mandag den 10. september 2018

Kristina Aamand; Mørke rum [Anmeldereksemplar]

Kristina Aamand; Mørke rum [Anmeldereksemplar modtaget fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
"Det er jo forfærdeligt synd for de piger, men når man leger med tændstikker, kommer der ild."

Sådan siger Sophias mor, og ordene runger i Sophias hoved, da hun starter i praktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Første dag står hun ansigt til ansigt med en kvinde, som har været holdt fanget i fire døgn. Maysun har regnet det hele ud: Det gode liv betyder ingen sex før ægteskab, et godt job som financial controller og en succesfuld forretningsmand som ægtemand. Parvatis forældre har accepteret et ægteskabstilbud fra en passende bejler. Men kan hun leve op til sin mands krav? Elias drømmer om Nanna, men da han endelig har hende på tomandshånd, bliver drømmen til et mareridt. Og så er der pigen, der ligger i sin seng alene om natten - indtil døren til hendes værelse går op, og hun svæver ud af sin krop. Hvem skal hjælpe hende?  

Jeg har ikke tidligere læst noget af Kristina Aamand, men jeg kan roligt sige, at det har jeg tænkt mig at lave om på. Selvom "Mørke rum" er barsk og ubehagelig, var det både spændende og interessant læsning, og hvis det andet hun har skrevet er ligeså, så fortjener det at blive læst. Hvis “Valget” var sidste års vigtigste ya-roman, så er “Mørke rum” dette års. Hvor “Valget” havde fokus på flygtninge og politik, har “Mørke rum” fokus på voldtægt, kultur og fordomme.

Det er ikke en bog man skal læse hvis man er sart eller ikke bryder sig om at læse om voldtægt, for der er ikke lagt fingre i mellem det som personerne oplever, og flere gange sad jeg med en klump i halsen og turde næsten ikke læse videre, for det kunne da umuligt blive værre - men åh jo, selvfølgelig kunne det det. For dette er historien om hvad en voldtægt er - og hvordan defineres det? Jeg har aldrig prøvet det, men jeg har da oplevet at gøre ting, som jeg fortrød bagefter, men at kalde det for voldtægt, er for langt at gå. Som Sophia oplever, er det svært at skelne løgn fra sandhed. Vi er vel mest bekendt med at voldtægt er tiltvunget samleje ved vold eller trusler om vold.

Men hvornår er det tiltvunget? Som Elias opdager er den grænse hårfin, og hvad hvis de involverede parter ikke har forventnings afstemt hvad der skal ske? I hans situation spiller hans hudfarve og religion også ind. Forfatteren portrætterer at danskere ser ned på udlændinge - især udlændinge der har forbrudt sig mod en hvid pige. Det er vel også rigtigt nok et langt stykke af vejen, men hvide drenge er vel ligeså slemme? Dem hører vi bare ikke om. Samtidig kæmper han med familiens syn på hans fremtid og hvad han må, kontra det hans søster må. Han forstår godt at hun føler sig uretfærdigt behandlet, men det er jo bare sådan det er. Selvom det er deres kultur, er det vel også et overgreb på hendes rettigheder?

Den indiske pige Parvati har ikke noget valg - for nu er hun gift og må lægge under for sin mands luner og sørge for at han er tilfredsstillet. Hun forsøger at træffe et valg der skal sikre hendes fremtid, løber hun panden mod muren og må se sig slået. Maysun oplever det også. For burde den første gang ikke være med kærlighed og lyst? I stedet for fem minutter og en lugt man ikke tænder på? Kan man tillade sig at sige nej til sin ægtemand? JA! Man kan altid sige nej - om det så bliver respekteret er en anden sag.

Bogen sætter fokus på et emne der er tabubelagt - både for ofre og gerningsmænd. Det kan være svært at trække klare linjer op omkring netop dette. Samtidig må vi indse at ofre ikke nødvendigvis er en fremmed der overfalder en. Ofte er det faktisk en som ofret kender - i værste fald, et familiemedlem. Og hvad gør man så? Kan man sladre om fx sin far? Jeg tror godt at pigen i bogen, der får natlige besøg af sin far, ved at det er forkert det han gør - hun flygter jo hver gang. Ikke fysisk, men mentalt. Men hvad kan hun gøre? Hvad er hendes muligheder?

Bogen er rå, skræmmende og ærlig. Som læser efterlades du med ondt i maven over den uretfærdighed der hver dag bliver begået rundt om i både lille Danmark, og det store udland. Kristina Aamand skriver råt for usødet og det gør fortællingen nærværende og er netop med til at give en knude i maven og stof til eftertanke.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2018
Antal sider: 240
6 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar