Cassandra Clare; Skyggernes Herre [Sponsoreret af Gyldendal]
Bagsidetekst:
Emma Carstairs har lært, at hendes kærlighed til sin parabatai, Julian Blackthorn, ikke bare er forbudt, den er også livsfarlig for dem begge. Men hvordan kan hun forlade ham, når han er truet fra elle sider? Deres eneste håb er at finde Den Sorte Bog før deres modstandere. Sammen med en gruppe venner er de tæt på målet, men så dukker den mægtigste fjende af dem alle op. Skyggernes Herre vil gøre alt for at sejre, og prisen for at slå ham kan vise sig at være højere, end Emma er parat til at betale ...
Det er ingen hemmelighed at Cassandra Clares Skyggejægerunivers er et af mine favorit fantasy universer. Nu har jeg efterhånden rejst i det i flere bøger og fulgt mange personer, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af det. Det er gennemført helt ud til fingerspidserne og med en blanding af tør humor, fantastiske personligheder og spændende fortællinger, går det hele bare op i en højere enhed. Selvom jeg elsker de to foregående serier højt, er denne bestemt også værd at læse og er man fan af historien, så er disse et must. Jeg håber dog ikke at slutningen af "Mørkets magi" er et farvel til skyggejægerne - det tror jeg ikke jeg ville kunne bære! Så er det jo godt man kan genlæse.
Noget af det jeg elsker denne serie for, er at der ikke er langt fingre i mellem. Det er mørkt og dystert fantasy, med en masse blod og slåskampe. Sådan har det været i de foregående bøger også og jeg synes det er fedt at Cassandra holder fast i skrivestilen. Samtidig er linjerne for god og ond lidt udhviskede - jo, de onde er onde, det er man ikke i tvivl om, men selv de gode kan gøre dårlige ting, hvis de tror det hjælper deres sag. Gråzoner for moral er med i alle bøgerne, og det er med til, på en eller anden måde, at gøre personerne mere virkelighedstro. De følger ikke bare et kodeks, men kæmper for hvad der er det rigtige at gøre - også selvom det går i strid med Loven. Der er regler der skal overholdes, men alligevel rejses der tvivl om hvad der er det korrekte at gøre. Jeg har mine håb om at næste bind i serien bliver en hel del mere dyster end de to første. For Julian oplever noget brutalt, der meget vel kunne gå hen og forandre ham for altid. Det samme kan siges om Jace - for Emma får til opgave at passe på en hemmelighed for Clary, en skrækkelig en af slagsen. Hvad mon det skal ende med?
Noget andet jeg elsker ved denne serie er, at det ikke bare er magi og slåskampe med overnaturlige væsner det hele. Der er også "hverdags" problemer som sygdom i familien, at passe på hinanden - Julian er blevet voksen alt for hurtigt og har taget sig af sine søskende. Hvad har det gjort for ham og for dem? Selvom Julian har gjort sit bedste, kan det vel også have skadet i stedet for at hjælpe? Samtidig må Julian og Emma kæmpe med deres følelser for hinanden. Følelser de ikke må have, men ikke kan ignorere. Og hvad gør man så? Jeg tror ikke at Emma helt har overblik over hvor langt Julian egentlig vil gå for hende - og sin familie. Nogle gange skræmmer han hende og jeg frygter lidt, at det kun vil blive værre efter det han oplever. Det kan være svært at spå om fremtiden, men jeg tror at den bliver en hel del mørkere, før den kan blive lys!
Hvis du er til dark fantasy, krig, vold og storslået kærlighed, er alle serierne om skyggejægerne et must. Det er en serie der både vil få dig til at grine og græde. Jeg sad med bankende hjerte og opspilede øjne. Jeg slugte siderne og læste bogen på lidt mere end en dag. Jeg ville ønske der var mere. Hvor ville jeg ønske der var mere!
Tak til Gyldendal for boggaven!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Lord of Shadows
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 749
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar