tirsdag den 10. december 2013

Suzanne Collins; Gregor - og blodets forbandelse


Suzanne Collins; Gregor - Og blodets forbandelse (Gregor, #3)

Nu er jeg i den uheldige situation at jeg ikke er kommet til at læse Hunger Games bøgerne endnu, men mon ikke jeg når det engang?

Til gengæld har jeg læst alle tre bøger om Gregor (og venter spændt på de næste) og hans eventyr i Underlandet. Jeg synes det er en rigtig god og underholdende serie, med både humor og alvorlige problemer, som fattigdom, død og forræderi.

I denne bog sender Viktus et nødråb til Gregor, om at Underlandet er hærget af pest og endnu en profeti forudsiger at Gregor skal komme til undsætning. Gregors mor, Grace, modsætter sig, men en invasion af rotter overtale hende, på betingelse af at hun selv tager med - dette var nok en knap så god ide! For ikke længe efter at de er ankommet, bliver Grace smittet med pesten og Gregor er nu endnu mere opsat end før på at komme ud og finde modgiften. 

Igen består rejseholdet af rotter, kriblere, Boots, Gregor og deres mystiske vejviser, der viser sig at have forbindelse til den forsvundne dronning Luxa. 

Vil Gregor nå frem til modgiften i tiden? Kan han nå at redde alle dem der er smittet, inklusiv sin mor og sit bånd, flagermusen Ares?

Tag igen med ned under New York på endnu en rejse der vil kræve det ypperste af Gregor!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet på dansk i 2013
Original titel: Gregor and the curse of the warmbloods
287 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar