund af opsætningen og fortællemåden. Bliv ikke skræmt af de over 500 sider, de er hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.
Historien er hjerteskærende. Mary er en ensom og indadvendt pige, der har det bedst med at skære og lave forskellige dukker. Hendes loftværelse på Thornhill børnehjemmet er fyldt med dem, og det er blandt dem at hun søger trøst når livet er går imod hende - og det gør det tit. En anden pige mobber hende og gør Marys liv til et helvede. Pigen får aldrig et navn, men bliver altid omtalt som "hende". Mary bliver terroriseret på det groveste, men hun kan ikke sige noget. For Mary taler ikke. I hvert fald ikke særlig tit, og hvordan skal man så fortælle de voksne at hun bliver mobbet? En dag får de forældreløse at vide at Thornhill skal lukkes. En efter en forsvinder de andre piger og de ansatte. Til sidst er der kun Mary og "hende" tilbage på hjemmet og endelig får Mary sagt stop ... eller gør hun? Sideløbende med at vi følger Marys historie følger vi tilflytteren Ella. Hun er meget alene hjemme og tiltrækkes af Thornhills hemmeligheder. Undervejs afdækkes den grusomme sandhed og Ellas skæbne bliver beseglet.
Den barske historie er beskrevet på en ret fantastisk og opfindsom måde. Når vi hører Marys historie er det gennem dagbogsindlæg, hvor hun fortæller om hverdagen, de grusomme mobberier og hvordan hun planlægger sin hævn over "hende". Når vi hører Ellas historie, er det udelukkende i illustrationer. Der er intet tekst, bortset fra avisoverskrifter og titler på bøger og lignende. Intet andet. Det er ret fedt at læse en bog med så forskellig visuel udformning. Lidt a la "Illuminae" hvor der heller ikke er noget direkte tale, men hvor alt er beskrevet gennem chatlogs, mails og videoovervågnings beskrivelser. Når en forfatter tør lege så meget med udformningen, giver det en helt unik læseoplevelse. Så selvom vi er over 500 sider, tager det ikke særlig lang tid at læse. Historien når dog stadig at give en ondt i sjælen og en gysen ned af rygrædden. For der er gys og uhygge og Mary er slet ikke færdig med at leve endnu ...
Hvis du trænger til en anderledes læseoplevelse, men stadig med en historie med noget på hjertet, så vil jeg klart anbefale denne bog. Selvom det er en graphic novel og for "børn", bliver der stadig behandlet tunge emner som svigt, mobning og død. For både Mary og Ella er blevet svigtet - af systemet og af de personer der burde tage vare på dem. Vi ved ikke om Ella bliver mobbet, men den type mobning Mary udsættes for, er grov og skrækkelig. Mary og Ella er begge meget alene og derfor er det nemt for dem at finde trøst i hinanden, også selvom den ene af dem er død ...
Fakta:
Forlag: Høst og Søn
Original titel: Thornhill
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 541
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar