Haidi W. Klaris; Blodarv (Sort måne, #1) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]
Bagsidetekst:
Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar.
Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.
Den her bog gav mig den vildeste "Twilight"-feel og så alligevel ikke helt. Som i "Twilight" følger vi her tilflytteren til et lukket samfund - og med lukket, mener jeg virkelig lukket - hold da helt op! I "Blodarv" er det dog en dreng, og ikke en pige, som vi følger, men drengen, Connor, forelsker sig - ligesom Bella gjorde - i en fra "den anden side" eller dem som alle andre synes er underlige. Først tænkte jeg også at Amelia var vampyr, men det er hun vist ikke og vi bliver aldrig rigtig helt kloge på hvad hun og hendes familie egentlig er - udover at de er jægere.
Men så holder "Twilight"-lighederne også mere eller mindre op. Som skrevet før, er Mossy Creek et virkelig lukket samfund, og til at starte med sidder man, ligesom Connor, med en hel masse ubesvarede spørgsmål. Vi kradser lidt i overfalden og får svar på nogle af dem, men bestemt ikke dem alle. Jeg er sikker på at der er flere uventede twists i vente - det plejer forfatteren at være god til - vi slutter bl.a. med en cliffhanger, der efterlader en med endnu flere spørgsmål!
Sprogligt er bogen utrolig nem at gå til, fonten er stor og jeg var to timer om at læse den - dermed ikke sagt at bogen er kedelig, blot fordi jeg var hurtig til at læse den, for den er faktisk ret spændende og interessant. Der var flere ting i den jeg godt kunne lide. Fx det meget lukkede samfund var interessant. De folk der forlader byen, kommer sjældent igen. Der bliver værnet om en stor hemmelighed, som alle i byen af en eller anden grund accepterer - der er meget få der stiller spørgsmålstegn, hvilket er underligt, men nok sådan det ville være i sådan et samfund.
Jeg kunne også godt lide at Connor, på papiret, er det her kærlighedsbarn mellem de to "klaner" der bor i byen. Han er dog langt fra velkommen i sin families hjem, så kan bedstefaren virke nok så glad for at have ham hjemme igen, men jeg er sikker på at han, inderst inde, frygter for hvad der kan ske når "blandingsbarnet" kommer hjem - og med god grund, for hvad er Connor egentlig?
Jeg ville dog gerne have haft lidt flere detaljer og beskrivelser når Connor bevæger sig rundt i byen og i naturen omkring. Vandfaldet, "Djævlens trappe", bliver meget godt beskrevet, men derudover havde jeg svært ved at se det for mig. Der er et kort i bogen, men det hjalp ikke rigtig. Jeg ville gerne have haft lidt mere kød på de beskrivelser og på de venner Connor får sig, de virker af og til lidt flade og kedelige.
Alt i alt er det dog en spændende introduktion til et nyt univers, med en interessant fortælling og jeg er sikker på at der nok skal komme mere drama jo længere ind i historien vi kommer. Fornemmer jeg allerede nu gnidninger mellem Connor og Amelia? Mellem Connor og indbyggerne i Mossy Creek? Og hvad sker der egentlig når Connor møder sin far? Der er mange uafsluttede spørgsmål, og selvom jeg ikke var blæst helt bagover, er jeg parat til at tage turen til Mossy Creek igen!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 300
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar