Bagsidetekst:
Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.
Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden ...
Eva er kendt for at slå et slag for dansk ungdomslitteratur og jeg har haft fornøjelsen af at møde hende flere gange. Hun er en engageret læser, en fremragende sanger og nu også en dygtig forfatter. Jeg håber at der kommer flere historier fra hende.
"Mellem træernes grene" er en tidsubestemt historie. Vi ved ikke præcis hvornår den foregår, fortid, nutid eller fremtid - hvem ved. Hvilket for mig var lidt specielt. Der bliver dog refereret til nogle ting, der gør at vi på en eller anden måde alligevel låser os fast på en tidsperiode - så helt uden tid er den ikke. Jeg synes dog tanken er rigtig god, for det er netop ikke den tid bogen foregår i, der er vigtig. Det er selve historien. For historien om sorg, tabet af en forælder eller et andet familiemedlem, er universel og er stor og ubærlig lige gyldigt hvornår historien foregår.
Der er egentlig to historier i denne bog. Den ene er Amandas historie - hun har mistet sin far og storebror, Mathias, men hun har ikke lyst til at give op. Hun begiver sig derfor ud i skoven for at se om hun kan få Mathias tilbage. Det er dog ikke sådan lige til at gå ind i skoven. For skoven er magisk - ikke som skove normalt er, men denne pulserer nærmest af liv. Af ånder og andre skumle væsner, der ikke nødvendigvis vil Amanda det bedste. Og begiver hun sig nu egentlig ind i skoven eller er skoven i hendes hoved?
Den anden historie er Mathias' fortælling om den sidste tid som levende. Den sidste tid inden manden i den sorte kutte kommer efter ham. Han fortæller om frygten for hvad der vil ske. Ikke så meget med ham selv, men mere med Amanda og deres mor. Hvordan vil de kunne leve videre når han er væk - ligesom deres far?
Det er en meget bevægende og smuk historie. Undervejs er der flotte sort/hvid illustrationer der fint underbygger både historie og stemning. Som læser sidder man med en klump i halsen under stort set hele læsningen - for selvom det ikke er barsk og råt på en Sarah Engell-agtig måde, er det alligevel utrolig nærværende og ubehageligt at læse.
Grunden til at bogen ikke får 6 stjerner, er at netop det med manglede tidsbestemmelse forvirrede mig mere end den gavnede historien. Jeg ville egentlig gerne have lært både Amanda og Mathias lidt bedre at kende. Jeg føler at vi kun lige skraber overflade på dem begge to og at der er meget mere end blot en forkærlighed for at stå på skøjter, drikke varm kakao og læse "Det gyldne kompas". Samtidig er jeg virkelig ikke god til når bøger er trykt på et hvidt papir - jeg ved godt det er en underlig ting, men det gør altså noget for mine øjne.
Jeg synes det er en rigtig fin debut og jeg glæder mig til at læse mere!
Tak til Calibat for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2020
Antal sider: 129
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar