Bagsidetekst:
"Jeg skal fandme ikke til Frankrig!"
Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med alle taler fransk - et sprog Claire for længst har opgviet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus.
Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Det er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, at hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige.
Fleur er en pige. Hun bor i Frankrig. Det er ikke sikkert hun føler det samme. OG så er hun desuden forlovet med Claires fætter.
Det er lidt mærkeligt at læse om sne, jul og julestemning i august, hvor der stadig er knap 20 grader og solen skinner. Alligevel kunne jeg ikke undgå at komme i julestemning mens jeg læste bogen. Jeg kunne sagtens fornemme kulden i kinderne, sneen i håret og en bidende kold vind. Jeg kunne dufte julemad, æg og bacon. Jeg kunne se det store juletræ som Claire og Fleur pynter for mit indre blik - og den stjerne sidder virkelig skævt! Det er helt klart en julehistorie som bringer minder med sig og det var rigtig hyggeligt at tage en tur "down memory lane". Der er kælet for detaljebeskrivelserne og det passer godt historien. Sproget er let og flowet er godt i historien, hvilket gør at den hurtigt læst.
Claires tab af faren er altoverskyggende i hendes dagligdag. Hun savner ham hver dag og alle de små ting han gjorde for hende. Han var ikke bare hendes far, men også hendes bedste ven. Nu skal hun forsøge at få en hverdag uden ham - og det er svært. Hun føler sig alene - både hjemme og i skolen, hvor hun ikke passer ind, men det kan også være svært når man kun kæder sig i sort og holder sig for sig selv. Der er vist ingen tvivl om at Claire trænger til noget glæde i sit liv og den glæde finder hun i Fleur - også selvom det tager lidt tid at vænne sig til tanken om at det er en pige der gør hende glad. Claire kommer sig dog hurtigt over de tanker og i det hele taget sker alting meget hurtigt i historien. Hele følelses-rutsjebane-turen med Fleur virkede på mig lidt overdrevet. Der går ganske få dage og så elsker de hinanden (og mere til). Jeg kan godt selv huske hvor altopslugende en kærlighed kunne føles som da jeg selv var 17, men jeg synes det er lidt for meget. Jeg er med på at Claire kæmper med nogle ting og at hun har det svært, derfor virker rutsjebaneturene også ekstra voldsomme, fordi hun går fra den ene yderlighed til den anden. Jeg ved ikke om utroværdigt at det ord jeg vil bruge, men for mig blev det bare lidt overdrevet. Jeg sad flere gange og rystede opgivende på hovedet over Claire og hendes valg.
Jeg synes dog ikke det ødelagde min læseoplevelse af bogen, men alt i alt nød jeg historien og den stemning der var i den. Man skal ikke gå ned på julehistorier og hvis du vil have en der virkelig bringer dig i julestemning, så kan denne fint anbefales!
Tak til forfatter og forlaget Solvind for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Solvind
Udgivet i: 2018
Antal sider: 157
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar