Bagsidetekst:
"Far," sagde Adolin, mens han gik frem og tilbage i Dalinars opholdsstue. "Dette er vanvittigt."
"Det er sandelig passende," svarede Dalinar tørt. "Da jeg - lader det til - også selv er det."
"Jeg har aldrig hævdet, at du var vanvittig."
"Rent faktisk," konstaterede Renarin, "mener jeg nu nok, at du gjorde.
"De tre var alene i Dalinars opholdsstue og afventede dagens højstorms komme. Der var gået en uge, siden Dalinar havde gjort sine sønner bekendt med sin plan om at træde tilbage som Højfyrste.
Dalinar ser syner, og hans fjender griner af ham bag hans ryg. Hans sønner frygter for hans helbred. Der er kun en løsning: at træde tilbage som højfyrste.
Shallans brødre sælger familiens ejendele og holder de kreditorer hen, som de kan. Men tiden løber ud. Shallan må snart eksekvere deres plan - eller overlade sin familie til dens dystre skæbne. Jo længere tid hun arbejder for Jasnah, jo mere elsker hun sit nye liv, og tyveriet vil sætte alting over styr.
Nederst i samfundet kæmper Kaladin for at overleve, for at samle Bro 4 og for at finde en vej ud af deres dødsom. Men hans overordnede har bemærket ham, og når man er bromand, er det det sidste, man ønsker.
Så blev jeg endelig færdig med denne mursten af en bog. Jeg gik i gang sidste år i slutningen af juni og ja, jeg gik så desværre lidt død i den hen over sommeren.
Jeg ved ikke helt præcist hvorfor jeg gik død og mistede lysten til at læse i den, men jeg tror der er flere faktorer der har spillet ind. For det første er jeg ikke særlig god til meget (meget) tykke bøger - hvilket denne er. Det giver mig følelsen af, at selvom jeg læser og læser, så kommer jeg ingen vegne og det kan godt virke demotiverende på mig.
For det andet blev der ved med at komme andre bøger, som jeg havde mere lyst til at læse og min stak af anmeldereksemplarer var efterhånden uoverskuelig. Derfor blev denne nok gemt lidt af vejen - for jeg følte jo heller ikke at jeg kom videre med den.
For det tredje, så - selvom historien er rigtig spændende - er den virkelig fortalt i slow motion. Der skal pilles ved hver eneste detalje, hvert sandkorn skal vendes, alle personer skal komme til orde og så videre. Der sker egentlig meget lidt på de knap 900 sider. Det er ikke fordi fortællingen er kedelig, bestemt ikke, jeg er bare ikke god til at alting tager meget lang tid. Samtidig er sproget meget detaljeret og det bliver også lidt for meget for mig.
Jeg er dog bestemt interesseret i at læse videre - for nu begynder det stramme til og vores forskellige hovedpersoner risikerer faktisk at møde hinanden og det tror jeg ikke kommer til at gå stille for sig. Vi begynder også at nærme os nogle sandheder, hvor jeg er spændt på om mine teorier holder stik. Jeg frygter lidt det værste - men sådan er det vist ofte med fantasy fortællinger: det skal blive skidt, før det bedre.
Min lektie må dog bare være at jeg ikke skal have mange andre bøger jeg hellere vil læse når jeg går i gang med den næste og lære at bevæbne mig med tålmodighed. Tykke bøger tager bare tid.
Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: The Way of Kings
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 887
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar