Efterhånden står det tydeligt for mig at Iris ikke længere bare gør hvad vi siger. Hun er ved at være en bestemt lille dame, der godt kan sige ja og nej - om hun altid ved hvad hun siger ja og nej til, kan jeg have mine tvivl om. Men hun siger det når hun bliver spurgt.
Hun er også begyndt at ville flere og flere ting selv - i hvert fald ofte. Hun kan selv tage jakke, sko og strømper af. Hun hjælper meget gerne med at komme i tøjet om morgenen. Hun er udmærket godt klar over at når hun får bleen af om aftenen og spurgt om hun vil i bad, at hun så skal løbe ud på vores store badeværelse for at komme i bad. Hun ved også godt at hvor hun skal gå hen og lede efter en smoothie og hvor hun skal smide den tomme pose ud bagefter.
Dog er hun også begyndt at være, flabet, vil jeg måske kalde det. Hun ved i hvert fald også godt hvornår hun gør noget hun ikke må. Som fx at spytte vand ud over det hele når vi spiser og hun har fået noget at drikke. Eller kaste mad ned på gulvet. Eller slå ud efter os når vi siger nej. Når vi skælder hende ud for de ting hun ikke må, griner hun ofte bare og det kan være svært for mig at se om hun rent faktisk forstår at vi ikke gider. For vi ser jo sure ud. Vi griner ikke. Om hun forstår det? Nja, jeg kan have mine tvivl.
Det kan ofte sætte min tålmodighed på prøve. Jeg forsøger at være pædagogisk. For det meste kan jeg også godt styre mig, men når jeg har sagt mange mange gange, kan jeg godt blive irriteret. Det resulterer i at jeg hæver stemmen, og det hjælper heller ikke. Så er ti dybe indåndinger, eller en overrækkelse af Iris til Emil, nogen gange bedre.
Det er dog så fedt at se hende udvikle sig så meget. Hun vil snakke mere og mere. Morgenmad, mælk, mor, far, traktor, gravko, bad og en hel masse dyrelyde, er de ord hun siger meget. Hun kan også pege dyrene ud når jeg spørger hvor de er i hendes bøger. Tiden går hurtigt - meget hurtigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar