Bagsidetekst:
Det er kun os, der betyder noget. Dig og mig.
En gang imellem rammer kærligheden dig så hårdt, at ingen omkring dig forstår den. Sådan har Bee det med Aiden, da han en kold forårsdag træder ind i hendes liv. Aiden er sød, charmerende, flot og spændende, og han bliver Bees ét og alt. Og Bee får Aidens udelte opmærksomhed. Hele tiden ...
Hvor langt ville du gå for kærligheden, hvis den satte mærker?
Den her bog burde være en sød kærlighedshistorie, om pigen der forelsker sig sådan rigtig for første gang. Om hendes første gang. Om hvordan hende og kæresten går lange ture, hygger sig, snakker og i det hele taget har det dejligt. Sådan burde denne historie være, men det er den bare ikke - i hvert fald ikke hele tiden. For selvom Bee forelsker sig hovedkulds i Aiden og han (på overfladen) virker som den perfekte fyr, opdager hun dog at han er meget mere end perfekt. Men når man knap nok er voksen kan det være utrolig svært at sige nej og gøre det, som man ved er rigtigt. For hvad hvis man mister kærligheden?
Bee burde være klog nok til at se hvad Aiden gør ved hende, men hun er bange for at miste ham, så hun føjer ham så godt hun kan, også selvom det giver hende ondt i maven og blå mærker. For han mener det jo godt, ikke? Og det var jo også hendes skyld, ikke? I en tid hvor der er utrolig meget fokus på unges følelsesliv, mentale sundhed og psykiske sygdomme i ungdoms litteraturen er netop emnet om vold - både fysisk og psykisk - også vigtigt at tage op. For det er ikke Bees skyld at Aiden reagerer som han gør. Som 17-årig skal man have lov til at se sine venner, arbejde og gå i skole, uden at man skal være bange for at svare for sent på en besked, misse et opkald eller glemme en aftale. Man skal ikke isolere sig med en kæreste. Heller ikke selvom denne kæreste er nok så sød og forstående - når han er i godt humør. Ens første kæreste burde give en blå blomster og sende søde digte, ikke blå mærker og skideballer.
Jeg kan godt huske hvordan det føltes at være opslugt af et forhold. Så meget at det nok ikke var sundt. Jeg kan også huske hvordan den dårlige samvittighed over at have aflyst en aftale eller misset et opkald føltes. Og især følelsen, når han ikke svarede på en besked. Var han sur? Skuffet? Det var virkelig hårdt psykisk hele tiden at være på vagt over for den mindste ændring i stemningen. Jeg blev aldrig slået, men det andet kan være næsten lige så galt. Jeg ved det er svært at sige fra, især hvis man selv føler man har "over-scoret". De andre piger fra Bees klasse er misundelige over at Aiden vil have hende, men i virkeligheden burde de alle løbe skrigende væk.
Heldigvis bliver Bee klogere (det gjorde jeg også) og selvom hun har dårlig samvittighed, ved hun inderst inde godt at hun har gjort det rigtige. Hun har gjort det der skulle til for at hun kunne komme videre med sit liv. Det er der så mange andre derude, der også burde gøre. Jeg håber at bøger som denne kan være med til at give dem modet til at tage det skridt der kan få dem ud af et usundt forhold, eller i hvert fald være med til at lære dem at læse tegnene på, at der er noget helt galt. Jeg håber at den kan hjælpe - jeg vil i hver fald varmt anbefale den!
Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Always forever maybe
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 264
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar