Iris og læsning

Iris og læsning 

Iris har altid være glad for bøger - og det er helt sikkert ikke min skyld ... eller jo, det er det jo nok, men det er jeg ganske godt tilfreds med. Jeg håber da at hun bliver ved med at synes bøger er sjove og hyggelige. Når vi har haft en dag hjemme har vi altid læst lidt. Det er typisk Malle-bøger der bliver læst igen og igen, til lige stor glæde hver gang. Eller de fine "Larm med dyreunger" eller maskiner eller dinosaurer. Der er også gået et par stykker til undervejs, fordi Iris lige blev lidt for glad for dem og ikke helt kunne finde ud af det med at passe på. Hun er blevet bedre til at passe på bøgerne, men det er dog stadig mest bøger med tykke sider der er et hit - og så kan hun bedre selv styre det også.

Som skrevet før har vi nok læst alle de Malle-bøger Iris har, mange mange gange! Der var på et tidspunkt hvor jeg kunne dem udenad, det kan jeg ikke helt mere, men det er tæt på. Jeg har forsøgt at læse lidt længere historier op for hende, men det er ikke altid at fokus lige er til det og så er det godt at gå tilbage til dem hun kender. Mimbo Jimbo er også et stort hit. Det lidt sjove er, er når jeg spørger om hun kan finde fx en fugl på billedet, vil hun helst pege med min pegefinger og ikke sin egen. Lidt pudsigt.

Til gengæld kan hun bruge lang tid på at kigge på lastbiler og flyvere i de nye billedbøger jeg har lånt og det elsker hun. "Fluar op' i himlen" bliver sagt mange gange, eller "stor fluar" og "lil' bit' fluar" - jo, der er da styr på hvilke der er store og små.

Noget af det jeg bedst kan lide ved at læse sammen med Iris er at vi stort set altid sidder på samme måde: mig i skrædderstilling på gulvet eller i en stol og hende ovenpå mig. Sådan har vi siddet med bøger fra hun var helt lille og det er så dejligt at vi kan blive ved med at sidde og læse sammen sådan. Det giver en dejlig form for tryghed og ro, at det altid foregår på samme måde. Samtidig er nærheden ved at vi sidder så tæt virkelig dejlig. Der bliver altid nusset og krammet, mens vi læser.

Det er jo heller ikke fordi Iris ingen bøger har. Hun har altid haft adgang til de bøger hun har - også som helt lille kunne hun kravle hen og tage fat i tykke papbøger eller bøger med bløde sider der knitrede når man bladrer. Flere bøger end jeg har tal på, er blevet spist og revet i stykker. Men hun har altid haft adgang til dem - sågar når hun skal i bad har hun en bog.

Jeg har ikke tidligere holdt styr på hvad Iris læste, selvom jeg skriver ned hvad jeg selv læser, men efter Kathrine har startet #1000bøger har jeg forsøgt at holde lidt mere styr på hvilke bøger vi læser. Jeg synes det er et mega fedt initiativ og som både læsehest og bibliotekar, støtter jeg fuldt op omkring det. Hvis I ikke har hørt om det, vil jeg råde jer til at kigge forbi hendes hjemmeside og læse mere. Jeg vil i hvert fald forsøge mit bedste til at Iris når det mål.

For jeg er tror på at læsning og bøger er vigtigt for børn. Jeg tror på, at det gør noget godt for dem. I forbindelse med mit arbejde har jeg besøgt to børnehaver og læst og leget sproglege med dem. Det er desværre så tydeligt når der er børn med forældre der ikke læser, snakker eller leger med børnene. Der var nogle 4-årige der havde dårligere sprog end Iris - det er altså skræmmende. Og hvordan skal det så ikke gå dem når de skal i skole?

Der skal virkelig så lidt til før at det kan mærkes. Bare lidt læsning hver dag. Lidt samtale om hvad man har oplevet i børnehaven. Når jeg spørger Iris om hun har haft en god dag, nævner hun alle navnene på de andre børn i dagplejen, som symbol på at hun har haft en god dag. Selv når hun ikke har været i dagpleje gør hun det. Hvis vi ikke snakker med vores børn, hvordan skal de så lære det?

Jeg ved godt at hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, men gør læsningen til et ritual. Til noget der ses frem til, noget man hygger sig med og vigtigst: noget man er sammen om! Jeg har tidligere skrevet om at jeg skal forsøge at lægge min telefon væk, og når jeg læser med Iris, er den i lommen (ja, bortset fra når jeg tager billeder), men ellers er den væk. For jeg vil gerne have at hun oplever at hun har hele min opmærksomhed og at min opmærksomhed er på det vi laver sammen.

Min opfordring er: læs med jeres børn og hyg jer med det! For det betaler sig for dem senere i livet.