Bagsidetekst:
Da 19-årige Avery starter på college i West Virginia, tusindvis af kilometer hjemmefra, er det for at slippe væk fra en fortid fuld af smertefulde minder. Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed. Og ikke tænke for meget på det, der skete til Halloweenfesten fem år tidligere.
Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på inden måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op ...
Jeg er fan af new adult-genren. Virkelig fan! Jeg synes det er fedt at læse om unge mennesker der er ved at finde deres stå-sted i verden. Det er noget helt andet end at læse fantasy og nogle gange kan det være tiltrængt at putte sig under tæppet med en bog med "realistiske" problemer, navne man kender og et samfund der ikke ligger på en planet i en fjern galakse. Og hvem kan ikke lide en god kærlighedsroman fra tit til anden?
New adult har også den force at selvom personerne er unge, så har de ofte oplevet noget der har efterladt dem med ar på sjælen. Sådan er det også med Avery og selvom hun virkelig kæmper for at komme videre, hjælper det ikke. Og det hjælper slet ikke at Cameron ikke vil give op, for hun ved jo godt hvad det er Cam vil have - og det kan hun ikke give ham! Selvom man måske vil tro at det bliver for meget eller for amerikansk, med personernes tidligere turbulente fortid, så synes jeg det passer til denne genre. For at udvikle sig og komme videre, bliver de nødt til at bearbejde de svigt som de har oplevet. I alle de new adult bøger jeg har læst, synes jeg ikke det er blevet overgjort - deres problemer og oplevelser virker stadig realistiske, og det samme gør deres opførsel og eventuelle mistro overfor nye mennesker.
Et andet kendetegn ved new adult er kærlighedshistorien. Ofte vil begge parter hinanden, men de tør ikke indrømme det og det kommer der en lang kamp ud af - hvem overgiver sig først til sine følelser? Denne kærlighedshistorie er ofte beskrevet med et glimt i øjet - for typisk har personerne også en god del humor, som bl.a. i "Off-Campus" og "Game On", hvor jeg virkelig var underholdt. "Vent på mig" er ikke nær så sjov, men Cam er alligevel virkelig charmerende og svær at lade være med at falde for. Især fordi han tager sig så godt af Avery. Han er dog ikke bange for at sige sin mening og gøre det klart, at det er ikke alt han finder sig i. Det kunne jeg godt lide. Avery må selv komme til den konklusion at hun vil have ham - og selv indse det, når hun har fucket det op igen. Jeg kan godt lide at valgene har konsekvenser, og at de kan finde ud af at snakke sammen og løse problemet i fællesskab, i stedet for at den ene part skal træffe en endelig beslutning. Jeg synes heller ikke det blev alt for sukkersødt og vammelt. Deres kærlighed er fin og jeg sad ikke og vendte øje eller sprang sider over for at slippe.
Jeg er glad for at jeg har fundet serien og det er helt sikkert en jeg vil læse videre på. Den minder om "Off-Campus" og "Game On", da det lader til at vi igen følger forskellige venner i den samme vennegruppe. Jeg kan godt lide at vi ikke slipper personerne fuldstændig, men at de har en rolle at spille i de næste bøger - giver det mening? Det håber jeg. Min anbefaling er i hvert fald, at hvis du har læst de andre serier jeg har nævnt, så er "Vent på mig" helt sikkert også noget for dig!
Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Wait for you
Udgivet i: 2013 (på engelsk) 2018 (på dansk)
Antal sider: 460
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar