Bagsidetekst:
Hvis du kunne stjæle ting fra dine drømme, hvad ville du så tage?
Ronan Lynch har mange hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at han kan tage ting med ud af sine drømme. Mystiske, sære, uhyggelige ting. Og værdifulde ... Men Ronan er ikke den eneste, der er interesseret i drømmetingene.
Ronan er en af ravnedrengene - en gruppe blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjulet et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den - ligesom Ronans hemmeligheder - op til overfladen og forandrer alting på dens vej ...
Åh, hvor er jeg glad for at denne serie endelig bliver oversat. Jeg har fulgt mange bookstagrammers som roser den til skyerne, men jeg er jo ikke så vild med at læse på engelsk, så derfor har jeg ikke fået den læst. Nu er vi så halvvejs og jeg ved ærlig talt slet ikke hvad jeg kan forvente mig af de næste bind. For når jeg tror jeg har regnet den ud, sker der noget jeg slet ikke havde forudset og jeg står tilbage ved start. Det er så fedt!
Hvor første bind handlede meget om Gansey og efterforskningen på Glendower, handler "Drømmetyvene" om Ronan og hans hemmeligheder. Derfor er historien en hel del mørkere end første bind. I "Ravnedrengene" er der også mørke at fornemme, men ikke så håndgribelig som her - sådan helt bogstavelig talt. For Ronan kan tage ting ud af sine drømme, og det er ikke alt der burde forlade drømmestedet. Der er farlige ting derinde - dødfarlige ting. Vi bliver klogere på Ronans baggrund og opvækst og det giver et lidt bedre indblik i hvorfor Ronan er som han nu er. Det har aldrig været nemt og derfor pakker han sig ofte ind i sin skal, som han ikke tror nogen kan gennemtrænge, men han tager fejl. Samtidig opdager han at han ikke er den eneste der er en drømmetyv og at de langt fra er sikre i deres lille søvnige by. Der er folk der leder efter dem.
Vi følger også Adam der kæmper sin egen kamp for overlevelse. Han er ikke rig som nogen af de andre Ravnedrengene, og derfor er hans hverdag anderledes. Der kommer knuder på tråden mellem ham og Gansey. Begge stædige og ude af stand til at give efter, ender det i misforståelser og dårlig stemning mellem vennerne. Adam lovede noget da de var i Cabeswater - og nu skal han betale prisen! Samtidig vokser Adams følelser for Blue, men hun er fastbesluttet på at de ikke skal kysse - for hun ved jo hvad der sker, men det gør Adam ikke. Blue må også indse at det måske slet ikke er Adam hun skal være bange for at kysse, men en af de andre Ravnedrenge. Hun tør dog ikke helt reagere på de følelser, for hun ved jo at en af drengene skal dø - og det er snart.
Jeg er virkelig faldet for denne serie. Ikke mindst fordi den ikke ligner noget jeg har læst før. Det er mørkt, dystert, fyldt med hemmeligheder og magi og en sagnomspunden konge der kan opfylde et ønske. Det er fascinerende læsning og man bliver suget så meget ind i historien at den er svær at slippe igen. Det er lidt a la "Vi andre bor her bare" hvor de andre beboer i byen ikke kender til eller forstår magien der lever i byen. Her er det bare dem der kender til magien vi følger, og ikke de "almindelige" mennesker. Blue, hendes familie og Ravnedrengene ved hvad der foregår, men alle andre lader til at leve deres liv uden kendskab til hvad der sker omkring dem. Alle bilerne der eksploderer, for at være erstattet af nye dagen efter, fyrværkeri og drageslagsmål - alt går hen over hovedet på dem. Det er en spændende tanke, at der måske er mere mellem himmel og jord, og hvis man ikke kigger efter, så ser man det ikke, men lever videre i uvidenhed om de storslåede ting der kunne foregå lige under ens næse.
Anyway, jeg er hooked. Jeg er fan og jeg glæder mig til næste bind!
Tak til Turbine for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Dream Thieves
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar