Fra bog til film
Når jeg hører af en bog skal filmatiseres starter jeg altid med at tænke: "Ej hvor fedt!", for derefter at tænke: "Nu har de bare af at gøre det ordentligt!". For at filmatisere en bog kan være noget farligt noget. Som læser danner man jo sine egne billeder, meninger og holdninger om hvordan personer og steder skal se ud og det er ikke altid at man er enig med hvordan filmen gør det.
Jeg kan huske min reaktion da det blev meldt ud at Gary Oldman skulle spille Sirius Black i Harry Potter. Jeg var ikke særlig glad for det valg. Jeg havde forestillet mig Sirius helt anderledes! Men da jeg så så filmen - blev jeg så glad! Gary Oldman gjorde et fantastisk stykke arbejde og bagefter kunne jeg slet ikke forestille mig Sirius på andre måder. Det er dog farligt, for på en måde fratog filmen mig jo "min" version af Sirius og gav mig en anden - en som alle andre også havde.
Det skal dog siges at Harry Potter er nogle af de bedre filmatiseringer jeg har set. Der findes også værre - desværre. Jeg elsker "Det gyldne kompas"-serien, som jeg har nævnt tidligere, men den film - ej, nej nej! Det samme med "Dæmonernes by" af Cassandra Clare. Jeg elsker Skyggejæger-universet og historierne, men hverken filmen eller tv-serien gjorde bøgerne stolte. Tværtimod.
Jeg ved at filmfolkene gambler når de laver film - vil folk kunne lide det eller ej? For mig er det meget meget vigtigt at de følger bogen så tæt som muligt. Jeg er med på at visse ting ikke kan laves, men så må man prøve så godt som muligt. Samtidig er det også vigtigt for mig, at personerne ligner dem de skal forestille at være. Fx i Shadowhunter-tv-serien, hvor Luke er sort? Lad nu bare være - det er han ikke i bøgerne, så lad være med at gøre ham det på skærmen. Eller "Et spring i tiden" (A Wrinkle In Time), hvor Meg beskrives som en ung pige med leverpostejfarvet hår og bøjle på tænderne og hendes mor beskrives som utrolig smuk og meget rødhåret. I filmen er de begge to mørke, Meg har ikke bøjle på og moren er ikke rødhåret. Suk.
For lang tid siden brugte jeg et par timer på at snuse rundt på IMDB og se filmtrailere. Her fandt jeg frem til at en del af de nye (nyere) young adult fantasy bøger er omtalt som værende i "in development", hvilket jeg håber meget betyder at de vil (på et eller andet tidspunkt) blive filmatiseret. Mega fedt! Personligt er der en del jeg virkelig gerne vil se transformeret til det store lærred, men igen, jeg håber virkelig de gør bogen retfærdighed. Jeg er blevet mere skeptisk over at se film som er baseret på bøger, fordi jeg tidligere er blevet så skuffet.
Herunder er en liste med dem jeg fandt frem til og som jeg glæder mig til at se!
Soman Chainani; The School of Good and Evil
Marie Lu; Legend
Maggie Steifvater; Shiver
Neil Gaiman; The Ocean at the End of the Lane
Cassandra Clare & Holly Black; The Iron Trail
Chris Weitz; The Young World
Amie Kaufman; These Broken Stars
John Flanagan; Ranger's Apprentice
Kristin Cashore; Graceling
James Petterson; Maximum Ride
Jennifer Niven; All the bright places
Sabaa Tahir; An Ember in the Ashes
Laini Taylor; Daughter of Smoke and Bone
Leigh Bardugo; Grisha
Maggie Steifvater; The Raven Boys
Lauren Oliver; Before I fall
Ally Condie; Mathced
Rainbow Rowell; Eleanor & Park
Erin Morgenstern; The Night Circus
Anna Todd; After
Hvilken bog så du gerne blive filmatiseret?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar