lørdag den 28. december 2013
Cassandra Clare; Urværks-prinsessen
Cassandra Clare; Urværks-prinsessen (Djævelske mekanismer, #3)
Jeg har ventet længe på dette sidste bind i serien om De Djævelske Mekanismer.
Alt er fryd og gammen i London, Tessa og Jem planlægger bryllup, Will træner sin søster og det er to måneder siden de sidst har set og hørt noget fra Mortmain, men sådan skal det ikke fortsætte.
På en mision bliver Jem dårligt og må tilses af de Tavse Brødre da de vender hjem til Instituttet. Hans forbrug af sin medicin er steget og da Will og Cecily drager ud for at købe mere, må de vende tomhændede hjem - Mortmain har købt det hele!
Charlottes plads som leder, drages også i tvivl og de to Lightwood brødre bliver fristet til at misbruge hendes tillid til dem, for egen vindings skyld - nemlig deres navn og ære.
Frygtet over udsigten til at miste Jem hurtigere end hun havde forestillet sig, er Tessa klar til at ofre sig selv for mere stof til Jem. Men før det kommer så vidt bliver Tessa kidnappet og ført til Mortmains hemmelige skjulested, hvor hun får historien om sin skæbne at vide.
Will er i vildrede, for skal han blive og passe på Jem, der har mindre og mindre tid at leve i, eller skal han drage ud og redde pigen som de begge elsker?
Jeg har holdt meget af at læse denne serie, og denne bog er bestemt ikke nogen undtagelse. Den er spændende, velskrevet og man får samlet alle brikkerne til puslespillet. Der har stadig været plads til at grine og Wills hårde kommentarer selvom historien er dyster. Undervejs er der også blevet knebet en tåre, da det bliver klart at Wills parabatai måske ikke får sit lykkelige liv - men er det nu også for sent at redde ham?
Jeg synes virkelig det her er en værdig slutning på dette kapitel om Skyggejægerne - jeg har i hvert fald nydt hver en side jeg har læst!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 2013
Original titel: Clockwork Princess
480 sider
Etiketter:
dark fantasy,
dæmoner,
engle,
kærlighed,
magi,
skyggejægere,
ungdomsbog,
venskab,
ya,
young adult
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar