Bagsidetekst:
Jeg var egentlig allerede stået af i Hjørring og på vej hen mod Caros hus, da min telefon bippede i lommen. Change of plans. Vi er taget hjem til TGs storebror i Aalborg. See ya in Plaza :-D
Beskeden var fra Caro. Hun havde vedhæftet adressen og en selfie af Sofie TG, Asta-My og sig selv foran et stor vindue, hvis udsigt godt kunne ligne Aalborg set fra en etageejendom. Men hvad vidste jeg? Jeg havde kun været i Aalborg én gang siden Blå Mandag, og kun for at gå i butikker med Kat og kigge tøj, vi alligevel ikke havde råd til.
Da Polly starter på gymnasiet, åbner der sig en helt ny verden for hende - ikke mindst da den sejeste pigeklike pludselig inviterer hende ind i varmen. Endelig er Polly andet og mere end bare Polly fra Hirtshals. Men bedst som festerne ruller, bryder uvejret løs. Hvad stiller hun op, når alt er fucked? Og hvem kan hun stole på?
Som indfødt aalborgenser og tidligere fast inventar i Gaden (yep, i mine unge dage, gik jeg meget i byen), var det især en fryd at læse Sarah og Sannes beskrivelse af hvordan det var for Polly at gå i Gaden for første gang. Det hurtige tempo, sceneskiftene, musikken, bassen der pumper, drinks der skal drikkes, billeder der skal tages, videre og vildere hele tiden. Det er så godt ramt. Det er virkelig som at være der selv. I det hele taget er bogen godt ramt.
Jeg hørte lidt af bogen som lydbog, og der er lagt baggrundsstøj ind. Det er ikke forstyrrende, men derimod er det med til at underbygge stemningerne i bogen. Knallertlyde, bølgeskvulp, biler der kører, musik der spiller og så videre. Det fungerer virkelig godt og er med til at man føler sig inde i historien.
Historien om Polly der vil gøre alt for at passe ind hos de populære piger, er velkendt. Jeg tror at mange piger på et eller andet tidspunkt har gjort noget de senere har fortrudt, i kampen for at være blandt de seje piger. Jeg har i hvert fald og jeg kan roligt sige, at det ikke er det værd. Selvom det kan være koldt væk fra de strålende piger, kan de små glimt af varme man kan få fra de piger, ikke hamle op med varmen fra ægte venskaber. Den lektie lærer Polly og mere til. Hun indser også nogle ting om sig selv og sin mor, og selvom det hele ser sort ud - kommer hun stærkere ud på den anden side.
Som i "21 måder at dø" får vi at se hvor onde piger kan være mod hinanden og jeg væmmes lidt ved mit eget køn over det. Jeg var selv mobbeoffer i min folkeskoletid, men aldrig så slemt som det jeg læser om i dag. Samtidig er jeg glad for at sociale medier ikke fandtes dengang. Behandl dog hinanden pænt. Jeg er vild med måden Polly får håndteret Caro, Sofie TG og Asta-My på til sidst. I stedet for at tage hævn, som man nok ville tro, så får hun i stedet bevist sit værd på en rigtig god måde. En måde som gør at de andre piger, godt ved at de ikke skal fucke med Polly igen.
"Tag gaden tilbage" bør være på et hver skole- og folkebibliotek. Den bør læses, diskuteres og behandles af unge - både piger og drenge, og deres voksne. Nu har jeg ikke selv teenagebørn (endnu), men jeg har en ide om at det kan være svært for forældre at vide hvad deres børn laver på sociale medier. "Tag gaden tilbage" (og "21 måder at dø") kan måske være en øjenåbner for hvad der egentlig sker.
Jeg er stor fan af begge de dygtige forfatter og jeg tager hatten af for at de har begået et mesterværk sammen. Det er en historie der giver ondt i hjertet, men også giver en håb og troen på alting nok skal gå, hvis man er tro mod sig selv og godt tør skille sig ud. Det er en historie om finde sig plads, også selvom man ikke føler man passer ind. Det er en vigtig historie, som jeg synes alle unge burde læse.
Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 268
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar