Bagsidetekst:
I Celestines verden er alt perfekt, og alt skal være perfekt. Celestine er smuk, får gode karakterer og har en kæreste, Art, der elsker hende.
Flosset foregår i en tid ikke langt fra vores, i en verden hvor det perfekte efterstræbes af alle. Arts far, dommer Crevan, leder et korstog med de svage, de moralsk forkerte, mod alle dem, der forbryder sig mod reglen om at være en perfekt borger. Det er ham, der dømmer og bestemmer, hvem der skal mærkes med det frygtede F, hvis de falder uden for normen.
Da Celestine ser en ældre Flosset mand komme i problemer, tøver hun ikke med at hjælpe ham. Beslutningen om at hjælpe en Flosset stiller Celestine over for hendes livs valg: hun må enten benægte, hvad hun har gjort eller stå fast på sine principper med fare for, at hun dermed må vinke farvel til det perfekte liv, hun hidtil har levet - inklusive Art ...
Endelig har jeg fået taget mig sammen til at læse denne bog. Jeg har haft den lånt flere gange, men den blev bare aldrig rigtig læst. Da jeg så at to'eren snart udkommer, tænkte jeg at nu måtte jeg til at få den læst og det er nu gjort! Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke har læst den noget før!
Lidt ligesom i fx "Matched" af Ally Condie og "Celle 7" af Kerry Drewery, befinder vi os en ikke så fjern fremtid, hvor samfundet gør meget ud af at sikre at det er de bedste der klarer sig. De smukkeste, klogeste, rigeste og så videre. I Celestines verden er der ikke plads til fejl og hvis de begås straffes man på det groveste - ikke med fængsel, men med brændemærker som alle kan se. Herefter bliver man udstødt af samfundet. Det er en farlig praksis at praktisere - for hvem skal bedømme når nogen har begået en fejl og hvad hvis dommerne pludselig begår en fejl, hvad siger det så om systemet? Celestine er egentlig fortaler for systemet. Hun mener det virker, at samfundet er godt og at Lavets domstole fungerer. Lige indtil hendes nabo bliver ført væk og spørgsmål, som hun ellers aldrig har skænket en tanke, begynder at trænge sig på. Hun kan ikke slippe det og nærmest før hun ved af det, befinder hun sig i en situation hvor hun skal træffe et valg. Dette valg får store konsekvenser for hende, for hendes familie, og for det samfund hun lever i.
Som læser bliver man suget ind i et samfund der er virkelig gennemført beskrevet, så man virkelig kan se slottet på højen for sit indre blik, vejen Celestine bor på, og man kan smagen foragten for de flossede på ens tunge og mærke panikken når sandhederne går op for Celestine undervejs. Jeg sad flere gange med knugen for brystet for det samfund Celestine lever i. Et samfund hvor der ikke er plads til de fejl, som ellers skal lære os at være menneske. Det er ikke et samfund jeg håber vi bevæger os henimod. Det er et samfund hvor der ikke er plads til vise medfølelse overfor ens medmennesker. Et samfund hvor der næsten ikke plads til at tænke selv - det er bedre bare at følge med strømmen og være perfekt. Man skal være perfekt både uden på og indeni, men hvem kan sige at de virkelig er det?
"Flosset" giver et skræmmende indblik i et samfund hvor stræben efter perfektion, har gjort det umuligt at være perfekt og medført at vigtige egenskaber ved at være menneske, er forsvundet og blevet ulovligt. Hvis man ikke kan vise næstekærlighed, medfølelse og forståelse for andre, hvordan kan man så kalde sig et menneske?
Fakta:
Forlag: Politiken
Original titel: Flawed
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 343
5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar