tirsdag den 26. september 2017

Bogbingo!

Bogbingo!

Jeg har tidligere stødt på begrebet bogbingo, men har ikke fået taget mig sammen til at prøve det. Bogbingo er - for dem der ikke ved det - fuldstændig lige som almindelig bingo. Når du har læst en bog der passer til kategorien i et felt, sætter du et kryds over den kategori. Du skal altså forsøge at matche dine bøger med de forskellige kategorier.

Det er en sjov og udfordrende måde at finde nye bøger at læse - måske endda nogen du ikke ville have læst ellers. Det kan være meget godt at læse noget uden for ens komfortzone en gang i mellem.

Bog&Ide har lanceret deres bingoplader og der er både en til børn, unge og voksne, så der er rig mulighed for at hele familien kan dyste mod hinanden! Bog&Ide sætter også præmier på højkant via deres Instagram-profil - hvor du både kan tagge dine egne billeder (#bogide) og følge med i deres (@bogide)

Jeg har tænkt mig at tage udfordringen op og se om jeg kan nå at få min plade fyldt! Og jeg har faktisk tænkt mig at prøve kræfter med både voksen og unge pladerne, nu må vi se om det lykkedes!

Her er pladerne:


Jeg har valgt at tegne dem ind i min kalender, da jeg lidt bedre så kan holde styr på hvad jeg har læst og hvilket felt jeg skal vælge næste gang.

Skal I også være med?


(de kan også hentes på Bog&Ides hjemmeside)

1 kommentar:

  1. Bogbingo er så hyggeligt! Men åh, hvor har jeg forsømt min egen bingoplade ...

    SvarSlet