Stephenie Meyer; Midnatssol (Twilight, #5) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]
Bagsidetekst:
"Jeg kan ikke sove," mumler jeg.
Hun er tavs i et øjeblik.
"Slet ikke?" spurgte hun.
"Aldrig," hviskede jeg.
Ved synet af hendes gennemtrængende blik, fuldt af overraskelse og medfølelse, fik jeg straks lyst til at sove. Ikke for at glemme, som tidligere, eller for at slippe for kedsomheden, men fordi jeg gerne ville drømme. Hvis jeg kunne være bevidstløs, hvis jeg kunne drømme, kunne jeg måske leve et par timer i en verden, hvor hun og jeg kunne være sammen. Hun drømte om mig. Jeg ville også gerne drømme om hende.
Hun stirrede på mig med et forundret udtryk. Jeg var nødt til at se væk. Jeg kunne ikke drømme om hende. Hun burde ikke drømme om mig.
Ok, hånden på hjertet - jeg har faktisk aldrig læst den første "Twilight"-bog, men jeg har læst resten af serien og jeg elskede den! Jeg hørte af omveje at den første bog gik meget ud på at Bella sukkede over Edward, og for at være helt ærlig, så magtede jeg ikke at læse det. Jeg beklager, men jeg er Team Jacob - og det er jeg stadig, selv efter jeg har læst "Midnatssol", men den snak skal vi ikke tage her.
Jeg ved derfor ikke hvor mange af scenerne der er præcis som i "Tusmørke", men jeg håber da at Stephenie har bibeholdt dem som de er og det samme med dialogen. For selvom historien nu fortælles fra Edwards synspunkt, er handlingen stadig den samme.
For at være ærlig, synes jeg at bogen var ret tung at læse. Jeg kunne ikke holde ud til at læse mere end 100-200 sider af gangen - og så er der altså lang vej til side 824. Men jeg kom dog igennem.
Det var bestemt ikke fordi historien ikke var spændende eller dårlig skrevet, men Edward er faktisk ikke særlig rar at læse om. Han kæmper rigtig meget med sig selv, sine valg, sine følelser for Bella, tanker om familien og frygten for om ham og Bella har en fremtid. Når man nu kender resten af serien, ved man jo godt hvordan det ender, men alligevel. Det er ikke særlig optimistisk at læse om. Det hele er meget dystert og en smule deprimerende.
Dog må jeg indrømme at det også var interessant at følge hans tanker. Vi kommer meget tættere ind på livet af ham og nogle af de handlinger han begår i de senere bøger, giver pludselig meget mere mening. Samtidig oplever vi også familien Cullens utrolige familiebånd. De er meget tætte alle sammen og de har en helt særlig dynamik. Nu er det efterhånden mange år siden jeg har læst bøgerne, så jeg kan ikke huske hvor meget af det Edward tænker om sin familie, som vi rent faktisk får at vide senere hen i bøgerne. Jeg nød i hvert fald at læse om Edward og Alices forhold. Alice er - som også i de andre bøger - helt fantastisk.
Jeg har hørt rygter om at Stephenie vil til at skrive flere bøger i universet, som foregår efter "Daggry" og det kunne jeg virkelig godt tænke mig blev til noget. Jeg har ofte spekuleret over hvad der sker med Edward, Bella, Jacob, Renesmee og alle de andre - måske får jeg endelig lov til at finde ud af det! Det kunne være fedt.
Hvis man er "Twilight"-fan skal man bestemt ikke snyde sig selv for "Midnatssol" - også selvom man er Team Jacob. Jeg har ikke skiftet hold, men jeg kan nok bedre sætte mig i Edwards sted end jeg kunne før. Det må vel også tælle lidt, ikke?
Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Midnight Sun
På dansk ved:
Udgivet i: 2020 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 768
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar