Amie Kaufman; Illuminae

Amie Kaufman; Illuminae (Illumineafilerne, #1)

Bagsidetekst:
Da Kady slår op med Ezra, tror hun, det er det hårdeste, hun nogensinde skal igennem. Samme dag bliver hendes planet invaderet.

Året er 2575, og to rivaliserende megakoncerner er i krig om planeten Kerenza, der er lige mere end bare en is-dækket plet i udkanten af universet. Den ene koncern, Beitech, angriber Kerenza, hvor den anden koncern udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Det er hensigten, at angrebet skal dræbe alle civile på planeten, men det lykkes en række mennesker at evakuere til andre planeter - heriblandt historiens to hovedpersoner, Kady og Ezra, hvis kærlighedshistorie vi får fortalt, mens de prøver at finde rundt i konflikten mellem megakoncernerne og redde både sig selv og fremtiden for deres medborgere fra Keneza. Deres problemer er dog kun lige begyndt - en dødbringende best er brudt ud og muterer med skrækindjagende resultater. Flåden, der skulle beskytte dem, viser sig at være deres fjende, og ingen ved magten vil afsløre, hvad der reelt foregår.

Kady må hacke sig ind i et fintmasket net af informationer for at finde frem til sandheden, og det står hurtigt klart, at der kun er en, der kan hjælpe hende: Ezra, som hun havde svoret aldrig at tale til igen. 

Jeg købte denne bog for flere år siden med henblik på at læse den med det samme, og ja, så har den egentlig bare stået på min hylde ligesiden. Jeg løb så tør for læsestof da vi var på skiferie og begyndte på den som ebog og på engelsk. Da vi kom hjem gik jeg straks i gang med at læse videre i mit fysiske eksemplar og det er jeg glad for - for alle de lækre detaljer der er kræset ved, ved historien, kommer slet ikke til sin ret i ebogen. For er du vimmer, det er en vild læseoplevelse.

For det første er hele historien bygget op på chatlogs, mailkorrespondancer mellem historiens forskellige personer, renskrivninger af videoovervågning og ikke mindst hvad den kunstige inteligens AIDEN "tænker" og "oplever" - lyder det spacey? Det er det også - og det foregår også i rummet, så mere spacey bliver det vist ikke. Men selvom det er en sindssyg måde at bygge en bog op på og sikkert har taget ufattelig lang tid, så fungerer det bare virkelig godt. Det er utrolig gennemført. For det andet er der virkelig mange lækre detaljer og skriftlige finurligheder i bogen. Der er tegninger over rumskibenes opbygning og hver gang det er AIDEN der fortæller, er siderne sorte. Samtidig skal bogen fleres gange drejes mens man læser og skriften står i bølger, i cirkler og hvad ved jeg. Det er pisse fedt! At læse en historie hvor der ikke rigtig er noget direkte tale eller dialog, er meget underligt, og til at starte med også lidt anstrengende. For det kræver at man konstant har tungen lige i munden i forhold til hvor vi er henne, hvem der skriver og hvornår det foregår. Efterhånden vænner man sig til det. Og hvis I føler at den er for tyk til at gå i gang med (599) så tøv ej - de er forholdsvist hurtigt læst, netop pga. skrivestilen og at der er flere steder hvor der ikke står særlig meget på siderne. Det er ærgerligt at de næste bind ikke er oversat, men jeg kan godt forstå det - for det må være et kæmpe og omfattende arbejde at oversætte sådan en bog, hvor der er gjort så meget ud af udformningen.

Samtidig er det bare en ekstremt medrivende historie. Kady og Ezras forhold går fra at være helt til hundene, til at blomstre på ny - eller gør den? Jeg er vild med deres kærlighedshistorie, og det er tydeligt, gennem deres chatbeskeder, at de holder meget af hinanden. Det er også tydeligt at de skriver som de ville snakke med hinanden. Jeg har også et helt tydeligt billede af hvordan de ser ud, selvom det aldrig rigtig bliver beskrevet i detaljer. Det er også klart at de begge to er presset undervejs - de har begge mistet stort set alle de elsker, og har nu kun hinanden - selvom de befinder sig i hvert sit rumskib. De må begge to træffe umulige valg for at overleve. Undervejs må de også kæmpe mod AIDEN der lader til at være alvidende, og lidt for menneskelig, hvis I spørger mig. En computer skal ikke føle eller have en mening, men det har AIDEN og han (jeg mener den) er ikke bare for at handle udfra hvad han (jeg mener den), er bedst. Hvem det så er bedst for, kan diskuteres. Jeg tror heller ikke AIDEN helt er klar over det. Det er i hvert fald klart at han (jeg mener den) også tumler med nogle ting, han/den ikke helt forstår.

Det er en historie om hvor langt man er villig til at gå for at overleve. Hvad der er værd at kæmpe for, når alt ellers synes umuligt og det overlevelses instinkt der ligger i den menneskelige natur. For selvom Kady er ved at give op flere gange og føler håbet svigte, giver hun ikke op. Hun kæmper videre for det hun mener der er rigtigt, for det der er vigtig for hende og for hendes egen overlevelse. Hun indgår kompromisser og aftaler, for at sikre sin egen og forhåbentlig andres overlevelse. Hun gør ikke noget halvt, hun kæmper med næb og klør. Hun mindede mig om Cassie i "Den 5. bølge" - hun er også alene og sammen med fjenden, men hun kæmper stadig for dem hun holder af - også selvom det måske kan betyde at hun ikke overlever.

Hvis I har læst den, er I forhåbentlig ligeså begejstrede som jeg er, hvis I ikke har læst den - så gør det! Det er uden sammenligningen den vildeste læseoplevelse jeg har haft meget længe.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Original titel: Illuminae
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 608
6 ud af 6 stjerner