Bagsidetekst:
Revolutionen er på vej i vasken. Da Argone og hans oprørshær af occitanere indtager Eire Nuas hovedstad, bliver han selv arresteret og hans kammerater drevet under jorden.
Men alt håb er ikke ude, for der venter flere overraskelser forude ..
Jeg har tidligere skrevet om at der ikke er så meget steam punk på dansk - hvilket jeg synes er synd, for det er en ret interessant genre. Jeg kan godt lide blandingen af fx Victoria-tiden i England og nutidig robotteknologi.
I Nikolajs serie, er det ikke til at sige hvor og hvornår vi er - men steam punk er det og den del fungerer rigtig godt. I "Gennem kul og blod" bliver Argone bl.a. fængslet i en kulmine og den by, borg og kirke som Eamonn beskriver føles middelalderligt, men samtidig er der zeppelinere og geværer.
Alle vores hovedpersoner er i problemer i denne bog. Dog meget forskellige slags. Argone skal på en måde undslippe sit fængsel, Eamonn oplever endnu større mistillid til den stat han ellers elsker så højt og oprørshæren tumler med store kvaler med at slå ihjel. Der er lagt i ovnen til en storslået finale hvor intet er givet på forhånd og alle muligheder kan realiseres.
Dog falder det hele lidt til jorden. Jeg føler det hele er lidt forjaget og forhastet. Samtidig føler jeg ikke at vi når ikke helt i dybden med noget af det, fordi der skal bindes sløjfe på så mange løse ender. De steder hvor der er forklaret mere føles til gengæld langtrukne og det giver et mærkeligt flow i historien. Fortællingen flyder ikke nær så godt som i de foregående bind. Jeg ved ikke om det netop er fordi vi følger så mange personer at det bliver forvirrende, men jeg mistede overblikket et par gange og havde svært ved at få det tilbage.
Det er øv at det skal ende sådan, når de andre bind var så spændende!
Tak til Calibat og forfatteren for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 256
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar