fredag den 27. december 2013

Alyson Noël; Ekko






Alyson Noël; Ekko (Soul Seekers, #2)

Daire Santos burde være glad - hun er sammen med sin drømmefyr (bogstavelig talt), Dace, hun er godt i gang med sin træning som søger og har fået nogle gode venner i high school. Desværre er alt ikke fryd og gammen, for Daire og Dace fik ikke alle de udøde Richtere ud af Underverdenen, så nu er den forurenet og på vej til at dø, hvis ikke Daire og Dace gør noget.

Men i alt det mørke, er der alligevel lys - for Daire og Daces kærlighed vokser hele tiden, men efter de har givet sig til hinanden fuldstændig, dukker Daces bror, Cade, op og ødelægger stemningen. Han fortæller Dace om hans opvækst og om hvor meget stærkere han bliver hver gang Daire og Dace er sammen, tænker på hinanden, sender hinanden kærlighedsfyldte blikke. Dace beslutter at den eneste måde de kan redde hinanden og udslette Cade, er ved at de skal holde sig fra hinanden - men er det nu også så nemt som Dace tror?

Daire lærer mere og mere om magien omkring sig og er overbevidst om at hun må slå Cade ihjel for at redde alle, men det hele tager en uventet drejning da Dace gør det som Daire har frygtet allermest - og hvordan kommer man tilbage fra det?

Denne bog er mindst ligeså spændende som nr. 1, hvis ikke mere! Der sker noget hele tiden, virkelig spændende! Samtidig begynder vi at se historien fra Daces synsvinkel, hvilket gør at man får et indblik i hans opvækst og hans følelser, som vi ikke fik i nr. 1. En rigtig spændende bog - glæder mig allerede til nr. 3, da den her slutter med noget af en cliffhanger!

Faka:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2013
Original titel: Echo
362 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar